Regeringens beslutning om at sænke elafgiften til EUs minimumssats i 2026–2027 præsenteres som en økonomisk håndsrækning til alle elforbrugere. Men for mange private solcelleejere er konsekvensen det stik modsatte: Deres investeringer bliver markant mindre attraktive.
Tusindvis af familier har de senere år investeret i solceller ud fra et klart beslutningsgrundlag: Hver egenforbrugt kilowatt-time erstatter dyr netstrøm, hvor elafgiften alene udgør omkring 90 øre pr. kWh inklusive moms. Når afgiften nu næsten fjernes, forsvinder denne besparelse – især for husstande med et netforbrug under 4.000 kWh om året. For disse familier kan solcelleøkonomien forringes med flere tusinde kroner årligt, og tilbagebetalingstiden forlænges betydeligt.
Med andre ord rammer afgiftsnedsættelsen præcis de borgere, der allerede har bidraget til den grønne omstilling ved at kombinere lavt elforbrug med investering i solceller.
Resultatet er uheldigt. Dels mister mange private tilliden til de politiske rammer, når staten ændrer vilkårene så markant og bagudrettet. Dels risikerer vi at bremse fremtidige grønne investeringer, fordi borgere vil spørge sig selv: Hvorfor binde kapital i grønne tiltag, hvis staten senere ændrer reglerne?
Hvis vi ønsker borgernes opbakning til den grønne omstilling, bør vi sikre stabile og retfærdige rammevilkår – ikke straffe de firstmovers, som allerede har taget ansvaret på sig. En løsning kunne være at hæve afregningsprisen for overskudsstrøm i 2026–2027 eller give et engangsfradrag til de husstande, der har etableret solceller de seneste år, så de ikke taber tusindvis af kroner på ændrede regler.
Henrik Ohrt, Dragør
Brug hornet
En dræbt og mere end tyve kvæstede var det tragiske resultat af en togulykke ved en ubevogtet jernbaneoverskæring i Sønderjylland.
Men på trods af dødsfald og kvæstede kan man, ifølge en talsmand fra Banedanmark, ikke forbedre sikkerheden ved de ubevogtede overskæringer, hvoraf der er mere end 30 i landet. Forbedringerne kommer med det nye signalsystem, der tidligst er klar 2027.
Så uheld sker, mennesker bliver dræbt, men det kan man ikke gøre noget ved – i hvert fald ikke før tidligst i 2027, forstod man på opfattelsen hos Banedanmark. Medens DSB, der ejede toget og er ansvarlig for passagerer og medarbejderes sikkerhed, tilsyneladende ikke har nogen mening om den sag.
På den sørgelige baggrund, tillader jeg mig derfor at fremkomme med et råd eller anbefaling, der måske vil være i stand til at forhindre en ulykke eller to frem til 2027, eller hvornår det nye signalsystem nu vil være klar til brug.
Min hustru og jeg er to gange kørt tværs over USA fra kyst til kyst med Amtrak, ad jernbanestrækninger, hvor man har hundredvis af ubevogtede jernbaneoverskæringer, de fleste placeret i tyndt befolkede områder eller ved mindre byer.
Så også i USA kender man til problemet med ubevogtede jernbaneoverskæringer, men derovre prøver man at mindske antallet af ulykker ved at bruge samme metode, som man over hele kloden kender fra udrykningskøretøjer.
Omkring 500 meter før en ubevogtet overskæring trykker lokoføreren på togets horn, og det bliver han ved med, indtil toget har passeret overskæringen. Det kan virkelig høres, og vi erindrer begge nætter, hvor vi på trods af rigtig gode sovevogne næppe fik søvn i øjnene, idet der ved mindre byer kan være op imod ti ubevogtede overskæringer.
Men vi levede med det, for reglen om at lokoføreren skal bruge hornet så højt og så længe, er jo næppe indført for sjov, men ud fra en betragtning om, at det hjælper med at holde antallet af uheld nede.
Så hvad med at DSB og Banedanmark indførte samme regel i Danmark? Det er gratis, og hvis man vil, kan det indføres i løbet af et døgn eller to.
Kan de to etater ikke finde ud af det, har vi jo heldigvis en trafikminister, der kan træde i karakter og få ordnet sagen i en ruf.
Kåre Lauring, Frederiksberg
Tru Putin med vestlige soldater
Rusland får våben fra Iran, Nordkorea og Kina. Ukraine får det fra EU og USA. Derudover får Rusland soldater fra Nordkorea og Kina.
Hvis Putin ikke ønsker fred, bør Vesten sige til ham, at Ukraine så også kan få
soldater fra EU og USA. En sådan hjælp vil kunne drive russerne tilbage over grænsen.
Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk
Sæt digital dannelse på skoleskemaet
Kæmpe tak til Maria Sejersten Jeppesen for en utrolig vigtig kommentar i Berlingske. Digitaliseringsministeren ønsker mere kontrol og aldersverifikation i håb om, at kunne beskytte børnene – men her har Marie Sejersten Jeppesen ret i, at netop det vil fratage dem muligheden for at lære, selv at navigere i den digitale verden – som jo er deres generations verden!
Som hun så rigtigt skriver: »I trafikken lærer vi ikke børn at cykle ved at fjerne alle biler fra vejene. Vi lærer dem at orientere sig, aflæse signaler og håndtere uforudsete situationer.«
Sådan burde vi også lære børn at fungere i en verden med digitalisering og sociale medier. Forslaget her om at sætte digital dannelse, kildekritik og etik på skoleskemaet i folkeskolerne allerede fra 1. klasse er genial og bør følges op.
Jeg har i min levetid – nu 85 år – fulgt med helt fra starten og er rystet over, hvad der er sket – og sker! Men faktisk er jeg også rystet over min egen generations manglende indsigt. Ofte, hvis jeg spørger nogen, om de har været på TikTok eller Instagram, er svaret: »Nej selvfølgelig har vi ikke det.« Og med slet skjult foragt for disse medier og samtidigt totalt manglende viden om, hvad der faktisk foregår.
Men i børnenes generation er alle netop på disse medier – ofte uden forudgående lærdom om manipulation, falske profiler og fake news.
Jeg vil faktisk råde alle voksne til at logge ind og prøve at se, hvad der sker – det er rystende.
Birgitte Willumsen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
