Vi befinder os i en tid, hvor vores offentlige rum efterhånden er lige så forurenet som Vejle Fjord, men det skyldes hverken udledning af kvælstof fra landbrugets gødning eller CO₂. Det skyldes vores alle sammens små lommecomputere med indbyggede højttalere, der udgør en lydmæssig pestilens for vores fysiske miljøer.

I skrivende stund siger kalenderen juli 2024, og derfor kan man fristes til at tro, at alle og enhver kender til høretelefonerne som teknologisk opfindelse, men det lader ikke til at være tilfældet. Tværtimod.

For uanset om det er i venteværelset hos borgerservice, i S-toget på vej hjem fra arbejde eller på gåturen i Marselisborg Dyrehave, kan man høre den skingre lyd fra en mobiltelefon i nærheden. En lyd, som kan ødelægge ethvert idyllisk øjeblik mere end den værste kattejammer, man kan forestille sig.

Jeg ønsker på ingen måde et samfund, hvor alle skal gå på listefødder i offentligheden, og hvor der ikke er plads til at slå en sludder af med en ven.

Til gengæld vil jeg gerne være fri for at høre på en intetsigende TikTok-video eller det nyeste nummer med Gilli fra en hensynsløs medpassager, når jeg står og falder i staver i metroen.

Det er vi alle bedst tjent med.

Andreas Salomonsen, København

Penge trumfer mennesker

Det fylder i medierne, økonomisk kriminalitet.

Senest har Kommunen.dk i samarbejde med dagbladet Politiken afdækket forholdene, herunder de økonomiske forhold, på de private bosteder Mosefryd i Ølstykke og Frederikssund. Det tegner et billede af grådighed hos lederen, som begunstiger sig selv med endog meget store beløb, taget direkte fra statskassen, alt imens beboerne er overladt til ikkeuddannet personale. Her træder lederens familie og bekendte til – nepotismen lever!

Hele fremstillingen af sagen er ubehagelig på alle planer. Man snyder, fordi man kan.

Nu er der altid mindst to sider af samme sag, men al den stund, hvor lederen ikke ønsker at stille op til interview, men blot skyder påstande og argumenter ned – som er hun en forfulgt uskyldighed – må kritikken af hende stå til troende. Hun har nu fået fem års karantæne af Socialtilsyn Hovedstaden, som hun har sendt videre til Ankestyrelsen.

Irene Bjerrehuus, København

Cyklister på Strandvejen

Den 2. juli mener Jan Christoffersen, at alle biler skal køre på Helsingørmotorvejen i stedet for Strandvejen. Dette ønske på grund af en række dumme konflikter.

Hmmm!

Mig bekendt kører bilerne på vejen langs vandet.

Derimod ved man aldrig, fra hvilket verdenshjørne en cyklist (i lycra) kommer fra. Det være sig med/mod trafikken på vejen, uagtet at der er en bred cykelsti til formålet. Eller blæsende over vejen på fodgængerfeltet, ligegyldigt om der er grønt eller rødt.

Til Jan Christoffersen kan jeg desuden oplyse, at det er helt legalt at bruge Strandvejen og tilhørende cykelsti.

Ellers er jeg totalt enig i, at »dumme konflikter og farlige situationer« bør undgås.

Steffen Mysager, Nærum

Karakterer i idræt

I »Dagens brev« 3. juli spørger Svend Erik Rasmussen, hvorfor man skal have karakterer i idræt i gymnasiet, hvis man for eksempel skal være ingeniør?

Som den ene af Undervisningsministeriets to fagkonsulenter for idræt var jeg i 1993 med til at få indført karakterer i idrætsfaget.

Hidtil havde tre obligatoriske fag: musik, billedkunst og idræt ikke haft karakterer. Men med indførelsen af karakterer i 1990 i musik og billedkunst stod idrætsfaget som det eneste uden karakterer.

Samtidig var fagets timetal hen over en årrække blevet halveret, så faget skiftede fra at skulle bringe eleverne i god fysisk form til i højere grad at have fokus på, at faget skulle udvikle bevægelsesglæde, give kropslig identitet, øge samarbejdsevnerne, give viden om at være i god form og dermed motivere til fortsat fysisk aktivitet også efter gymnasiet.

Det er vigtige dele af den almene dannelse, og synspunktet var, at elever, som udviklede disse kvaliteter, skulle belønnes på lige fod med udviklingen i andre fag.

Man kunne med lige så god ret spørge, hvorfor en ingeniør skal have karakter i for eksempel oldtidskundskab. Det skal man blandt andet, fordi gymnasiets fag bidrager til at udvikle den enkelte elevs samlede studiekompetencer og almene dannelse.

Når det gælder udviklingen af – og synet på – kroppen, er der i dag endnu større behov for, at den bliver genstand i den daglige undervisning. Forkvaklede kropsidealer, usund livsstil og ulyst til at tage bad efter fysisk aktivitet peger på behovet for, at også idrætsfaget bidrager til at forbedre kropskulturen – og til at belønne eleverne for deres kompetencer.

Jens Boe Nielsen, tidligere fagkonsulent i idræt, Birkerød

Privilegieblind skoleborgmester

Berlingskes artikel 3. juli om social slagside blandt personalet i den københavnske folkeskole viser tydeligt, at skoleborgmester Jakob Næsager (K) ikke vil eller kan se, at skolen ikke løfter alle uanset klasse og social baggrund.

Med sin afvisning af en dokumenteret mangel på lærerkompetencer blandt underviserne på skoler med særligt mange børn fra fattige familier gentager Næsager et velkendt mønster fra tidligere diskussioner om social slagside. I en forespørgselsdebat 2. november 2023 var borgmesteren ude af stand til at anerkende, at København målbart er blevet dårligere til at sikre et tilfredsstillende fagligt udbytte af undervisningen blandt elever med uddannelsesfremmed baggrund.

I stedet for at anerkende slagsiden og pege på løsninger hører vi gang på gang, at København skal være danmarksmester i skole- og børneliv. Og det kan vi måske også være, hvis vi måler i gennemsnit. Men hvis vi måler på den fattigste fjerdedel og på familier med uddannelsesfremmed baggrund, så er der voksende slagside. 

Det problem må og skal vi anerkende. Vi skal bygge det ind i den målstreg, som vi sætter for det eftertragtede mesterskab i børneliv. Ellers vinder København kun en titel i arrogant privilegieblindhed.

Gorm Gunnarsen (EL), næstformand i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg

Den røde tråd

Enhedslistens rødder er gravet dybt historisk ned. Uanset hvor meget man sminker den papirtynde overflade, kan en let kradsen afsløre det underliggende. Nu igen med en uriaspost-svedende, utilpas Pelle Dragsted sat til at foretage damage control på det umulige.

Hvordan kan et demokratisk parti støtte en bevægelse, der efter min meing åbenlyst går ind for terrorisme? Svaret ligger i fortiden med de dybe rødder. Skabt på et grundlag af Socialistisk Arbejderparti (SAP), Venstresocialisterne (VS) og Danmarks Kommunistiske parti (DKP). Bagud myldrer det voldelige oprør, forbrydelser og lovbrydende tendenser.

Aktuelt støtter Enhedslisten de mange Palæstina-demonstrationer, der iværksættes af Internationalt Forum, som både samtaler med, støtter og via merchandisesalg finansierer PFLP – den palæstinensiske terrororganisation med meget tætte forbindelser til Hamas.

Den røde tråd er synlig og nem at følge.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk