Stil krav til gymnasium og universitet

Debatten om karakterkrav til gymnasiet kører og kører med krav fra venstrefløjen om, at alle skal have mulighed for en videregående uddannelse, også når evnerne ikke er til det.

Tak til Henrik Dahl for hans indspark Skærtorsdag, hvor han påpeger, at undervisningssystemet fortsat hylder det, Ritt Bjerregaard ikke sagde: »Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære« eller som senere omformuleret: »Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme.« Hvem, der så sagde det, fik medvind gennem årtier, så Danmark nu er hærget af journalister, der ikke kender forskel på »hans« og »sin« eller på »mistænkelig« og »mistænksom«, for at give et eksempel.

Derfor giver det god mening at sætte karakterkrav til gymnasium og universitet højt, så talentmassen kanaliseres derhen, hvor den enkelte kan udfolde sine stærke sider på bedst mulig måde. Alternativet er, at mange lander i en evig kamp for at kvalificere sig i et uddannelsesforløb, man ikke magter.

En dansk filosof sagde for mange år siden, hvor det samme emne blev debatteret i den rene uendelighed i politiske kredse og medierne:

»Mozart var en glimrende komponist, der skrev vidunderlige operaer med mere og jeg har en fortræffelig cykelsmed, der kan udrette mirakler med min cykel. Jeg er ret sikker på, at Mozart ville have været en elendig cykelsmed og ligeså sikker på, at min cykelsmed ikke kan skrive en opera«.

Undervisningssystemets fornemste opgave vil altid være, at den talentfulde elev får mulighed for en uddannelse, hvor hans/hendes evner udnyttes bedst mulig. Hvad enten det er som komponist eller som cykelsmed. Der er brug for begge.