Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sophie Løhde: Jobsnobberi duer simpelthen ikke

»Jeg kan godt forstå, at det er træls, når man ikke kan gå direkte ud i ens foretrukne job. Men jeg synes, det er forkert ikke at ville tage et andet arbejde,« skriver Sophie Løhde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I bund grund handler det om, at jeg har andre ambitioner – jeg vil ikke tage det«. Sådan sagde Josefine på 28 år, der er uddannet designer og har været på dagpenge i syv måneder til Berlingske om muligheden for et job i en rengøringsvirksomhed.

Jeg kan godt forstå, at det er træls, når man ikke kan gå direkte ud i ens foretrukne job. Men jeg synes, det er forkert ikke at ville tage et andet arbejde. Vores virksomheder går i øjeblikkeligt glip af ordrer og indtjening til Danmark, fordi de ikke kan stampe arbejdskraft op. Det er alvorligt for vores samfundsøkonomi, for så er der bare andre lande, som byder sig til og overtager de markeder og job. Og det er helt skævt, når vi så samtidig ved, at alene i København går 24.000 personer ledige. Så kan det simpelthen ikke passe, at man bare kan sige nej til et job og fortsætte med at køre tilværelsen videre på offentlig forsørgelse.

Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Vi skal have flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. For hvis vi bare lader stå til, så ender vi med ikke have råd til god velfærd og grøn omstilling, fordi for få bidrager til fællesskabet. Venstre har konkret foreslået at sænke dimittendsatsen til 9.500 kroner om måneden. Det vil øge beskæftigelsen med 5.700 personer og samtidig frigive 1,7 milliarder kroner årligt, som kan bruges på klima og den grønne omstilling. Jeg ved godt, at når man præsenterer konkrete reformer, så vinder man sjældent en popularitetskonkurrence. Men man gør til gengæld det rigtige for Danmark. Det er på tide, at vi tager et opgør med jobsnobberiet.

Sophie Løhde (V), politisk ordfører

»Højere løn til offentligt ansatte«

Sådan sagde den markante Venstre-mand Carl Holst i Politiken 6. maj 2007 til den daværende blå regering. »Det skal være mere attraktivt at være offentligt ansat – det er dybt bekymrende, hvis vi ikke får gjort noget for dem, der leverer velfærdsarbejdet«, sagde Carl Holst, inden han blev kørt ud af modsatrettede Venstreholdninger …

Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt – sagde en S-statsminister for år tilbage.

Det vil være troværdigt, hvis nuværende S-ledere dropper deres sommer-passivitet i forhold til Danmarks sundhedspolitiske gule førertrøje.

Finn Gunst, Brønshøj

Tilskud til dyr kokkekunst

Formænd for Bocuse D’or, Dansk Gastronomisk Union og HORESTA har fået et kæmpe chok. Bocuse D’or er, som de nævnte formænd alle ved, men nok ikke alle andre kender til, en konkurrence for verdens dygtigste kokke.

Chokket går på, at finansloven ikke mere vil finansiere træningen frem til konkurrencen. Men hvorfor kan branchen ikke selv skaffe disse midler? Kokkene, som deltager, er de ypperste og kokkerer på Michelinrestauranter, hvor priserne nemt kan være 2.000-3.000 kroner for maden og det samme for en vinmenu. Det er der nok ikke mange såkaldte almindelige mennesker, hvis budget kan klare.

De tre lobbyister mener, at uden tilskud vil Danmarks renommé på det kulinariske felt ikke kunne holdes oppe.

Men som prisen indikerer, er det kun for de rige, så lad dem selv spæde til.

Visti Vester, Solrød Strand

Kammeratskabet længe leve

Vores røde regering vil belønne de enlige nyuddannede på arbejdsmarkedet med en økonomisk spændetrøje i form af dagpenge på 9.500 kroner månedligt, efter at de i årevis har levet med drømmestudiet som fuldtidsjob suppleret med SU og studiejob i de sene aften- og nattetimer. Kammeratskabet længe leve!

Rød økonomisk afstraffelse af de bidragende, mens landets ghettoer fortsat kører med økonomisk tomgang og socialt underskud. En rapport fra tænketanken Cepos i 2020 viste, at ghettobeboere udmærker sig på flere samfundsberigende faktorer sammenlignet med resten af befolkningen: Antallet af ghettobeboere mellem 17 og 66 år på offentlig helårlig forsørgelse er 83 procent højere, tryghedsfølelsen i ghettoerne ligger godt 20 procent lavere, og ghettobeboere begår 138 procent flere lovbrud.

Den røde legestue er ikke nået til effektiv handlingsparathed på ghettopunktet endnu efter små 30 års debat, men folketingspolitikerne kunne måske gå forrest som det gode eksempel i reduktionen af offentlig forsørgelse: Efter sidste folketingsvalg fordelte 52 vragede folketingspolitikere nemlig 70 millioner kroner mellem sig i eftervederlag, hvor Liberal Alliances Anders Samuelsen sikrede sig 2,3 millioner uden krav om arbejde i to år efter sin politiske exit.

Søren Søby Jørgensen, Fredericia