Jeg mener, at det er åbenlyst, at X (tidligere Twitter) ikke længere er en sød lille pipfugl, men er muteret til en skrigende råge.
Jeg har intet imod rågen som sådan. Men hvis flokken bliver for stor og slår sig ned som koloni i ens baghave, så er det bare slut med fred og ro og følelsen af frihed på de lange sommeraftener på terrassen.
Set i lyset af det samfundsomstyrtende vanvid, der pågår på X i disse dage, anført af dennes ejer, synes det at være på høje tid, at samtlige offentlige instanser ophører med at benytte denne platform til kommunikation med offentligheden.
Særligt politiets daglige og ganske omfangsrige brug af X tjener helt utilsigtet til at blåstemple dette misinformerende og udemokratiske organ som et sagligt og upartisk medie, men det er det IKKE!
Jeg er samtidig sikker på, at befolkningen generelt, såvel som og i samarbejde med pressen, nok skal finde ud af at opsnappe al den yderst relevante information, som vores alle sammens offentlige instanser udsender. Uanset om det sker via egne hjemmesider, andre sociale medier eller gode gammeldags pressemeddelelser.
Samtidig kan den enkelte private bruger jo passende overveje, om ikke det vil være besværet værd at gøre det samme. Indse, at den lille blå fugl for længst er fløjet, tage konsekvensen heraf og slette sin profil.
Her i landet har hr. Musk kun den magt, vi giver ham.
Allan Jakobsen, Næstved
En lignelse om Thulebasen
Her er en lignelse, som statsministeren passende kunne fortælle Donald Trump:
Der var en mand, som boede i en lejlighed. En dag modtog han et opkald fra en god ven, som spurgte, om han kunne få lov at låne et værelse i en periode. Det fik han lov til.
Efter en måned sagde vennen: »Jeg har fundet ud af, at jeg vil overtage hele din lejlighed, og hvis du ikke giver mig lov, vil jeg ikke afvise, at jeg overfalder dig.« Så gik manden ind til sine naboer i opgangen, og sammen tog de vennen og alle hans ejendele og smed ham ud af lejligheden.
Morten Foverskov, Bagsværd
Opdrættet kød?
»Er det i det lange løb sundt for os, at vi går og propper os med sådan nogle kunstige fødevarer, som vi producerer i dag, fremfor at spise nogle ægte varer fra naturen?«
Sådan spurgte fiskehandler Jakob Clausen, som prisværdigt ikke længere vil forhandle opdrættet laks, i Berlingske 12. januar. Men så spørger jeg: Gælder det også opdrættet kød? I så fald stopper vi straks med at spise okse, kalv, gris, lam, ged, and, gås høne, kylling og kanin. I stedet går vi over til udelukkende at spise rådyr, fasan, agerhøne, hare og vildkanin, alle nedlagt i naturen, naturligvis. Så længe der er nogen.
Rolf Bagger, Hirtshals
Statstilskud til Grønland
En erindring fra Statens Studenterkursus i 1958:
Allerede da var der danskere, der udtrykte utilfredshed med som skatteborgere at skulle bidrage til de store tilskud, der hvert år blev givet fra Danmark til Grønland – især når der samtidig var grønlandske politikere, som arbejdede målrettet for Grønlands løsrivelse. På et tidspunkt blev dette debatteret i klassen under »samfundsfag«, hvorefter vor historielærer gav sin kommentar til selvtænkning (citeret frit efter hukommelsen):
Ordentlige »forældre« bliver ved med at støtte »barnet«, som de nu kan – uanset om der vises taknemmelighed.
Politikere arbejder ofte for sig selv og allerhelst for et eftermæle med store, uudslettelige resultater, hvilket desværre ikke altid vil være til gavn for den berørte befolkning.
Jeg bemærkede, at en klassekammerat, der var fra Grønland, viste sin uforbeholdne tilslutning til punkt to.
Peter Preuss, København
Ældre danskere kan ikke genkende, at de har fået i pose og sæk
»De ældre skal betale,« basunerer Berlingske på forsiden 12. januar 2025. Det er Radikale Venstres Martin Lidegaard, der udtaler sig som led i sine forberedelser til kommende regeringsforhandlinger. Lidegaards begrundelse: »Politisk, økonomisk og velfærdsmæssigt er det de ældre generationer, der har været mest tilgodeset i al den tid, jeg har været i politik.«
Men holder denne påstand til et nærmere eftersyn?
De økonomiske vismænd har flere gange tilbagevist påstanden om, at den såkaldte boomer-generation skulle være dem, der har vundet stort i den danske velfærdsmodel på bekostning af dem, der er unge eller yngre i dag. Et mere retvisende billede er ifølge vismændene, at hver generation takket være velfærdsmodel bliver bedre stillet end generationerne før.
Vi har i dag et samfund, hvor voksne danskere i blandt andet TrygFondens målinger har frygten for ikke at modtage tilstrækkelig pleje som gamle som den største frygt. Et samfund, hvor der er alvorlig mangel på plejehjemspladser, hvor kommunerne i årevis har skåret i ældreplejen, og hvor 2016-planen frem mod et demensvenligt samfund er mislykkedes på alle tre nationale mål.
Et samfund, hvor folkepensionister er blevet særligt hårdt ramt af de seneste års meget høje inflation, fordi deres pension reguleres med to års forsinkelse. Et samfund, hvor erfarne mennesker, der gerne vil fortsætte med at bidrage til samfundet, forhindres i det på grund af alderisme.
Jeg tvivler derfor på, at der er ret mange ældre danskere, der kan genkende sig selv i Lidegaards billede af at være nogen, der er blevet forgyldt af politikerne i årtier.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen
Grønlandsk minedrift
Der er noget, som jeg ikke helt forstår – vandt Múte B. Egede ikke valget pga. af hans modstand MOD minedrift?
Men taler nu om Grønlands ret til de rige forekomster af mineraler?
Inge Nøhr, Nærum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
