Tirsdag kunne man i Berlingske læse, at Dansk Erhverv kalder på regeringens iværksætterstrategi. Det er som at sparke en åben dør ind. Iværksætterstrategien kommer snart, og der bliver afsat et historisk højt beløb. Så sent som i sommer blev det annonceret, at der er planlagt en årlig støtte til danske iværksættere på 1,5 milliarder kroner i 2024-2027 og derefter årligt en milliard kroner

Så mange afsatte midler kræver, at strategien er velovervejet. Den skal støtte en solid fødekæde af iværksættere til fremtidens erhvervsliv. Iværksætterne skal støttes i at finde innovative løsninger til Danmarks kommende udfordringer, og der skal lægges vægt på kvindelige iværksættere, som i øjeblikket er underrepræsenterede både i antal og i forhold til kapital.

De geopolitiske rammevilkår ændrer sig også betydeligt i øjeblikket. Vi skal blot kigge mod Kina og USAs erhvervspolitik. Det er noget af det, som strategien skal tage højde for. Det er ikke noget, der bare kan løses med en skattepolitisk snuptagsløsning. Jeg ser frem til, at vi i 2024 får en gennemtænkt iværksætterstrategi, der kan håndtere de svære udfordringer og den nuværende situation. Det er værd at vente på, også henover jul og nytår.

Mette Reissmann, erhvervsordfører for Socialdemokratiet

Dyre udeblivelser

Jeg har lige været til PET-/CT-scanning og blev lidt chokeret over at høre fra det lægefaglige personale om de mange udeblivelser fra behandling, der forekommer.

En sådan scanning koster et sted mellem 10.000 og 15.000 kroner. Og en udeblivelse koster udsættelse af andre patienters scanninger.

Det er tilsyneladende også et problem på de fleste andre sektorer på sundhedsområdet.

Så når nu Mette Frederiksen er i gang med at rydde op i bureaukratiet, så vil jeg da foreslå, at man indfører betaling for udeblivelse fra behandling uden gyldig grund.

En regning på 10.000 kroner kan vel nok få stoppet asociale menneskers misbrug af vor ellers udmærkede sundhedssektor.

Dette råd er ganske gratis, det kræver blot lidt politisk mod til at indse, hvor skævt de gratis sociale goder har forvredet nogle menneskers handlinger, modsat os andre der faktisk sætter pris på dem.

Ole Ørslev, Hellerup

Sorgramte på arbejdspladsen

Bør arbejdspladser aktivt integrere støttende tiltag for at minimere både de økonomiske og menneskelige konsekvenser af sorg?

Sorg er en kompleks realitet, der rammer både individer og samfundet som helhed.

Fokus på det økonomiske aspekt af sorg rejser vigtige spørgsmål om, hvordan samfundet kan støtte sorgramte mere effektivt.

Forskning vil indikere, at en anerkendende tilgang på arbejdspladsen øger sorgramtes produktivitet.

Arbejdspladser, der imødekommer medarbejdernes individuelle sorgbehov, skaber et inkluderende arbejdsmiljø med højere engagement og effektivitet.

At ignorere sorgens menneskelige omkostninger går ud over det økonomiske. Mangel på social interaktion kan føre til ensomhed og sundhedsproblemer, hvilket potentielt forstærker samfundsudgifterne.

Derfor bør arbejdspladser aktivt integrere støttende tiltag for at minimere både de økonomiske og menneskelige konsekvenser af sorg.

Det er på tide at anerkende sorg som mere end blot en følelsesmæssig udfordring. Arbejdspladser skal spille en central rolle i at skabe arbejdsmiljøer, der ser og støtter de sorgramte, ikke kun som ansatte, men som hele mennesker.

Dette kræver en omfattende samfundsmæssig indsats, der investerer i trivsel og menneskelig kapital.

Una Zachariasen, sorgkonsulent, København

Markant dyrere afhentning af affald

I forbindelse med udflytning af affaldssortering fra de centrale modtagelser til de enkelte husstande har folk oplevet enorme stigninger i prisen på at få afhentet affald. 

Det virker fuldstændig ulogisk, at borgerne, der nu står for sortering af affaldet, samtidig skal betale mere for afhentningen. Med sorteringen ude hos de enkelte husstande kan restaffald køres direkte til forbrænding, og energien kan sælges til fjernvarmekunderne. Papir, glas, metal, plast osv. kan sælges direkte videre som råvarer til fremstilling af æggebakker, nye flasker osv. Madaffald går til fremstilling af biogas, der også har en værdi.

Skyldes det meget dyre affaldssystem i Danmark, at de lokale forsyningsselskaber, som står for håndtering af affald, ikke formår at udnytte sorteringen, der nu foregår i husstandene? Sælges de indsamlede råvarer til en dårlig pris? 

Det kan selvfølgelig også være, at hele ordningen med sortering af affald i de enkelte husstande ikke fungerer efter hensigten. Nu er den tid, de enkelte husstande bruger på sortering og diverse plastposer til opsamling af de forskellige typer affald, ikke medregnet i de totale omkostninger. Der foreligger i hvert fald ikke en opgørelse på de omkostninger.

Måske har vi i Danmark brugt alt for mange penge på et hav af affaldsbeholdere til hver husstand samt til lastbiler til afhentning af affald, uden, at det gavner andre end dem, som profiterer på ordningen

Ole Holtz-Nielsen, Virum

Ingen pension til dem over 90

Rekordmange danskere bliver over 90 år, og mange har ikke pension, når de bliver så gamle.

Hvorfor har vi regler om, at ratepensioner kun må strække sig over 30 år og ikke udover personens 90 år?

Jeg er selv 82, og min ratepension udløber, når jeg bliver 90. Jeg vil gerne kunne forlænge udbetalingerne til 95 eller 100 år. Jeg forstår ikke begrænsningerne, bortset fra at politikerne nok gerne vil have skatten af ratepensionsudbetalingerne hurtigt.

Jeg forstår heller ikke reglerne om 15,3 procent pensionsafkastskat, da afkastet også beskattes som alm. indkomst ved udbetaling – det vil sige en form for dobbeltbeskatning.

Hvorfor skal det være så svært at være pensionist?

Henning Møller, Birkerød

Krigen i Gaza – en forklaring

Israel overdrog efter ønske Gaza til de palæstinensiske myndigheder i 2005. Hamas tog så året efter magten i Gaza, der i alt væsentligt holdes i live af FN-ressourcer, mens øvrige midler går til våben og tunnelbygning, og har herfra løbende angrebet Israel, der lige så hyppigt har slået hårdt igen med store civile tab. 

Hamas og alle med kendskab til Mellemøsten vidste derfor, at et hensynsløst terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 med gidseltagning ville udløse et skånselsløst israelsk modsvar og store civile tab. 

Disse vil straks ophøre, når Hamas, hvis politiske ledelse lever luksuriøst i Qatar, overgiver sig og frigiver gidslerne. Det drømmer Hamas imidlertid ikke om, for de ved, at store civile tab vil skade Israels sag og omdømme i verdensopinionen. 

Derfor valgte Hamas i koordination med Iran at gennemføre det voldsomme angreb i oktober og uanset civile tab at fortsætte kampen for at forhindre den forsoningsproces, der er i gang mellem Israel, Emiraterne, Bahrain og Marokko samt senest Saudi-Arabien. De såkaldte Abraham-aftaler, der er skadelige for Iran og Hamas' mål, som er Israels udslettelse! 

Samtidig fik Iran som støtte sin Hizbollah-milits i det sydlige Libanon til at beskyde Israel og sine militser i Irak og Syrien til at angribe amerikanske enheder. 

Oprørsstyrken houthierne i Yemen, der forsynes med våben fra Iran, blev sat til at beskyde skibe i Det Røde Hav og det sydlige Israel med missiler. På bekostning af de meget massive civile tab i Gaza har Iran og dets allierede nu vundet en foreløbig sejr, da forsoningsprocessen med Israel er stoppet/udsat i lyset af omverdenens kritik af landets krigsførelse – ganske som planlagt og forudset. 

Det politiske mål er altså opnået ved helt overlagt og kynisk at skade sin egen palæstinensiske befolkning i Gaza med israelske angreb, mens årsagen hertil, Hamas, gemmer sig i beskyttende cementtunneler under deres huse!

Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense