Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Socialdemokratiet føler sig hævet over almindelig anstændighed

Hanne Agergaard troede, at praktiktiden på Christiansborg for Socialdemokratiet ville give hende værktøjer i bagagen, hun kunne bruge i et fremtidigt job. I stedet lærte hun noget helt andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Krænkelser

Vi er flere, der er fortørnede over den måde, regeringen har skamridt lov og ret i forbindelse med minksagen, og afvisningen af aktindsigt i forbindelse med de såkaldte »action cards« bekræfter indtrykket af magtfuldkommenhed. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet angiveligt har dækket over en krænker, der i årevis har forulempet flere unge kvinder. Udnævnelsen af Jeppe Kofod til udenrigsminister bekræfter bare, at partiet føler sig hævet over almindelig anstændighed.

Danmark har allerede gjort sig uheldigt bemærket på grund af sin udlændingepolitik, især i forbindelse med vedtagelsen af loven om asylbehandling i et tredjeland, som FNs højkommissær for flygtninge kalder »et kapløb mod bunden«. Derfor må man håbe, at beskyldninger fører til en grundig undersøgelse, og at de ikke ligesom så meget andet bliver fejet ind under gulvtæppet.

Gitte Ellis, Birkerød

Vi skyder os selv i foden

Ritzau meddeler, at udenlandske studerende tager rigtig meget plads op, især uden for de store universitetsbyer. Politisk er dette i den senere tid blevet præsenteret som et problem. Men hvis man vil indskrænke antallet af studiepladser til udlændinge, er man i gang med at skyde sig selv i foden.

Problemet er nemlig ikke de mange udenlandske studerende. Alle undersøgelser viser, at denne højtuddannede arbejdskraft både er nødvendig og særdeles givtig for Danmark. Problemet er, at vi aldrig har villet indse, hvorfor vi har så svært ved at fastholde dem efter endt uddannelse.

De rejser hjem hovedsageligt af sociale grunde, for den vigtigste faktor, hvis man skal finde sig til rette her i landet, er det danske sprog. Og de har svært ved at lære sproget. Men sådan behøver det beviseligt ikke at være.

Paradoksalt nok er danskundervisningen på samme tid den mest afgørende faktor for indpasningen og det mindst udforskede område mht., hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og det gør det generelt ikke. Derfor føler man sig dum og udenfor og vil hjem. Sådan har det været i alle de halvtreds år, jeg har arbejdet på området.

Vi har brug for den højtuddannede, udenlandske arbejdskraft, men danskundervisningen er tydeligvis ikke et område, man tør tage fat om. Så mon ikke vi fortsætter med at skyde os selv i foden?

Steen Allan Christensen, KISS Sprogcenter

At møde døden og sorgen

Andreas Æbelø havde forleden en yderst empatisk og meget vedkommende kommentar vedr. døden og den efterfølgende sorg.

Han beskriver det meget væsentlige, nemlig at være deltagende og opsøgende i det mørke rum, som altid vil opstå efter et dødsfald.

Uanset hvad, er emnet døden og sorgen desværre alt for ofte behæftet med tavshed og distance til den/de sorgramte. Hvorfor mon det? Det kræver jo ikke et facit, for det findes ikke. Men det at være deltagende og anerkendende, tilbyde besøg, lytte til det, der gør så ondt og fylder ALT i en periode, det er betydningsfuldt for den/de, som er sorgramte.

Det er så meget nemmere at deltage i andres glæde. Men i den modsatte pol, hvor livet bliver truet af sygdom, ulykker eller det ultimative – døden –  bliver de fleste mennesker usikre og trækker sig. Ikke af ond vilje, men de mangler simpelthen ord, når de bliver konfronteret med sorgen. Der rejser der sig ofte en mur af kommentarer som: du kommer videre, op på hesten igen, du har jo så meget at være glad for ect. …

Hvad skal man lige bruge sådanne udsagn til, når det, der er brug for, er forståelse, nærvær og tid?

Så tak til Andreas Æbelø for hans fremragende kommentar.

Irene Bjerrehuus, København

Rigsretssager

Man fører rigsretssag mod Inger Støjberg, fordi hun har insisteret på, at dansk ret skal overholdes i Danmark, hvor mindreårige som bekendt ikke kan indgå ægteskab.

Folketinget afviser derimod at føre rigsretssag mod Mette Frederiksen, selvom det er en kendsgerning, at hun har brudt grundloven i forbindelse med minkskandalen.

Man undrer sig. Er det virkelig et retssamfund, hvor alle er lige for loven?

Michael Thøgersen, Frederiksberg