Friheden kommer ikke af sig selv – heller ikke i Europa. Det skal vi huske i disse dage, hvor det er 80 år siden, at D-dag fandt sted, og befrielsen af Europa under Anden Verdenskrig for alvor tog fart.

Tusindvis af hvide kors på de amerikanske invasionskirkegårde i Normandiet fortæller, hvor meget og hvor mange menneskeliv USA ofrede for Europas frihed under Anden Verdenskrig.

Nu er det tid til, at Europa selv viser, at vi tager friheden og demokratiet alvorligt – og du kan starte i dag, når der er valg til Europa-Parlamentet.

Stem og send det stærkeste signal til Putin og de andre autokrater, der truer Europas frihed og sikkerhed i dag.

Vi skal møde Rusland og alle andre fjender af Europas frihed og demokrati på alle fronter, hvor de udsætter os for angreb:

  • Vi skal have en europæisk indsatsstyrke, som forsvarer EUs ydre grænser mod ulovlig migration.

  • Vi skal have en cyberbrigade og et styrket samarbejde mod hackerangreb på europæiske landes myndigheder, virksomheder, lufthavne og livsvigtig infrastruktur.

  • Ukraine skal lukkes ind i en ny EU-forsvarsfond, hvor vi opbygger og udvikler forsvaret i EU-landene og vores nære samarbejdspartnere.

  • En ny forsvarskommissær i Europa-Kommissionen skal styrke og koordinere opbygningen af forsvaret i EU-landene, så vi udvikler våben og ammunition sammen i stedet for at købe det meste hos andre.

Stem i dag – og stem for et stærkt Europa, der kan kæmpe for din og dine børns og børnebørns frihed.

Ulla Tørnæs, kandidat til Europa-Parlamentet (V), tidligere minister og MF

Hukommelse skaber og bevarer fællesskaber

Jeg har desværre mistet begge mine forældre inden for det sidste halve år. De blev begge 97 år – og var heldigvis ikke demente.

Efter 72 års ægteskab besad de derfor en fælles hukommelse, som min mor også havde suppleret med at skrive dagbog i over 70 år.

Meget gamle mennesker siger ofte, at de kan føle sig ensomme, fordi de ikke længere har nogen at dele deres minder med. Derfor er en fælles hukommelse en gave, som man skal værdsætte.

Men en fælles hukommelse behøver ikke at være generationsspecifik. Hvis vi husker at have oplevelser på tværs af generationer, skaber vi en kontinuitet i vores hukommelse, så vi ikke føler os ensomme, selvom vi måtte overleve de fleste af vore jævnaldrende.

Denne fælles hukommelse bør vi – billedligt talt – også overføre til mange andre relationer i vores samfund. Store konflikter er desværre ofte baseret på, at vi husker tidligere tiders mishandling og forfølgelser af hinanden. Men hvis vi løbende kan huske de positive minder og tage konstruktiv lærdom med fra de negative minder, så har vi en chance for, at verden bevæger sig i en bedre retning.

Et historieløst samfund er et dødt og splittet samfund. Mens en fælles hukommelse skaber et stærkt og levedygtigt samfund.

Peter Bøgelund, Dragør

Forældre og skolens fællesskab

Leder af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille, beskriver i Jyllands-Posten 23. maj, hvordan mange forældre føler sig udfordret i samarbejdet med skolen og de andre elevers forældre på grund af mange sociale arrangementer. Og samtidig har forældrene aldrig før haft så travlt med at fortælle lærerne, hvordan de skal undervise og behandle deres børn.

Det er derfor paradoksalt, at interessen for skolebestyrelserne aldrig har været mindre.

Denne udvikling kan måske forklares med en manglende interesse for fællesskabet og en stigende individualisering i samfundet. Forældrene ønsker ikke at gøre en krævende indsats for at styrke skolen og fællesskabet, men de vil gerne kræve særlige, gode vilkår for deres egne børn.

Det er afgørende, at forældre bruger mere energi i skolens forældreråd. Her har de en reel mulighed for at arbejde for bedre vilkår for alle skolens elever, hvilket indirekte også vil gavne deres egne børn. I stedet for at bruge tid på at diktere lærerne eller deltage i og arrangere sociale aktiviteter kunne forældrene engagere sig i de beslutningsprocesser, der har en langsigtet positiv effekt på skolemiljøet.

