Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sproget i det offentlige rum

»Jeg har altid fulgt med i dansk politik og nydt finurlige bemærkninger og jonglering med sproget gennem mange år fra folkevalgte mennesker, der besad den grad af pli, som må forventes hos de ypperste blandt ligemænd. Hvad er det så for udtryk vi må lægge øre til nu om stunder?« spørger Helge Schlenkert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Må det være en ældre borger tilladt at komme med et lille opråb omkring sproget i medierne. Lad mig starte med Folketinget. Jeg har altid fulgt med i dansk politik og nydt finurlige bemærkninger og jonglering med sproget gennem mange år fra folkevalgte mennesker, der besad den grad af pli, som må forventes hos de ypperste blandt ligemænd.

Hvad er det så for udtryk, vi må lægge øre til nu om stunder: Magtsyge kælling, klamme stodder og dum som et bræt, for blot at nævne nogle få eksempler.

Så er der dagspressen. I den avis, jeg har holdt mig til gennem mange år, har jeg i særdeleshed nydt »Groft sagt« hvor blandt andet koryfæer som Claes Kastholm har spidset pennen på fornemste vis i et elegant sprog, som jeg har nydt. Nu er der andre boller på suppen og plads til latrinære udtryk, der ikke før ville have fundet vej til spalterne.

Nå men så tv da? Nej, kære venner, der er stort set kun Tirsdagsanalysen, Deadline, Presselogen og Debatten tilbage, hvor man næsten undgår skraldespanden, og det er jo nok fordi de mennesker, der deltager i disse programmer, har et vokabularium, der ikke nødvendiggør sådanne gloser. De kerer sig om sproget. Ellers gælder det stor set alle programmer. Lad mig blot nævne Kender du typen, I hus til halsen, Luksusfælden osv. I alle programmer indgår gloser som s…., p …. og f … … indtil flere gange. Jeg har sågar hørt en madanmelder, der oplyste, at maden smagte s …. godt. Smag lige på den.

Forleden fredag var der som vanligt intet seværdigt i tv. Jeg gjorde så det usædvanlige, at jeg lukkede op for X-Factor. Jeg har ikke set det i flere år, da jeg finder det sjovere at vaske op end at se det program. Men nu ville jeg prøve. Der var sandelig en ung mand, der nægtede at bande. Bravo, siger jeg bare, Herlig med unge mennesker, der har en holdning og står ved den. Han var blevet bedt om at synge sangen om Dybbøl Mølle, der maler af H-til, det ændrede han til »Dybbøl maler ikke som den skal«. Det faldt en af dommerne for brystet, det var ifølge ham sproget, der var vigtigt. Samme dommer, som jeg forstår er fjernsynets gave til danske seere, holdt derefter et længere indlæg hvor ord som p…., s …. og f …. blev gentaget adskillige gange.

Nu er jeg helt klar over, at jeg bliver beskyldt for at være gammel og umoderne, men jeg er overbevist om, at jeg ikke er alene, når jeg siger: Hvad er der dog i vejen med ord som smuk, fantastisk, vidunderlig og dejlig, for blot at nævne nogle få gloser til at understrege en mening.

Kære venner, jeg er sikker på, at I alle er både dygtige, venlige og rare mennesker, men kunne I ikke forsøge at håndtere jeres forskellige embeder lidt mere elegant?

Helge Schlenkert, Herlev