Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Statsministerens omsorg

Statsminister Mette Frederiksen stiller et glas vand til Vestres formand Jakob Ellemann-Jensen, mens han er på talerstolen under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg i torsdags. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Under åbningsdebatten torsdag rejste Mette Frederiksen sig pludselig og hentede et glas vand til den socialdemokratiske ordfører, mens han stod på talerstolen.

Det er en lille ting. Men den fortæller en hel del om, hvem vi har fået som statsminister, for det var sandelig ikke på mode, da jeg sad i Folketinget sidst. Torsdag fik endda også Venstres ordfører vand.

Danmark har fået en statsminister, der tør være omsorgsfuld. Og hun gør det tilmed helt autentisk. Når hun mod anbefalingerne giver Godhavnsdrengene en undskyldning. Når hun forholder sig til børneeksperimentet på Grønland, som hun gjorde torsdag aften efter nogle i øvrigt magiske øjeblikke i salen med de grønlandske folketingsmedlemmer. Når hun taler til Danmarks udsendte på flagdagen. Og når hun taler til folket og Folketinget.

Der er mange ting, jeg ikke er enig med regeringen i. Jeg synes for eksempel, at finansloven er alt for fedtet og uambitiøs.

Jeg deler absolut ikke statsministerens udlændingepolitiske synspunkter.

Men jeg oplever først og fremmest omsorg i Mette Frederiksens første tid som statsminister. Ægte omsorg. Og det elsker jeg hende for - altså rent platonisk.

Min far var en af de drenge, som blev mishandlet på børnehjem, og som fik en undskyldning af statsministeren. Min far er for længst borte. Død under alkoholens grumme kløer. Han kom sig aldrig rigtigt over barndommen, som han skammede sig sådan over, at jeg først fik kendskab til den efter hans død. Men som efterkommer betyder sådan en undskyldning alverden. For den flytter uretfærdigheden, og den flytter skammen. Det er sådan noget, Mette Frederiksen forstår. Og det tager hun med i Statsministeriet. Og det tog hun med sig i åbningsdebatten. Nogle hørte mol. Andre hørte noget andet. Jeg hørte først og fremmest omsorg. Og den kan selvfølgelig godt få en lidt blå tone. Men den varmer som når Anne-Dorthe Michelsen synger sange om stille sne.

Jeg er taknemmelig. Statsministerembedet klær’ Mette Frederiksen godt, og hun klær’ embedet. Vores politiske forskelle ufortalte.

Jens Rohde, MF (R)