Snyd eller manglende kompetence

Manglende forhandlingskompetence og evnen til at afstemme behov og se muligheder, bringer ekstra omkostninger. Konsulenter/bygherre er en forretning og burde derfor vurderes ud fra udbytte og indsats.

Så skete det igen, denne gang et supersygehus (OUH i Odense) der bliver 25 pct. dyrere end budgettet. Hvorfor er det private erhvervsliv så meget bedre til at ramme rigtigt end det offentlige? Mit bud er følgende, simplificeret: Når man byder ind på offentlige opgaver, beder man om en budgetramme, uden at kende det nøjagtige behov (så det er prisen, der driver projektet). Men der er præcedens for, at når et byggeri eller projekt er startet, får man efterbevillinger (og det ved alle og masse eksempler herpå). Det svarer til at købe en bil, få den leveret og efterfølgende skal tilkøbe motor, dæk, vindues viskere mv.

Politikerne er fokuseret på prestigen i byggeriet/projektet, og accepterer et dårligt gennemarbejdet projekt, som efterfølgende kræver ekstra bevilling. Administrationen i det offentlige er ikke dygtige nok til at »sparre« med bygherre og konsulenter og derved opstår behov for flere penge. Manglende forhandlingskompetence og evnen til at afstemme behov og se muligheder, bringer ekstra omkostninger. Konsulenter/bygherre er en forretning og burde derfor vurderes ud fra udbytte og indsats. Naive forestillinger om at »vi er sammen om projektet« gør, at man ikke er skeptiske/professionelle nok, men der går for meget venskab i projekterne.

Hvis et projekt er inden for budgetramme, opstår der en vis selvtilfredshed, og man afsøger ikke mulighederne for

1. At få det billigere eller

2. At få mere for pengene.

Dette er bare nogle af de årsager, der er til, at et byggeri/projekt ikke kommer hjem til budget. Det gode er, at man kan gøre noget ved det, hvis man vil.