Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022, blev det pludselig klart for de fleste, at vort militære forsvar måtte styrkes. Gennem flere år havde Forsvaret været udsat for voldsomme besparelser og nedskæringer, og efter nogen tid fandt man så ud af, at Forsvaret måtte tilføres store milliardbeløb, hvis vi skulle kunne imødegå den voksende trussel fra Rusland.

Men på det civile beredskab havde man også sparet voldsomt, så beskyttelsesrum til civilbefolkningen var der slet ikke i tilstrækkeligt omfang, og der var heller ikke tilstrækkeligt beredskab til at kunne modstå naturkatastrofer som voldsomme regnskyl eller stormfloder og oversvømmelser.

Gennem mange år har man vidst, at klimaforandringerne ville medføre hyppigere stormfloder og oversvømmelser, men selvom man også godt vidste, hvordan man med dæmningsbyggeri, sluseanlæg og anlæggelse af diger kunne forsvare sig mod disse naturkatastrofer, så skete der næsten intet. Nu gør folk i beredskaberne rundt om i landet opmærksom på, hvor galt det står til, og politikerne er samtidig begyndt at tale om at oprette et særskilt beredskabsministerium.

Men det ville være et alvorligt fejlgreb at oprette endnu et ministerium med masser af nyt bureaukrati. Intet substantielt ville ske, og de hyppigere naturkatastrofer ville fortsat hærge og gøre mange mennesker ulykkelige. Ude omkring i de lokale beredskaber ved man godt, hvad der skal til for at opnå et brugbart lokalt beredskab, og hvad angår de store anlæg som for eksempel dæmninger og sluseanlæg, mv., er der tale om nye statsopgaver, som bestemt ikke kræver et nyt ministerium. Men det hele kræver nye og store økonomiske ressourcer, ligesom genoprettelsen af det militære forsvar gør. Det er denne udfordring, som Folketinget straks må se på, og i den forbindelse kan man med fordel benytte store dele af det såkaldte råderum.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk