Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sortedams Sø – en stinkende kloak

»Vi er vidner til grov, kommunal misrøgt. Området, hvor Sortedam Dossering møder Østerbrogade, er et populært caféområde, der med lidt hjælp kunne kvalificere til en stjerne eller to mere. Et åndehul på Østerbro,« skriver Jørn Astrup-Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nordligste del af Sortedams Sø, der grænser op til Østerbrogade, har udviklet sig til en stinkende, åben kloak.

Fra tid til anden foretager HedeDanmark grødeskæring i Søerne for at begrænse forekomsten af grønalger eller tang, der ligger og rådner i vandoverfladen. Jeg erindrer ikke at have set HedeDanmarks båd i det nordligste bassin og i alt fald ikke i den del af søen, der støder op mod Østerbrogade. Resultatet er derefter. Søen ser forfærdelig ud og lugter fælt.

Vi er vidner til grov, kommunal misrøgt. Området, hvor Sortedam Dossering møder Østerbrogade, er et populært caféområde, der med lidt hjælp kunne kvalificere til en stjerne eller to mere. Et åndehul på Østerbro.

Men det forudsætter, at kommunen renholder Søerne. Det er muligt, at det også forudsætter et opgør med skarvene, der har besat Fugleøen. Som det er nu, må man medbringe en næseklemme, om man vil nyde en espresso ved Sortedams Sø.

Måtte man foreslå borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen en spadseretur ved Sortedams Sø langs Østerbrogade og Dosseringen. Uden næseklemme. Jørn Astrup-Hansen, København

Forældrekøb er et monster

Kan vi blive enige om, at for de fleste har det aldrig været »boligproblemet for de unge«, men alene de skattemæssige fordele, der har drevet forældrekøb i storbyerne? Det er den skattefri gevinst, det er den gearede og sikre investering, det er tanken om at stikke snablen ned i statskassen og tanke boligstøtte og andet gejl, der har fået forældrene til at slikke sig om munden.

Bevares, det er da også rart, at ens pus kan bo centralt på 100 m2 for ingen penge, men det har aldrig været grunden, blot en anledning. Det var på tide, at der blev slået en pløk igennem det monster. Havde de dog bare brugt en pæl, så kunne vi måske slippe for en fremtid med storbyer fyldt med dyre spekulationslejligheder, ejere, som hverken forstår eller bor i byen og en underskov af forkælet ungdom, der fra en tidlig alder lærer at tage med arme og ben, men aldrig at tage ansvar. Måske det ligefrem bliver muligt en dag, for helt almindelige mennesker at købe en ejendom for sine egne penge? Hvilken feberdrøm! Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde

Doping med gulerodskage

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at flyvefisken fra Glyngøre skabte triumf og tourhistorie i Tour de France og nu er hyldet over den ganske verden – det hævder hans begejstrede fanskare i hvert fald.

Men tophyldet er Jonas Vingegaard  blevet i Danmark, og det er meget, meget fortjent, for sejren er en kæmpe præstation, der kræver umenneskelige kræfter og ufattelig udholdenhed, forstår man på eksperter og en, der har prøvet at vinde selv, Bjarne Riis. Han var desværre uheldig og kom til at sluge et par piller, der ikke var helt lovlige, og han fik frataget sin vindertitel og sportslige værdighed.

Men hvorfra henter denne lille kun 60 kilo tunge jyske pedalartist, tiljublet af tusinder af danske cykelentusiaster på Champs Elysee i Paris, sine ufattelige kræfter? Næppe mange vil tro det, men her er afsløringen, og den kommer ovenikøbet fra vingesusets egen, yderst  troværdige svigermor, kagedronningen Rosa Kildahl.

»Jonas elsker min gulerodskage,« fortæller hun. Den giver ham hans magiske atomkræfter, og den består kun af æg, mel og et skvæt citron rørt med rolig hånd. Ingen smart fifleri – alt sammen lovligt. Men lov mig, sig det ikke til hans konkurrenter. Torben Busekist, Hellerup

Straf forbryderen – ikke offeret

I debatten om hårdere straffe i Danmark hører jeg ofte argumentet, »men rehabilitering virker!« Det er vigtigt at huske på, at når vi rehabiliterer kriminelle, som begår personskadelige forbrydelser, efter ikke engang et år bag tremmer, prioriterer vi forbryderen over, hvem strafferammen egentlig burde tilgodese – offeret.

Jeg er den stereotypiske liberalist, som i bund og grund mener, at vi burde have ret til at gøre, hvad vi vil, så længe vi ikke skader andre. Når et overgreb eller vold er begået mod et andet individ, fjerner det forurettede og pårørendes frihed til at leve et liv uden chikane og traumer. Med frihed kommer ansvar; og vi har som samfund en moralsk forpligtelse til at udøve retfærdigheden i disse situationer.

Når straffen for forbrydelser som seksuelle overgreb ofte ender med korte fængselsstraffe, kan man spørge sig selv, om det er retfærdigt, at et voldtægtsoffer kan risikere at løbe ind i sin voldtægtsmand på gaden blot et år efter forbrydelsen er begået? Ingen straf kan fjerne et traume, men begår man kriminalitet, der påfører et offer så meget fysisk- og psykisk skade, har vi pligt til at straffe derefter; især når vi samtidig kriminaliserer misbrugere og giver tårnhøje straffe for økonomisk kriminalitet.

Ikke alle fortjener, »The benefit of the doubt«. Derimod fortjener ofre for personligskadelig kriminalitet at blive taget seriøst af vores retssystem. Katrine Hviid Hansen, Aarhus

Kollektiv trafik er kørt af sporet

Forsager man CO₂-djævlen, flykaos og dyr benzin, kan man tage på togferie i Danmark. for eksempel. til smukke Thy og Cold Hawaii inspireret af The New York Times’ 2022-rejseliste. Men … kun med en engels tålmodighed.

Indtil for et par år siden kørte der tog fra København til Thisted, men så nedlagdes ruten. I stedet skal man først til Vejle med DSB og så via Struer til Thisted med Arriva. To selskaber, der nærmest gør en dyd ud af ikke at koordinere deres afgange eller vente på hinanden i tilfælde af forsinkelser.

Vel fremme i Thisted kan man tage en bus til Klitmøller med NT Trafik. Og blive der. For NT har enten om- eller nedlagt så godt som alle ruter. I Nordvestjylland satser man nemlig benhårdt på ensretning af borgerne i form af privatbilisme. Hvordan det rimer på frihed, er svært at se, ligesom det synes bagstræberisk midt i en klimatid.

28.-30. juli var der Alive Festival i Thy. Arrangørerne gjorde deres (unge) målgruppe opmærksom på, at der kører tog til Thisted fra hele landet. Ja, goddaw do. I Nordvestjylland er sammenhængskraft en by i Rusland, medmindre man har bil. Måske de høje benzinpriser kan antænde et jysk oprør til glæde for såvel klimaet som sammenhængskraften? Marie Bruun, Hellerup

E-Boks med bundkarakter

Hvis man var indehaver af en virksomhed, som kunderne via Trustpilot havde givet absolut dumpekarakter, ville det formentlig føre til overvejelser for ejeren om at stoppe virksomheden eller forsøge at rette op på kritikpunkterne.

Men hvad er kundetilfredsheden så med e-Boks, som vi alle er tvangsindlagt til? Ja, ifølge anmeldelserne på Trustpilot er kritikken voldsom. Ud af godt 1.000 tilkendegivelser er 85 procent en absolut bundkarakter.

Specielt den seneste ændring med tre faneblade – Mit overblik, Post fra virksomheder og Post fra det offentlige – får massiv kritik, idet man ikke kan arkivere modtagne dokumenter i ens eget arkivsystem direkte fra Mit overblik.

E-Boks er et aktieselskab, der er ejet ligeligt af PostNord A/S og Nets Denmark A/S. I betragtning af statens engagement i disse selskaber, bør der politisk følges op med krav om forbedringer og kundehensyn hos e-Boks. Sv. Erik Hansen, Hvidovre

Lykketofts recept

I Berlingske 26.7. gentager Mogens Lykketoft atter sin recept mod verdens dårligdomme: Højere skat på rige personer og selskaber.

Argumenterne imod er lige så gamle som ham selv, men dem undlader han behændigt at nævne: Kapitalflugt. Manglende lyst til nyt iværksætteri, der ellers kunne skabe arbejde og løn til mange mennesker. Manglende lyst til at tage en højere uddannelse med dermed følgende højere indtægt. Hvis ikke samfundet skal gå i stå, må der nødvendigvis vente en gulerod forude.

På ét punkt kan vi dog alle være enige med Lykketoft: Putins angrebskrig mod Ukraine er vanvittig. Steffen Saabye, Espergærde