Når man følger Danmarks økonomiske tilstand, skulle man næsten tro at finansminister Nicolai Wammen (S) har et pengetræ i baghaven, som han høster milliarder af. 

For nylig gentog han tricket og råderummet voksede igen nu med mere end 11 milliarder kroner, og nej, han henviste ikke til at afskaffelsen af store bededag allerede havde vist sin effekt.

Og hvad er så det naturlige, når staten pludseligt står med et stort råderum mellem hænderne? Hvis man spørger industriens topboss, er løsningen at sænke skatterne. Og hvis man spørger venstrefløjen, skal vi skynde os at investere i velfærden. 

Og det er jo alt sammen fine forslag. Men hvor er fokusset på, hvad der skal skabe velstanden i fremtidens Danmark? Hvordan vi investerer i fremtidens Danmark? For der er et oplagt svar, som mangler fra den politiske debat om det øgede råderum: uddannelsesinvesteringerne.

Den vigtigste motor for nutidens velstand og statens råderum er det høje uddannelsesniveau i befolkningen. Og fremtidens velstand sikres ved, at vi til stadighed uddanner os. 

Men det ser ud som om den nuværende regering har opsagt sit abonnement på investering i uddannelse. Væk er tidligere tiders ambitioner om, hvor mange der skal tage en ungdoms- og videregående uddannelse. 

I stedet er der kommet en karaktermur til gymnasiet og loft over, hvor mange der må komme ind på universitetet. Det kan godt være, at blikket er stift rettet mod, hvordan potentialegruppen kommer i arbejde eller uddannelse. Men det er potentialegruppen altså ikke blevet mindre af, imens SVM-regeringen har siddet ved magten.

I stedet for at skære ned på uddannelse, skal der investeres på tværs af alle uddannelsesårene. SU-reformen og kandidatreformen trækker mere end 10.000 uddannelsesår ud af de videregående uddannelser hvert eneste år. 

Og hvis ikke regeringen havde fået kolde fødder i forårsvarmen, ville det samme være sket for professionsuddannelserne. Og jo, råderummet ser helt sikkert godt ud lige nu, hvor en historisk høj beskæftigelse giver flere skatteindtægter i statskassen. 

Men på lang sigt klipper regeringens nedskæringer på de videregående uddannelser grene af pengetræet, når produktiviteten og innovationen falder.

Så vores opfordring er klar: Hvis politikerne også vil tænke på fremtidens velstand, og være sikker på, at man med jævne mellemrum kan gå ud til pengetræet i haven og plukke milliarder, så kræver det at nedskæringerne på uddannelse rulles tilbage, og der i stedet rulles investeringer ud.

Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd