Søværnet skal spare cirka 32 millioner kroner ud af et statsbudget på et firecifret milliardbeløb, så nu vil man ikke længere deltage i en vigtig NATO-øvelse med den eneste funktionsdygtige fregat, der er til rådighed, Absalon.

Øvelsen er en stresstest, som skal sikre, at søværnet er i besiddelse af tilstrækkelig mandskabskraft og teknologi til at forsvare vores land og opfylde vores forpligtelser over for vores NATO-allierede.

Ved Ruslands invasion af Ukraine vågnede offentligheden op, og der blev straks høstet politisk gevinst ved at love kraftig styrkelse af vores forsvar. Men det var blot mundsvejr.

Det drejer sig om fiktive milliarder meget forsinket og over meget lang tid.

Landets regering og myndigheder har pligt til at forsvare befolkningen, men den forpligtelse er blevet nedprioriteret og svigtet. Så find dog de 32 millioner! Ellers vil uerstatteligt mandskab sive ud af Søværnet, hvor det vil tage år at genopbygge en nødvendig ekspertise.

De øvrige værn lider også under kraftige besparelser.

Kan vi moralsk forlange, at vores NATO-partnere skal ofre deres soldaters liv og materiel for Danmarks skyld, når vi ikke selv gider at ofre noget for at forsvare os? Det danske forsvar er kørt fast i politisk, forvaltningsmæssigt og administrativt hængedynd, der må give hovedrysten blandt vores NATO-partnere.

Hvor er forsvars- og vicestatsministeren henne? Kom nu i gang!

Nils Koch-Henriksen, Aalborg

Kernesunde svenske tanker

Den svenske statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna åbnede 10. september Riksdagen med en tale om det kommende års politik og sagde blandt andet, at energipolitik også er klimapolitik, og at svensk forskning i kernekraft skal udbygges i det kommende år for at man blandt andet kan blive klimaneutral i 2045. Sverige har 23 ministerier mod Danmarks nu 25.

Det danske folketing åbner altid første tirsdag i oktober, tre uger efter den svenske rigsdags åbning, hvor Mette Frederiksen vil fremlægge det kommende års politik.

Det kan undre, men man skal måske være glad for Folketingets tilsyneladende længere ferie, så de ikke kan nå at lave så mange til tider uansvarlige love!

Men de bør gå ind for atomkraft, som over halvdelen af danskerne ønsker, at man skal undersøge muligheden for at udvikle som energikilde i Danmark, for at bremse den globale opvarmning og for at garantere forsyningssikkerheden. Det kan ikke lade sig gøre med vind og sol.

Jonna Vejrup Carlsen, København

DRs »Gensyn« er en kulturskat

Jeg vil gerne udtrykke min store begejstring for DRs »Gensyn«, hvorfra man online kan downloade hundredvis af programmer fra DRs arkiv. Det er en meget stor kulturhistorisk skat, som DR hermed gør tilgængelig for befolkningen.

I en alder af næsten 60 år kan jeg dagligt gense programmer, som har været en dannelsesrejse for mig i mit liv.

Men for yngre generationer og tilflyttere til Danmark er det også en fantastisk mulighed for at se, hvordan Danmark har udviklet sig igennem de seneste otte årtier, og måske bedre forstå, hvorfra vi kommer, og hvorfor vi lever, som vi gør i dag.

Med andre ord, kan det være med til at underbygge og forstærke den kollektive hukommelse og referenceramme, som vi har brug for som selvstændig nation til at bevare sammenhængskraften og mindske polariseringen i vores samfund.

»Gensyn« burde således være en del af pensum i folkeskoler og gymnasier samt på integrationsfremmende kurser for indvandrere. Det ville ikke føles som kedelige lektier, men en mangfoldighed af underholdende og lærerige oplevelser, som man næsten kan blive afhængig af. Men det er en sund afhængighed, der gør os til en del af et både historisk og fremtidigt fællesskab.

Peter Bøgelund, Dragør

Økonomisk roderum

Vi har masser af økonomisk råderum, siger regeringen. Men beregningerne ligner rene gætterier, så kald det hellere økonomisk roderum. 

Hvis I finder endnu flere penge, så giv hver en øre øremærket til kommunerne til at løse et samfunds vigtigste opgave: Hjælp nok til handicappede, syge og ældre.

Børge Egelund Jørgensen, Værløse