Hvad har en fagforeningsboss, en CEPOS-liberalist og biskop tilfælles? Ja, det lyder som starten på en dårlig joke. Men fagbevægelsens, CEPOS' og kirkens modstand mod afskaffelsen af store bededag er ikke for sjov. Forslaget nyder heller ikke stor opbakning i befolkningen og har bidraget til, at de sværeste overenskomstforhandlinger i mands minde kun er blevet endnu sværere.

Omvendt er regeringens begrundelse heller ikke for munter: Der er krig i Europa, dansk forsvar er sakket bagud og vi SKAL op på 2 procent af BNP, som vi har lovet vores allierede i NATO.

Den 10. januar åbnede forsvarsministeren op for, at man kunne finde en anden finansiering, hvis der kunne skaffes 90 mandater for det.

Sådan en opfordring vil jeg ikke side overhørig. Jeg er nemlig både glad for den danske model og for solide forsvarsinvesteringer. Helt konkret burde regeringen sende regningen til millionærerne frem for at bede helt almindelige mennesker om at arbejde en dag mere. Dem, der spinder guld i fredstid, må også grave lidt dybere i lommerne, når krigen rammer.

Det mest solidariske ville være at sænke grænsen for den forslåede top-topskat. Sølle 8.600 mennesker har en indkomst over 2.5 millioner kroner, som er grænsen, der er forslået i regeringsgrundlaget. Langt de fleste tjener deres formuer op på arv, mursten og aktier. Men lad os være helt ærlige: Mennesker, der er så dygtige, at de tjener så voldsomt mange penge, trækker da bare bilen/bourgognen/bali-turen fra i firmaet og/eller finder andre smutveje for på den måde at holde sig under den forslåede top-topskattegrænse.

Alle penge, der tjenes efter 1.5 million, burde beskattes med 20 procent. Vi kunne kalde det et forsvarsbidrag. Det er kun ret og rimeligt, at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs.

For at skære det helt ud i pap: Vi har også Venstre-folk og Løkkes lilla lømler med, så betyder det, at dem, der har mindre/mere, og ikke kun dem, der har mere/mere, nu skal aflevere lidt mere, end hvad der ellers var lagt op til. Lad millionærerne finansiere Forsvaret, og lad almindelige mennesker beholde deres fridag. Et forsvarsbidrag fra de rigeste millionærer er en tiptop top-topskat.

Men vigtigst af alt, så kan alle vi, der trækker i overalls og sikkerhedssko til hverdag, få ro om vores overenskomst, som i disse dage bliver forhandlet. Det er svært nok i forvejen med historisk fald i reallønnen. Så lad os alle bede …

Men mest af alt bede politikerne om, at de holder snitterne væk fra vores fridag. Det til glæde og gavn for fagbevægelsen, CEPOS og Vor Herre. Amen.

Carl Emil Lind Christensen, næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og formand i Metal Ungdom, i lære som industritekniker