Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stop TV-drama fra ubåd og lad familien være i fred

Peter Madsens ubåd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Stop filmdrama fra ubåd

Det føltes næsten som en befrielse at læse om Katrine Wiedemanns protest mod filmprojektet angående dramaet om bord på ubåden i Øresund i 2017, der på uhyggelig vis kostede den unge, svenske journalist Kim Wall livet.

Jeg synes, i lighed med Katrine Wiedemann, at der er boret tilstrækkeligt i denne meget tragiske historie, og at man nu bør lade forældrene, Ingrid og Joachim Wall, være i fred. En filmatisering kan udelukkende have et profit-formål.

Politimanden Jens Møller Jensen blev som bekendt kraftigt irettesat af sine overordnede, da han i fjor udgav bogen »Opklaret«, i hvilken han i detaljer beskrev, hvordan han under opklaringsarbejdet havde opbygget et personligt forhold til familien. Man kan kun håbe, at filmfolkene lytter til Katrine Wiedemann og afstår fra projektet.

Brug hellere kræfterne og ressourcerne eksempelvis på opklaringen af forbrydelsen mod den unge Korsør-pige eller støt kravet fra de pårørende til de omkomne fra passagerfartøjet Hans Hedtoft ud for Grønlands sydkyst i 1959 om at få skibet hævet fra havets bund. Sådanne projekter har i det mindste et humant formål. Preben Jack Petersen, Charlottenlund

Gør som Sverige: Afskaf topskatten

Professor og tidligere vismand, Claus Thustrup Kreiner, mener, at topskatten er skadelig for dansk økonomi - en sænkelse vil give højere økonomisk aktivitet. Den er lavere i Norge og Finland og svenskernes liberale støtter til den socialdemokratiske regering, får nu misundelsesskatten »värnskatten« (tilsvarende topskatten) afskaffet i Sveriges kommende finanslov.

Danmarks liberale støtte til den socialistiske regering, de Radikale (der normalt har en fornuftig økonomisk politik) burde kunne gøre det samme som en lille modvægt mod betonsocialismens dræbende effekt på initiativ og virkelyst. Hvor ville det være befriende at høre finansminister Nicolai Wammen udtale ordene: »Velfærd OG skattelettelse«. Ole Borg, Hellerup

Konsekvenser af ghettoloven

Berlingske havde for nylig en artikel om kravene for at være berettiget til en bolig i den almene boligsektor i ghettoer. Man skal opfylde krav om uddannelse, arbejde min. 25 timer pr. uge, fremlægge huslejeattest, bopælsattest og straffeattest, og i Region Hovedstaden have en indtægt på min. 19.556 kr. før skat om måneden for aldersgruppen 18-64 år. Hvis man ønsker en almen bolig i Region Sjælland, er indkomstkravet 17.267 kr.

Jeg bor i Tingbjerg/Utterslevhuse i Region Hovedstaden, som betegnes (forstå det, hvem der kan) som en hård ghetto og derfor, udover de andre krav, betinger en indtægt før skat på 19.556 kr. pr. måned for at komme i betragtning til en lejlighed. Alle kravene skaber det problem, at boligorganisationerne har svært ved at finde lejere til ledige boliger, og det husleje-indkomsttab, der opstår, kan kun dækkes af beboerne i de udlejede lejligheder med store huslejestigninger til følge. Var det hensigten med ghettoloven at skabe store huslejestigninger for at få lejere med lave indkomster til at flytte, eller har man ikke tænkt på konsekvenserne af lovgivningen? Boligminister, hvad er løsningen? Børge Vendelbo Andersen, Tingbjerg

Borgmester taler mod bedre vidende

Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) harcelerer mod Københavns Kommunes fem lokalt forankrede beskæftigelsesprojekter i Berlingske 14. november. Hendes anke er, at kun fire procent af de ledige er kommet i arbejde efter at have gennemført et forløb i et af de fem projekter. Men borgmesterens kritik er misvisende og vidner om en manglende social forståelse. For succeskriteriet har aldrig været, at de ledige kom i beskæftigelse efter endt forløb. Succeskriteriet er, at de ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Årsagen er, at de ledige, der henvises til et forløb hos de fem lokale aktører, har en lang række andre udfordringer end ledighed, herunder et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Størstedelen af de ledige i de lokalt forankrede beskæftigelsesprojekter er derfor slet ikke jobparate. De tilhører nogle af kommunens mest udsatte ledige og succeskriteriet er derfor ikke beskæftigelse, men i stedet reduceret misbrug, sundere livsstil, stabil døgnrytme, øget selvværd og fastholdelse af bolig.

Det er alt sammen noget, der på sigt kan bidrage til, at den ledige kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men for en stor dels vedkommende ender det med en førtidspension. At en lille del af målgruppen kommer i ordinær beskæftigelse er en succeshistorie. Ikke beskæmmende som borgmesteren udtaler. Gyda Heding (EL), Charlotte Lund (EL) og Neil Bloem (SF), medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation