Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stop partybussernes hærgen

asdada
Foto: Simon Læssøe

Sisse Marie Welling og Klaus Mygind mener, at turisterne i København giver problemer. Næh, hvad der giver problemer, er de party- og barbusser, der natten igennem drøner gennem gaderne med dunkende musik og generer tusindvis af mennesker.

Det skulle være en let sag at få dette stoppet. Buskørsel fordrer vel en bevilling, og i denne kunne det indgå, at busserne skulle støjisoleres og i øvrigt kun færdes i ubeboede industriområder. Brugerne af busserne kan være ligeglade, for de sanser ikke omgivelserne.
Lidt sværere, men nok så påtrængende, vil det være at få stoppet de motorcykler og sportsvogne (muskelbiler?), der om sommeren med tordnende larm forpester miljøet, som SF jo ellers er så næn om. Hvor der er en vilje, er der også en vej. Hans P. Knudsen, København

Virksomheder og ekstra skat

Jeg er en kvinde på 63 år, som lever med min mand i Nykøbing Falster. Min mand ejer en bilforretning med 25 ansatte i Nykøbing og Nakskov. Vores søn på 26 har for et års tid siden valgt at sige sit gode job i Novo op og er flyttet med sin familie fra København til Falster for at indtræde i forretningen på nu fjerde generation.

Min mand har knoklet mange timer hver evig eneste hverdag og uendeligt mange weekender i de sidste 25 år. Han har altid betalt al sin skat og aflønnet sine medarbejdere på ordentlig vis. Har haft diverse mennesker i jobprøvningsordninger, assisteret kommunen med at integrere flygtninge til det danske arbejdsmarked mm. Nu er det så, jeg frygter at I sidder i regeringen og fejlagtigt tror, at man lever i sus og dus og kaster om sig med alle sine penge.

Jeg vil gøre opmærksom på, at man som lille selvstændig virksomhed ikke har fortjent at skulle straffes yderligere skattemæssigt i forbindelse med et generationsskift. Hvor en søn vælger at sige sit gode job op, flytte sin familie og sørge for, at en del andre familier fortsat vil have et job. Og hvor virksomheden, der har pengene bundet i aktiver, næsten aldrig vil have likviditet til at betale denne afgift, selv om egenkapitalen ser stor ud på papiret. Jeg håber, mit indslag vil have indflydelse på jeres beslutninger. Lene Lumbye, Nykøbing F

Brinkmanns inspiration

I anmeldelsen af Svend Brinkmanns nye bog »Hvad er et menneske?« refereres der til Jostein Gaarders »Sofies verden« fra 1991.

Det er nok mere nærliggende at jævnføre bogen med den amerikanske forfatter, Robert M. Pirsigs »Zen – og kunsten at vedligeholde en motorcykel« fra 1974 (dansk udgave 1977). Den er måske glemt i dag, men Pirsigs bog er også en rejseroman. Han kører tværs over USA med sin søn på motorcyklens bagsæde.

Sønnen er ligesom Brinkmanns Andreas neurotisk depressiv, og beskrivelsen veksler, som Brinkmann også gør, mellem rejseoplevelser og oplysende indslag om filosofiens historie fra grækerne til nutiden. Samtidig behandler Pirsig store eksistentielle samfundssproblemer, hvor han specielt betoner vigtigheden af »at bemægtige sig med sindsro«, hvilket jo som bekendt er et hovedtema i alle Brinkmanns bøger.

Man fristes til at tro, at Brinkmann har skottet til Pirsigs dengang opsigtsvækkende bog, der for mange blev en bibel til forståelse af samtiden, idet den også beskrev det gryende ungdomsoprør, og derved har reference til de problemer med angst og stress, som dagens ungdom efter mange andre aktuelle udsagn kæmper med. Asger Thomsen, Kirke Hyllinge

Er jægere syge?

Mennesket og vore forfædre har gået på jagt i mere end 100.000 generationer. Evolutionen har udviklet vor art som jægere og jagten ligger derfor dybt forankret i den menneskelige natur.

Alligevel mener en hel del uddannede mennesker, som har købt deres kød i supermarkeder i højst tre generationer, at det er »sygt« at finde glæde i at gå på jagt. Jeg undrer mig ofte over, præcis hvad der leder disse naturfremmedgjorte mennesker til at mene, at et - i evolutionsperspektiv - kort øjebliks fornægtelse af vore rødder, berettiger dem til at fordømme helt igennem naturlig menneskelig adfærd, som værende noget abnormt eller sygeligt? Giver nogle få års fravalg af naturnær livsstil grundlag for at redefinere mennesket som art?  Jens Ulrik Høgh, Vinslöv, Sverige

Thunbergs molbohistorie

Åh, hvor man i mange, mange år har savnet ajourføringer og opdateringer af forne tiders molbohistorier, men kun til her i dag, hvor Peter Nedergaard i Berlingskes Groft sagt præsenterer Greta Thunberg som afløseren og det i et lille mesterstykke, som jeg håber, at hele nationen må læse. Det er ikke længere otte mand ind i kornet, men mindst seks mand, der monne flyve. Torben H. Rohde, Hørsholm