Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Som kristen vil jeg ikke tages til indtægt for homofobiske holdninger
Jeg harmes i disse dage over, at repræsentanter for mere gammeldags fundamentalistiske kristne kredse, som Martin Henriksen, Iben Thranholm og andre, i min optik forsøger at tage patent på kristendommen i deres modstand mod homoseksuelle vielser.
Jeg vil meget gerne være fri for som kristen at tages til indtægt for den slags holdninger, som tilhører et klart vigende mindretal i Danmark, og det er godt, for det hører ingen steder hjemme længere.
Den kristne bibel er en samling skrifter, der er blevet endeligt samlet omkring år 400. De er IKKE skrevet af Gud. Det er vores pligt at fortolke dem ind i en nutidig sammenhæng.
Især Det Gamle Testamente bør tolkes med nutidens briller. Eller mener Martin Henriksen eller Iben Thranholm måske, at kvinder bør tie i forsamlinger? Eller at man skal stene folk, hvis de arbejder på en sabbat? Det håber jeg virkelig ikke.
Derudover sagde Jesus INTET om homoseksualitet. Men han talte derimod en del om kærlighed.
Rikke Weissfeld, sognepræst i Kirken i Ørestad
Tolerance versus intolerance
Morten Dahlin havde tirsdag et debatindlæg i Berlingske, hvori han skriver:
»Det afgørende spørgsmål er ikke, om vores tolerance er blevet for stor. Det er, om tolerancen stadig ledsages af dømmekraft og viljen til at beskytte de betingelser, som gør tolerancen mulig.«
Hertil rinder et citat mig i hu:
»Det eneste tolerancen ikke kan tolerere, er intolerancen!«
Poul Bregninge, Måløv
Lidt ydmyghed ønskes – tak!
Jeg læste med interesse minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsens (S) udtalelser om, at han hellere vil lytte til sine egne embedsmænd end til »tilfældige mennesker med juridisk indsigt« (Berlingske Business 24. oktober 2026).
Det er udtalelser til sagen om, hvorvidt det indgribende grisestop kan gennemføres via en bekendtgørelse med henvisning til husdyrbrugloven – og at indgrebet således ikke eksplicit kræver ny lovhjemmel.
En så skråsikker holdning bekymrer mig. Hvis de førende uafhængige juridiske kapaciteter i landet sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt den valgte fremgangsmåde er lovlig, burde det – i min optik – få ministeren til at stoppe op og for eksempel indhente en second opinion på problemstillingen.
Dette desuden med minksagen i erindring, hvor indgrebet manglede lovhjemmel, men hvor embedsmændene vel også dengang havde sagt o.k. til fremgangsmåden?
Og med hensyn til Aarhus Universitets fejlberegninger af kvælstofreguleringer og grundlaget for beregningerne undrer det mig meget, at kvælstofreguleringen for for eksempel nordjyske landbrug alene beregnes ud fra én målestation ved Hirtshals Havn.
Denne ene målestations resultater bruges som indikator for udledningen til hele Skagerrak, et havområde på knap 1.000 kvadratkilometer. Metodemæssigt er det i min verden en noget usikker beregningsmetode. Målestationen ligger i øvrigt knap 2,2 kilometer fra kloakudledningen fra Hirtshals.
Også i forhold til udledningen fra kloakoverløb efterspørger jeg lidt ydmyghed – både fra ministeren, men også fra ministerens eksperter på Aarhus Universitet, der altså ikke altid – kan vi konstatere – »regner rigtigt«.
Peder Juhl Madsen, Frederiksberg
Dyrere flybilletter er ikke nødvendigvis grønnere
Danmark lever af eksport, investeringer og forbindelser til verden. Klimarådets forslag om højere passagerafgifter risikerer at svække disse forbindelser uden en tilsvarende klimagevinst.
Flyruter er erhvervsinfrastruktur. Forsvinder de, rammer det virksomheder og turisme. Flytter passagererne til udenlandske lufthavne, flytter aktiviteten med, mens klimaaftrykket ikke nødvendigvis bliver mindre.
Luftfarten skal reducere sin klimapåvirkning. På den statsligt udbudte rute Aalborg-København anvendes allerede 40 procent flybrændstof med lavere klimaaftryk på de omfattede flyvninger. Det gør dem ikke klimaneutrale, men viser en vej frem.
Grønne brændstoffer kræver investeringer og stabil efterspørgsel. Derfor bør de politisk aftalte midler fra passagerafgiften omsættes til brændstoffer, teknologi og infrastruktur, der reducerer udledningerne.
Ved det aftalte pitstop i 2027 bør politikerne vurdere afgiftens effekt på klima, ruter og erhvervsliv – også muligheden for en lavere indenrigsafgift. Målet må være grønnere luftfart, ikke blot dyrere billetter.
Niels Hemmingsen, administrerende direktør i Aalborg Lufthavn
Truslen fra det yderste venstre
Nu må vi sige fra over for og gøre op med den på den yderste venstrefløj fremherskende taktik med at kalde alle, med hvem de ikke er enige, for fascister.
Det er jo et smart trick, for fascister kan vi jo alle blive enige om er onde – så ved at udnævne modstandere til fascister legitimerer man cancelling, chikane og i yderste tilfælde – som i øjeblikket i Frankrig – vold og plyndring.
Jeg har INGEN sympati for højreekstremister – men undrer mig over, at opførsel, som bliver fordømt, når det drejer sig om højreekstremister, bliver tolereret, når den samme opførsel kommer fra venstreekstremister.
Propalæstinensiske demonstrationer foregår uden modstand – pro-Israel-demoer mødes med aggressive moddemoer. Venstrefløjen og konsorter respekterer ikke andres ret til at demonstrere. Ytringsfrihed og demonstrationsret gælder åbenbart kun dem, venstrefløjen sympatiserer med.
Den radikale venstrefløj er den største fare for demokratiet. Får den magt, som den har agt, er det slut med rettigheder for alle andre end dem selv og deres proselytter. Så det må de aldrig få.
Alexander Borg, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Martin Lidegaard har fået rettens ord for, at han ikke har fremsat strafbare æreskrænkelser mod Morten Messerschmidt eller overskredet den udvidede politiske ytringsfrihed. Men hvorfor gå så langt, at ens modstander synes, at man lyver om hans politik? Og hvad fortæller den her sag om Radikale Venstres position i udlændingepolitikken? Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre Vært: Jacob Rosenkrands Redaktionen har efter optagelsen bedt Dansk Folkeparti forholde sig til Martin Lidegaards udtalelse om, at Messerschmidt har »tilsluttet sig en remigrationsbevægelse, der er dybt racistisk«. På vegne af partiet svarer udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører Mikkel Bjørn: Martin Lidegaard må have drukket af natpotten. Hans udlægning af Dansk Folkepartis politik er decideret skør. Vi har både medlemmer og folketingsmedlemmer med forskellige hudfarver. Vores ambition er, at mennesker, der kommer til Danmark, respekterer vores lovgivning, kultur og værdier, forsørger sig selv og bidrager positivt til det danske samfund. Vores mål er, at Danmark forbliver et trygt og sikkert samfund præget af tillid, frihed og respekt for vores fælles værdier. For Dansk Folkeparti handler remigration eller hjemrejsepolitikken om at vende udviklingen – ikke blot bremse den. Remigration er simpelt: Det er det modsatte af migration.
Del:
