Støjbergs frihedskamp

Foto: Ida Marie Odgaard

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er vred over, at Skovgaard Museet ikke vil vise Muhammedtegningerne på en udstilling om blasfemi. Selv har hun en af tegningerne på sin iPad som baggrundsbillede. Danmark er et frit land, hvor man kan sige, hvad man vil, og kritisere, hvem man vil. »Jeg elsker ganske enkelt det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som vort land er grundlagt på,« skriver hun på Facebook.

Det er al ære værd, at Støjberg frygtløst forsvarer sin ytringsfrihed. Ingen skal true hende til tavshed. Hun kæmper for frihed, koste hvad det vil. Respekt for det. Men hun fortier, at der er situationer, hvor hun foretrækker at holde munden lukket og glemmer alt om de frihedsrettigheder, hun taler så varmt om.

Morderiske islamister, arabiske diktatorer og rasende horder i Mellemøsten kan ikke skræmme hende, men hun bliver slået af rædsel, hvis nogen vil invitere hende til et møde med Dalai Lama, en stilfærdig lattermild mand, der har fået Nobels Fredspris for et enkelt budskab om harmoni og tolerance. Ham tør hun ikke modtage.

Det er ikke nogen hemmelighed, at tibetanernes åndelige leder ikke kan få en officiel modtagelse, hvis han kommer til København. Kineserne har ladet forstå, at det vil gå ud over samhandelen. Og Støjberg vil som minister adlyde ordren fra Bejing.

Så de danske frihedsrettigheder, hun er så stolt af, har sine begrænsninger. Og det har hun så vidt vides ikke tænkt sig at protestere imod.