Man kan argumentere for, at forældre naturligvis er mest motiverede for at gøre noget for deres egne børn. Men ved at styrke skolefællesskabet skaber vi et bedre læringsmiljø for alle elever, hvilket i sidste ende også gavner de individuelle børn. Lad os håbe, at flere ser glæden ved dette engagement og tager aktivt del i skolebestyrelserne for at sikre en bedre fremtid for vores børn.

Christian Korsgaard, Sabro

Tag en rask beslutning

Den 2. juni var sidste dag for at indsende forslag til berømte personer og temaer, der i fremtiden skal pryde de danske pengesedler. Der er kommet mange fine forslag, men der er også mange gentagelser. H.C. Andersen sad for eksempel allerede og smilede på tikronesedlerne fra 1952 til 1964, H.C. Ørsted kom på hundredekronesedlen i 1969, og Karen Blixens karakteristiske ansigt under en bredskygget damehat kan stadig ses på halvtredskronesedlen, der blev trykt fra 2009.

Den person, der måske har betydet allermest for dannelsen af den danske identitet, har imidlertid aldrig været på en pengeseddel. Sprogforskeren Rasmus Rask (1749-1832) afleverede i 1814 en prisopgave, der handlede om at bestemme det danske sprogs relationer til de germanske og de nordiske sprog.

På dette tidspunkt var den europæiske sprogforskning præget af en opfattelse af, at dansk slet og ret var en plattysk dialekt. En af de store fortalere for dette var i øvrigt sprog- og litteraturforskeren Wilhelm Grimm, der sammen med sin storebror Jacob indsamlede og redigerede Grimms eventyr fra 1812 til 1815.

Der vil være nogle, der anser sådan noget som sprogslægtskab for noget perifert nørderi, men sådan forholder det sig på ingen måde. Hvis det danske sprog betragtes som en tysk dialekt som for eksempel sproget i Bayern og Pommern, er der ikke langt til at argumentere for, at Danmark skal være en del af et tysk rige.

Rasmus Rask, der egentlig var døbt Rasmus Rasch, sammenligninger en lang række ord fra forskellige sprog og kom så frem til en beskrivelse af, hvordan de nordiske sprog havde et fælles ophav, der lå tæt på det islandske sprog. Islandsk, norsk, svensk og dansk var altså én sprogfamilie og kun fjernere beslægtet med de øvrige germanske sprog.

Et karakteristisk træk er dannelsen af substantivernes bestemte former. I Norden bruger man efterstillet bestemthed: en kvinde – kvinden, et hus – huset, træer – træerne. På tysk bruger man artiklerne der, die og das til at udtrykke bestemthed, på engelsk bruger man the, og på fransk le og la.

Rasmus Rasks opdeling af sprogene anses i dag som ganske selvfølgelig, men i 1814 var det en sensation med politiske konsekvenser. Den Danske Sprogkreds opfordrer derfor Nationalbanken til at tage en rask beslutning og sætte sprogforskeren Rasmus Rask på en pengeseddel.

Lise Bostrup, cand.mag. i dansk og tysk og formand for Den Danske Sprogkreds

Det er billigere at tage toget

Der er ingen grund til at tage toget, når du kan flyve langt billigere. Det skriver Emil Wismann Kirkebæk-Jensen. Han sammenligner den billigste billet hos Alsie Express med en billet til fuld pris hos DSB. Det kan man naturligvis ikke.

Hos Alsie Express starter priserne ved 299 kroner, og hos DSB starter de ved 99 kroner. I begge tilfælde skal du være tidligt ude for at finde de billigste billetter. Hos DSB kan du dog stadig finde Orange-billetter med 25 procent rabat dagen før afrejse og til halv pris nogle dage i forvejen. Og så er det værd at huske på, at en betalende voksen gratis kan tage to børn under 12 år med på rejsen.

DSB har også masser af andre billige billetter til rejser henover sommeren – eksempelvis Rejsepas. Med det kan en voksen med to børn under 12 år rejse landet rundt med tog og bus i otte dage for 399 kroner. Emil Wismann Kirkebæk-Jensen sammenligner også priserne på kollektiv trafik med udgifterne til at køre i egen bil, men han glemmer at medregne vedligehold, forsikringer og værditab på bilen.

Vil du også gerne sammenligne udgifterne til at rejse med kollektiv trafik og i egen bil, kan du prøve DSBs Pendlertjek. Den er baseret på tal fra FDMs bilbudget.

Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB