Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Staten vil så gerne passe på dig

»Staten vil passe på os fra vugge til grav. Så bliver det lettere for os alle, og vi behøver ikke at tænke så meget.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Staten vil så gerne passe på dig – fra vugge til grav

Lige nu tegner der sig en række billeder på fremtiden set i lyset af de mange indgreb, der er blevet foretaget under coronapandemien. Staten vil passe på os fra vugge til grav. Så bliver det lettere for os alle, og vi behøver ikke at tænke så meget. Socialdemokratiet og deres støttepartier har til hensigt at udvide den offentlige sektor - koste, hvad det vil. Statens rolle vil blive central.

Lige i øjeblikket tror jeg, at mange har været glade for, at der var en stærk kvinde ved roret, der bestemte, hvor skabet skulle stå. Vil de mange stadig synes det i de kommende år?

Nu er samfundet i fuld gang, og vi skal tilbage til hverdagen. Det betyder også, at de magtbeføjelser, som blev tildelt den siddende mindretalsregering, skal føres tilbage.

En større offentlige sektor bliver dyr for de skatteborgere, der i forvejen betaler en stor del af de udgifter, som det koster at drive den offentlige sektor i dag. Begrebet effektivisering og kontinuerlige vurderinger af jobindhold finder ikke sted i det omfang, det burde i den offentlige sektor. Det er der mange årsager til. De vil også gennemføre klimadagsordenen på en sådan måde, at lighedsprincipperne vil være i fokus.

Vi vil få et helt andet samfund end det, vi har i dag. Jeg ønsker ikke et sådant samfund. Jeg vil have min frihed til at tænke selv og leve det liv, jeg gerne vil. Jeg ønsker heller ikke at blive overvåget overalt. Jeg ønsker at tage ansvar for mig selv og min familie. Jeg ønsker også at bidrage til fællesskabet, men staten skal ikke have øget magt. Birte Roll Brandt, Hørsholm

SAS er i krise

Vort skandinaviske luftfartsselskab er i krise – en krise, som lige nu jager potentielle kunder væk. Med god grund. Vi gamle kunder kan ikke få refunderet billetter for aflyste flyvninger hos SAS. Ved henvendelser enten telefonisk eller via hjemmesiden fås intetsigende svar – eller intet svar.

SAS har afskediget hundredvis af medarbejdere, men mangler medarbejdere til at tage sig seriøst af kundehenvendelser. Konkurrenten British Airways reagerer hurtigt og har for længst enten returneret penge eller leveret voucher for aflyste flyvninger. SAS-ledelsen har ikke forstået, at i krisetid handler det om at passe på fremtidens kunder. Niels Jensen, Kgs. Lyngby

Annekteringer og sanktioner

Den danske udenrigsminister fortalte forleden pressen, at han ikke vil blande sig i den kommende amerikanske valgkamp. Men hvad forhindrer Jeppe Kofod i den igangværende amerikanske valgkamp i at fortælle den amerikanske præsident, at han er imod dennes anbefaling af Israels annektering af store dele af Palæstina? Annekteringer har tidligere medført voldsomme økonomiske sanktioner mod Rusland ved annekteringen af Krim. Økonomiske sanktioner mod Israel kunne få landet på bedre tanker. Passivitet i forhold til Israels fremfærd krænker den internationale retsfølelse. Finn Gunst, Brønshøj

SF-forslag koster millioner

I forbindelse med at direktøren i Ørsted, Henrik Poulsen, stopper, foreslår SF, at den kommende direktør maksimalt må tjene 20 gange mere end den lavestlønnede fastansatte i virksomheden. Dette skulle i Ørsteds tilfælde svare til en maksimalløn på seks millioner kroner om året til den kommende direktør. Til sammenligning tjener topdirektører i andre store danske virksomheder op mod 50 millioner årligt.

SF har dette synspunkt, fordi det angiveligt skulle være »gift for vores samfund, hvis der bliver for langt fra dem, der tjener mindst, til dem, der tjener mest«. Men hvis SF havde ulejliget sig med at lave en simpel beregning med nogle simple forudsætninger, ville de få en meget bedre forståelse for, hvad det er, der reelt er gift for vores samfund.

Hvis man antager, at en topdirektør i en stor dansk virksomhed kan oppebære en løn på 50 millioner kroner, og at hans gennemsnitsskat er på 50 pct., betaler han 25 millioner i personlig skat til den danske statskasse.

Hvis man, som SF foreslår, begrænser lønnen til seks millioner, betaler han kun tre milliner i personlig skat til statskassen. De resterende 44 millioner, som han ikke må få af SF, udmønter sig i et øget overskud i virksomheden, som bestattes med 22 pct., hvilket i runde tal svarer til ti millioner kroner. Altså en samlet skattebetaling på 13 millioner.

Det vil altså sige, at der med SFs forslag er et skattemæssigt provenuetab på 12 millioner kroner. Hvor mange pædagoger kunne vi ikke have fået for de penge? Jens Peter Smidt Blak, Dyssegaard