I Berlingske 10. maj skriver Mads Lundby Hansen fra Cepos, at opgørelsen for arbejdsløsheden i Danmark bør omfatte de over 150.000, der har sikret deres job via trepartsaftalen om lønkompensation.

Det vil give et forkert og formørket billede af situationen. Og desuden vil det være strid med de internationale forskrifter for statistiske opgørelser om ledighed, hvor personer for at være arbejdsløse som hovedregel skal 1) stå uden arbejde, 2) aktivt søger job og 3) stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så de kan tiltræde et job i nær fremtid. Medarbejdere, som er sendt hjem på lønkompensation, opfylder ingen af disse tre kriterier. De er fortsat i et ansættelsesforhold. De søger derfor ikke nyt job og står derfor heller ikke til rådighed.

De omkring 150.000 lønmodtagere på lønkompensation vil således også tælle med, når Danmarks Statistik næste gang opgør den månedlige beskæftigelsesstatistik – det danske »kongetal«. Man tæller nemlig – også ifølge de internationale retningslinjer – som beskæftiget, selvom man er midlertidigt fraværende fra arbejdet, så længe virksomheden enten betaler en løn eller personen har en tilknytning til virksomheden i form af et job at vende tilbage til.

Lundby Hansen henviser til norske opgørelser, hvor medarbejdere omfattet af »permitteringer« tælles med i ledighedsopgørelsen. Den norske ordning er ikke sammenlignelig med den danske lønkompensationsordning. Virksomheden i Norge står kun for lønudbetaling i to dage, hvorefter staten overtager det fuldt ud de næste 18 dage. Modsat den danske lønkompensationsordning skal lønmodtageren i Norge både selv søge om lønkompensation, og samtidig dækkes det fulde beløb af staten – forhold, der definitorisk sender dem tættere på ledighedskøen, end den danske ordning.

Hverken de danske politikere, arbejdsgivere eller fagbevægelsen har lagt skjul på, at lønkompensationsordningen holder hånden under virksomhederne og arbejdspladserne. Men at ligestille de hjemsendte under ordningen med fyrede medarbejdere – som Cepos og Mads Lundby Hansen åbenbart ønsker – vil give et fortegnet og formørket billede af dansk økonomi og beskæftigelse, som ingen kan have en interesse i.

Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F, og Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F