Statsministeren vil have åndelig oprustning, men udsulter humanistiske uddannelser
Statsministeren taler om en »åndelig oprustning«, men måske er det blot mundsvejr og »viel Geschrei und wenig Wolle«?
Jeg erindrer i hvert fald, at Mette Frederiksen for et stykke tid siden mente, at akademikere ikke skulle »føle sig for fine« til at tage ufaglært arbejde.
Men hvorfor skulle højt- og langtuddannede akademikere tage ufaglært arbejde, når hun nu råber på »åndelig oprustning«? Samfundets ønske om mange, også humanistiske, akademikere handler ikke om honnette ambitioner hos kandidaterne, men om at hæve det åndelige niveau i dette land. K.B. Andersen vidste dette, Mette Frederiksen ved det ikke.
Og hun og hendes regering ved heller ikke, at de ved at nedlægge eller udsulte humanistiske uddannelser på universiteterne modarbejder just det, som statsministeren kalder for »åndelig oprustning«.
Poul Ferland, Hadsund
En svær opgave for De Konservative
Trump udgiver sig for at være konservativ, men er en katastrofe for verdens konservative partier og en gave til venstrefløjen. Simpelthen fordi mange ikke vil stemme på noget, som bare minder om Trump og trumpismen.
En effekt han måske ikke helt havde tænkt sig. I Canada tabte de konservative valget i sidste uge på trods af lang tids overbevisende føring i meningsmålingerne. Det samme er lige sket i Australien. Og alle er enige om, at det begge steder er »Trump-effekten«, som har været afgørende.
Men trumpismen er ikke nogen ideologi, og den har ikke slet noget med konservatisme at gøre. Trumpismen er skabt personligt af Trump med den ene formål, at holde ham ved magten. Så han kan gøre, hvad der for stunden passer ham.
De ideologier, den kommer nærmest, er antidemokratiske ideer som nihilisme og anarkisme. »Make America Great Again« er jo ikke andet end et tomt slogan helt ude på det mest banale overdrev. Lidt på niveau med at sige, at det er bedre at vare rask og rig end syg og fattig.
De konservative har nu en svær, men vigtig opgave med at forklare dette for alle de vælgere, som forståeligt nok er noget forvirrede. De politiske ledere, som vil vælges, må indse, at de bliver nødt til at lægge størst mulige afstand til Trump. At forsøge med at please ham er ikke nogen vinderstrategi.
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Israel og Gaza: Det kan simpelthen ikke være rigtigt
Den israelske regerings beslutning om at udvide krigen i Gaza – endnu en gang – rejser spørgsmålet om, hvor Danmark står, og hvor EU står. Fra dansk side råder stort set radiotavshed, og det er ikke meget bedre fra EU. De eneste, der er mere artikulerede, er Frankrig. Dem skal vi støtte.
Denne handlingslammelse stammer vel dels fra historikken fra Anden Verdenskrig og dels fra allianceforholdet til USA – som i øvrigt er blevet håbløst. Men givet vores højt besungne europæiske menneskerettighedskonvention kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi uden protest tillader Israel at bombe Gaza igen og igen.
Det, som sker, har intet at gøre med hævn over 7. oktober – det er i mine øjne alene forberedelse til en fuldstændig annektering af Gaza med alle murbrokkerne bombet til småstykker, så de let kan pløjes ned. Det er forberedelse til Trumps såkaldte fredsforslag, hvor man permanent smider palæstinenserne ud af Gaza og bygger kasinoer i stedet.
Er det virkelig det, Folketinget mener, Danmark skal støtte?
Morten Sølling, Klampenborg
Der er stadig håb
Et billede af præsident Trump klædt ud som pave er blevet offentliggjort på først hans eget sociale medie Truth Social og dernæst på X.
Billedet fik mig straks til at tænke på Grimms eventyr »Konen i muddergrøften«. Det endte som bekendt grueligt galt for hovedpersonen, så måske er der stadig håb forude.
Helle Marckmann, Dragør
Banksektoren har undergravet vores beredskab
Charlotte Bagge Hansen har mandag en kommentar om, at vi bør have kontanter til en uge for at klare en krisesituation. Krisen i Spanien og Portugal, hvor strømmen forsvandt i 20 timer, understreger til fulde, at hun har ret.
Alle mennesker stod med et kreditkort, der ikke kunne bruges. Hævemaskiner kræver strøm, butikkernes terminaler kræver strøm. Kort fortalt oplevede befolkningen (og mig som turist), at kreditkort er ubrugeligt og kontanter nødvendige.
Derfor er det foruroligende at iagttage, hvordan den danske banksektor gennem årtier har gjort kontanter til noget forfærdeligt, toppet med udtalelsen fra en jysk bankrådgiver to dage før kollapset i Spanien.
»Lad være med at give kontanter til konfirmander, for det er for svært for dem at sætte dem i banken«.
Danske Bank har så vidt jeg ved kun to steder i Danmark, hvor man kan veksle mønter. Sedler skal i automater, som ikke kan håndtere krøllede/foldede sedler.
Når man som jeg er 70 år, husker man, hvordan bankerne først fik os allesammen på lønkonto, så lønnen udbetalt i kontanter ikke blev drukket op samme dag. Senere blev check afløst af Dankort med et stort løfte om, at det ikke ville koste os noget. Betalingen kom fra bankernes besparelser på check clearing og kontant håndtering.
I dag betaler vi gebyr for brug af kort, og mange betaler gebyr for lønkonto. Vi betaler og betaler, fordi kontanter af bankerne er rullet ud på et sidespor. De har høstet gevinsten på trods af alle aftaler.
Men kære uansvarlige og griske banksektor: Jeres kontantløse model er en katastrofe for et samfund, der skal forberede sig på kriser, hvad enten krisen er strømsvigt eller krig. Så mon ikke, I igen skulle åbne for kontanthåndtering?
Det er jo derfor, I er der – eller hvad?
Jan Flodin, Næstved
Dobbeltmoralen trives i den politiske elite
I forbindelse med fejringen af 80-års-dagen for Danmarks befrielse, kunne man høre statsminister Mette Frederiksen sige, at vi, der er født efter krigen, har »oplevet frihed som noget umisteligt«.
Statsministeren taler meget om frihed, om hvordan vi skal kæmpe for vores vestlige værdier, og at russerne er de onde, for de har ingen frihed. Det er store ord at bruge af en statsminister, der leder en regering, som om et lille øjeblik indfører en lov, hvor PET får tilladelse til en total overvågning af os alle. En overvågning der kan ske automatisk og uden forudgående dommerkendelse.
Friheden og retssikkerheden for danske borgere er væk, når vores konge har skrevet loven under. Hvis kongen har mod og oprigtig interesse for sit folk, afviser han loven og skriver ikke under, fordi han er den grundlovssikrede sidste sikkerhed for folkets frihed. Det sker dog næppe.
Dobbeltmoralen trives i den politiske elite, medens samfundet og retssikkerheden stødt og roligt eroderer under os. En besynderlig måde at ære de tapre frihedskæmpere, der dengang havde mod til at stå op og kæmpe for os andre, og endnu en grund til at slukke nyhederne, når Mette Frederiksen udtaler sig.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Arbejdsskader på hjemmearbejdspladser
En højesteretsdom har slået fast, at en arbejdsgiver er ansvarlig, hvis en medarbejder (evt. selvforskyldt) kommer til skade i arbejdstiden på sin hjemmearbejdsplads.
Hvis det virkelig skulle være tilfældet, så må det i givet fald også være således, at en arbejdsgiver til hver en tid har ret til at komme på uanmeldt besøg for at inspicere, om arbejdsforholdene i hjemmet er i orden, selvom ejendomsretten i princippet er ukrænkelig.
Det vil de fleste formentlig gerne have sig frabedt, men har man sagt A, må man også sige B.
Steen Møller, Ebeltoft
EPX: En gylden mulighed – hvis vi griber den rigtigt
Der er høje forventninger til EPX – den nye erhvervsrettede ungdomsuddannelse, som skal bygge bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelse. Det er med god grund. EPX rummer potentiale til at styrke erhvervsuddannelsernes image, skabe faglig stolthed og sikre flere unge et meningsfuldt uddannelsesvalg. Men kun hvis vi fra begyndelsen tænker os om og prioriterer rigtigt.
Skal EPX lykkes, kræver det fem afgørende ting:
En tydelig og erhvervsfaglig profil.
En elevoplevelse, der både er attraktiv og giver kvalitet i hverdagen.
En tæt kobling mellem skole og praktik/oplæring – det er her, mange elever for alvor oplever mening.
Engagerede undervisere, der kan sikre både faglighed og trivsel.
En økonomisk ramme, der bakker ambitionerne op.
Vi har allerede erfaringer, der virker. Landbrugsskolerne viser vejen med faglig og social trivsel, praksisnær undervisning og stærke fællesskaber. Her er optaget støt stigende, frafaldet lavt, og der er garanti for både læreplads under uddannelsen og job efter afsluttet uddannelse. Det skyldes blandt andet et tæt samarbejde med erhvervslivet og markante investeringer i moderne teknologi og didaktisk udvikling – ofte i samarbejde med fonde og videncentre.
Det er derfor med stor glæde, at jeg noterer, at landbrugsskolerne er udpeget som aktører i udviklingen af en grøn linje på EPX, der peger mod erhvervsområder som jordbrug, landbrug og fødevarer – områder med betydelig efterspørgsel og samfundsmæssig relevans. Disse linjer vil med fordel kunne udbydes på landbrugsskolerne, der allerede har rammerne, fagligheden og kontakten til erhvervslivet på plads.
Men EPX risikerer at fejle, hvis den bliver for akademisk, utydelig i sit formål eller mangler reel forankring i virkeligheden. Vi skal undgå en model, hvor eleverne fravælger EPX, fordi alternativerne er mere tillokkende. Og vi skal undgå, at gode intentioner drukner i manglende implementering, fordi rammerne ikke fungerer.
EPX bliver en gamechanger for unge, erhvervsliv og landdistrikter. Jeg håber, vi tør bygge videre på det, der virker på blandt andet landbrugsskolerne – og skabe en ny ungdomsuddannelse, som unge har lyst til at vælge.
Lasse Iversen Hansen, forstander på Kjærgård Landbrugsskole
