Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Stiller den danske regering slet ingen krav til Syrien?
Lars Løkke og Syrien
Berlingske fortæller, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har været i Syrien.
Her havde han møde med den syriske udenrigsminister.
De to ministre talte blandt andet om de mange syrere, der kom til Danmark i 2014, under den tidligere præsident Assads styre, hvor der var borgerkrig i Syrien.
Dengang fik vi danskere oplyst, at der blandt andet var mange dygtige håndværkere blandt de 45.000, vi i Danmark åbnede vort land for.
Var det rigtigt?
Derudover fik vi fortalt, at syrerne skulle rejse hjem til Syrien, når krigen var forbi, og de trygt kunne opholde sig i landet.
Nu er der fred i Syrien, og landet er under genopbygning.
En af betingelserne for opholdet i Danmark var, at de syriske flygtninge levede på »tidsbegrænset ophold«.
Derfor var det en stor overraskelse at læse, at den syriske udenrigsminister ved et pressemøde fortalte Løkke, at syrerne, der var i Danmark, kun kunne hjemsendes, hvis det skete »værdigt og frivilligt«.
Hvis syrerne ikke vil hjem, kan de altså blot blive i Danmark.
Det er også senere blevet oplyst, at tre ud af fem syriske ansøgere i prøvesager af de danske myndigheder har fået asyl.
Det var jo ikke, hvad vi danskere fik stillet i udsigt, da vi husede de mange flygtninge.
I artiklen blev det også oplyst, at Danmark i år sender 489 millioner kroner til Syrien som hjælp til at genopbygge landet.
Derudover får de, der rejser hjem, tilbudt flere hundredtusind kroner, så de kan klare sig.
Min forundring over vore politikere er, hvorfor der ikke bliver stillet krav over for de syriske myndigheder om »noget for noget«.
Sådan er det jo i politik.
Finn Ortved Petersen, Frederiksværk
Hårene i suppen?
Skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) fortjener stor ros for at tage fat i urimelighederne inden for ejendomsvurderingerne.
Dog melder der sig følgende tvivlsspørgsmål:
Ejendomsmæglere vil gerne prissætte så højt som muligt i en salgssituation – derfor vil evaluering til ejendomsskatteformål være i modstrid med deres almindelige praksis.
Kan det mon medføre et fald i ejendomspriserne?
Hvad med den ældre, måske lidt demente ejer? Når en second opinion ikke sker automatisk, kan disse boligejere måske være ladt tilbage med en urimelig evaluering uden at vide, hvad de skal gøre ved det.
Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved beregningen af grundværdien?
Joyce Hansen, Hillerød
Fra velfærdssamfund mod inkonsekvenssamfund
Er et progressivt dansk velfærdssamfund ved at blive undermineret af et snigende regressivt inkonsekvenssamfund? For hver gang man tænder for nyhederne, bliver man kun bekræftet i den mistanke.
En PISA-undersøgelse viser igen og igen, at det går den forkerte vej med de unges boglige færdigheder. Hertil kommer hensynsløs trafikadfærd, cykeltyverier uantastet ved højlys dag, ulovlig brug af kolonihaver, fedtemøg i vandkanten og evige problemer med uanvendelige ejendomsvurderinger.
Vi fortæller ellers hele tiden hinanden, hvor proaktive vi er. Reelt er vi end ikke reaktive men blot passive tilskuere.
Måske de ansvarliges beslutnings- og, ja, handlingskapaciteter har overskrevet deres grænser? Der laves syltekrukker, vaskes sager og efterbevilges.
Lysten til at forbedre tvivler jeg ikke på, men evnen til at forbedre er tilsyneladende svækket. Velkommen til inkonsekvenssamfundet.
I øvrigt mente bagmanden bag begrebet »proaktiv«, Russell L. Ackoff, at det proaktive kun er stadie tre mod det fjerde og højere stadie betegnet interaktiv (passiv, reaktiv, proaktiv, interaktiv).
Hvor den proaktive sigter mod at forberede sig på fremtiden, så er den interaktives ambition ikke bare at forberede sig, men også at samskabe fremtiden. Nu 50 år efter Ackoffs tanker har det vist stadig lange udsigter.
Bernt Bresemann, Frederiksberg
Yderfløjspartier
Onsdagens artikel omhandlende den yderste venstrefløj i svensk politik viser tydeligt, at der er mere, der samler, end adskiller den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj – ikke kun i svensk politik, men i hele Europa.
John Jørgensen, Gilleleje
Folkeskolens problemer løses billigt
Folkeskolens problemer gennem de seneste 50 år kan løses med en metode, der virker, nemlig »Direct Instruction«, på dansk »direkte instruktion«, og den blev bevist i det største pædagogiske forsøgsprojekt, der nogensinde er foretaget, nemlig projekt »Follow Through« i USA i årene 1967-77.
Resultatet var tydeligt: Af de ni undersøgte metoder virkede kun én. Den var skabt af en mand, hvis tvillingesønner havde scoret lavt ved en intelligenstest, så han besluttede at lære dem at læse og regne, inden de skulle i skole.
Han gjorde, som de fleste forældre ville gøre: viste dem hvordan, spurgte, om de havde forstået det, hjalp dem med opgaver og hørte, om de kunne huske det. Repetition er vigtig.
Metoden er også bevist på en hel skole, Michaela Community School, der ligger i et belastet kvarter i London – og præsterede et karakterløft på 2,56. Ordensreglerne giver eftersidning ved selv små forseelser, så eleverne lærer hurtigt at opføre sig fornuftigt.
Både »Direct Instruction« og Michaela-skolen er fyldigt omtalt i cand.mag. Mathias Granums »Fra monsterelever til mønsterelever«, der er udkommet i år, og hele det danske uddannelsessystem behandles i hovedparten af erindringsbogen »Lektor Jensens optegnelser«, udgivet 2021 af Peter Jensen.
Jens Frostholm, fhv. lektor, Thisted
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Blå blok skal gøre mere for at tiltrække kvindelige vælgere. Sådan lyder det fra Venstres regionsmedlem Iben Krog. Hun er træt af en borgerlighed, der rimer på unge mænd i dyre jakkesæt, og mener, at der skal mere fokus på politiske sager somfor eksempel øremærket barsel. Men er det borgerlige svar på den manglende appel til kvinder mere stat? Gæst: Iben Krog, regionsrådsmedlem, Venstre. Vært: Jacob Rosenkrands.
Del:
