Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Du fanges måske af en notifikation, der lige gav et hurtigt hint om en spændende nyhed, og før du har set dig om, er der røget 15 minutter på Facebook, Twitter, eller hvad end du læser. Tid er penge. Opmærksomhed er en værdifuld vare.
Det ved de store techgiganter, der investerer i at fange din tid i håbet om at øge egen fortjeneste. Samme investeringstilgang gør sig gældende i det danske samfund, hvor vi forstår og værdsætter værdien af dygtige kandidater. Det gør man i hvert fald på det danske arbejdsmarked, hvor antallet af kandidatuddannede er steget inden for alle hovedområder over de seneste 25 år.
Da Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport »Universitetsuddannelser til fremtiden« udkom i 2018, kunne man berette, at der på daværende tidspunkt var 150.000 kandidatuddannede i private erhverv. Et tal man i samme rapport skønner vil stige til næsten det dobbelte, når vi rammer 2030.
Det danske erhvervsliv efterspørger altså kandidatuddannede, og man skulle jo gå ud fra, at dansk erhverv har læst rapporten, nu hvor de selv har været med til at lave den. Her slås også fast, at de studerende kan få langt mere ud af deres uddannelser, hvis de bruger flere timer på dem. For ej at forglemme, at højtuddannede løfter BNP-niveauet, hvilket vi jo godt kan lide at måle på i nutidens konkurrencesamfund.
Derfor virker det da kun endnu mere skørt, at Dansk Erhverv ikke helt har set fidusen. For nej, det er ikke SUen, der får de studerende til at forlænge deres sparsomme tilværelse med to år mere. Det gør til gengæld arbejdsmarkedets efterspørgsel på kandidater, fordi man her ved, at de er en god investering.
Hvad SUen derimod sikrer, er, at de studerende kan betale deres husleje og ideelt set også deres mad, så de kan hellige flere timer til studiet. Opmærksomme timer, der er givet godt ud, og som i sidste ende øger samfundets værdi.
Hvis valget virkelig står mellem at gældsætte sig, som Dansk Erhvervs SU-forslag går ud på, eller at nedprioritere sine studier for i stedet at arbejde ekstra og komme ud gældfri, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg vælger. Selvfølgelig vil jeg ikke gældsætte mig. Selv ikke i luksusfælden glæder de sig over at være i gæld. Eller over de store konsekvenser det har for ens fremtid at være stavnsbundet. Det er det scenario, Dansk Erhvervs SU-udspil stiller de kandidatstuderende i. Christina Nellemann Sørensen, København