Med sommeren kommer studenterne, og det skaber en særlig folkelig glæde at se alle de unge mennesker fejre, at de nu har afsluttet deres gymnasietid.

Men euforien har en trist bagside. For hver sjette af de nybagte studenter kommer ikke videre med deres uddannelse (målt fem år efter deres eksamen). De ender dermed som ufaglærte studenter med de risici og jobusikkerhed, det fører med sig.

Jeg ved og anerkender, at det kan være svært for en 15-16-årig at træffe et reelt uddannelsesvalg, og derfor bliver gymnasiet det sikre valg for mange. Men i et land, hvor vi hylder uddannelse og livslang læring, er det en falliterklæring, at vi så ukritisk sender årgang efter årgang i gymnasiet vel vidende, at mange af dem ender i ufaglærte job, samtidig med at samfundet skriger på håndværkere og faglærte inden for næsten alle fag.

Lad os i dag hylde de nye studenter, det fortjener de, men lad os samtidig love hinanden, at vi for alvor gør op med vores uddannelsessystem, som sender alt for mange unge i en usikker retning.

Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen København

Københavnere blæser på færdselsloven

Jeg overværede forleden et sammenstød mellem to cyklister i Københavns morgentrafik. Den ene svingede retmæssigt til højre, imens den anden kom i fuld fart over fodgængerfeltet i forsøget på at undvige det røde lys. Episoden er symptomatisk for trafikken i hovedstaden, hvor københavnere i alle aldre trodser færdselsloven, som om det gælder deres liv.

I København er det bredt accepteret at køre over for rødt, skære hjørner og krydse fuldt optrukne linjer. Mange gør det pr. refleks, når de møder forhindringer som rødt lys eller kø på cykelstien. En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at København er det sted i landet, hvor flest bilister og cyklister bevidst kører over for rødt.

I Københavns politikreds svarer 16 procent af cyklisterne, at de bevidst har kørt over for rødt det seneste år – mod otte procent på landsplan. Næsten hver anden (41 procent) svarer, at de drejer til højre, selvom der er rødt. Hele 17 procent af de københavnske bilister har bevidst kørt over for rødt på et år.

Jeg elsker at komme igennem byen på cykel. Dog vil jeg meget gerne slippe for den stress og uforudsigelighed, der følger af københavnernes lemfældige omgang med færdselsloven. Vent nu, til det bliver jeres tur.

Mike Stoltenborg Sørensen, København

Genindspilning af Snehvide

Jeg er så spændt på at se, hvordan Disney griber det an, hvis de vil genindspille Snehvide.

Hele plottet drejer sig om stedmoderens vanvittige jalousi over Snehvides skønhed, der skyldes, at hun har hår så sort som ibenholt, læber så røde som blod og – oh ve, oh ve, oh dobbelt ve – hud så hvid som sne. Selve hendes navn og dermed også eventyrets titel er jo afhængigt af det sidste.

Og der er også et problem med de syv dværge. Det må de da vist ikke hedde mere.

Anna-Maria Brix, København

Vold mod parkeringsvagter

Berlingske har 30. maj en artikel om den tiltagende vold mod parkeringsvagter. Det er selvfølgelig ganske uacceptabelt, at vagterne udsættes for fysisk eller psykisk vold. Direktøren for Europark angriber Vejle Amts Folkeblad for i en leder at have beskyldt p-vagterne for at være »håndlangere for rene pengemaskiner«. Men det er det indtryk, man får i mødet med p-vagter.

I lang tid troede jeg, at reglerne på parkeringspladserne var af hensyn til »parkanterne«. Men når man har oplevet, at folk får en parkeringsafgift, fordi bilens hjul ikke er inden for, men på stregerne, uden at der er en bås ved siden af, der generes af parkeringen. Eller når man oplever det samme med en bil, der er parkeret som nævnt tidligere på en næsten tom parkeringsplads. Så kommer man til at tænke på en pengemaskine.

Det kan godt være, at afgiften bliver givet i overensstemmelse med reglerne, men så virker reglerne urimelige.

Med en lidt mere fleksibel tolkning ville vagterne måske undgå ubehageligheder.

Jørgen Ulriksen, Klampenborg

Pas på Grundloven

Man skal altid skærpe sanserne og råbe vagt i gevær, når De Radikale begynder, for gud ved hvilken gang, at tale om at ændre Grundloven.

Med smukke ord om »en grøn grundlov« vil der givetvis komme stribevis af helt andre ændringsforslag, nu vi alligevel er ved at revidere Grundloven.

Det nuværende folketing har ikke skyggen af det format, som det havde, da Grundloven blev til – eller da den blev revideret i 1953.

Skal vi ikke starte med, at Folketinget og ministrene overholder den nuværende grundlov? Det ville da være en god begyndelse.

Claus Hancke, Virum