Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sund alkoholkultur kræver samarbejde

Det er muligt at samarbejde om en fornuftig alkoholpolitik uden løftede pegefingre eller stillingskrig mellem voksne og unge. Fordi faktisk står parterne ikke så langt fra hinanden, som man kunne få indtryk af.

»Rundt om på gymnasierne har der været fine dialoger mellem rektorer og elevråd/kursistråd og festudvalg om rammer for gode og trygge fester, som inkluderer både dem, der gerne vil nyde et par øl og dem, som ikke vil.« Billedet er fra den årlige »puttefest« i Dyrehaven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hen over sommeren har drukkulturen blandt unge fået masser af medieomtale, og det har lignet en klassisk stillingskrig mellem generationer.

På den ene side: Voksne med løftede pegefingre. På den anden: Unge, der kræver selvbestemmelse og frihed. Men faktisk står parterne ikke så langt fra hinanden, som man kunne få indtryk af.

Rundt om på gymnasierne har der været fine dialoger mellem rektorer og elevråd/kursistråd og festudvalg om rammer for gode og trygge fester, som inkluderer både dem, der gerne vil nyde et par øl og dem, som ikke vil. Et godt eksempel er Nørresundby Gymnasium og HF, hvor rektor lagde ud med at foreslå at følge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer og droppe alkoholen til første gymnasiefest, men hvor et møde med elevrådet resulterede i et kompromis, der gav eleverne lov til at købe op til tre genstande i baren. Et andet er Hjørring Gymnasium, hvor elevråd og ledelse sammen besluttede at erstatte øl med vand, når der blev spillet beer-pong.

Både rektorer og elever vil arbejde for inkluderende og sunde fællesskaber. Vi følger udviklingen på vores institutioner tæt og høster erfaringerne fra de gymnasier, der her i løbet af efteråret har afprøvet nye veje. På den måde bliver vi skarpere på, hvad der fungerer, og hvilke faldgruber der eventuelt kan være.

Bliver eleverne væk fra festen, hvis de ikke kan købe øl på gymnasiet? Drikker de sig i hegnet til forfester hjemme på teenageværelserne eller i den lokale park? Baseret på vores erfaringer gør vi alt, hvad vi kan for at bakke op om feststemning og gode fællesskaber. På gymnasierne afprøver man i øjeblikket forskellige tiltag for at ændre alkoholkulturen. Det kan være ikke-alkoholiske cocktails på barkortet, spisning i forbindelse med fester for at starte tidligere og undgå, at festdeltagerne bliver urimeligt fulde, og forskellige fællesarrangementer, der har andet end alkohol som omdrejningspunkt.

Der er en vilje til at gå nye veje og en bevidsthed om, at det også skal være fedt at feste for de elever, der ikke drikker, men det er vigtigt, at elever, gymnasieledelser og forældre arbejder sammen om at ændre alkoholkulturen. Og en konklusion, man i hvert fald allerede nu kan drage, er, at dialog og gensidig respekt er vejen frem. For elevrådsformanden på Hjørring Gymnasium var det altafgørende, at elevrådet blev inddraget i beslutningen, og begge eksempler fra det nordjyske viser, at det er muligt at samarbejde om en fornuftig alkoholpolitik uden løftede pegefingre eller stillingskrig mellem voksne og unge. Madeleine Steenberg Williams, forperson for Danske Gymnasieelever (DGS), og Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier