I en kommentar advarer Bertel Haarder mod socialdemokratens Rasmus Stoklunds forslag i en ny bog om at bryde menneskerettighedskonventionen for at få udvist flere kriminelle udlændinge. 

Sker det, vil Danmark blive det sorte får, politikere i andre lande kan henvise til, hvis de vil bryde konventionen. Og det vil give dårlig omtale i verden, som det skete efter Støjbergs såkaldte smykkelov, skriver Haarder.

Det kan ikke afvises, men hvad angår smykkeloven tilbage i 2016, så styrkede den vel nærmere Danmarks image i udlandet. Måske ikke hos migrationsforskere og medier, men i den almene offentlighed. 

Faktisk var der i nogle af de for Danmark vigtigste turist- og eksportlande større opbakning til loven end i Danmark – i hvert fald ifølge en meningsmåling i syv lande fra det engelske institut YouGov.

Skal man tro påstanden om, at smykkeloven påvirkede Danmarks image i udlandet, må Danmarks anseelse tværtimod være blevet styrket i Tyskland, England, Frankrig og Finland, selv om daværende chefredaktør Bo Lidegaard søgte at udbrede Politikens kampagne mod loven i et indlæg i Financial Times og muligvis andre aviser.

YouGov havde nemlig i slutningen af januar 2016 i syv lande taget et spørgsmål med om holdningen til en tilsvarende lov i deres eget land som den danske, der blev beskrevet som en lov, der kræver, »at flygtninge skal aflevere deres værdigenstande og penge til myndighederne som betaling for deres ophold«.

Størst opbakning var der i Tyskland, hvor 62 procent svarede ja, og 18 procent var imod, heraf fem procentpoint stærkt imod. I Storbritannien var de tilsvarende tal 54 og 23 med otte procent stærkt imod. I Frankrig var tallene 39 for og 30 imod. Også i Finland var der stor opbakning med 55 procent for og 22 procent imod.

Anderledes så det ud med Danmark, Sverige og Norge. I Danmark var der 38 procent for loven og 39 procent imod, hvoraf 22 procent var stærkt imod. I Sverige var de tilsvarende tal 41 procent for, 44 procent imod, heraf 30 procent stærkt imod. I Norge var der 33 procent for og 43 procent imod, heraf 18 procent stærkt imod.

YouGov stillede også et spørgsmål om holdningen til indvandring, nemlig om den i almindelighed har en positiv eller negativ påvirkning på respondentens land. Her var holdningen i seks af de syv lande en klart negativ påvirkning. Kun i Sverige var der et flertal af positive, nemlig 39 mod 37 procent.

I Tyskland var der derimod 48 procent negative og 18 procent positive. England 45 mod 29, Frankrig 59 mod 11, i Danmark 48 mod 18, Finland 56 mod 17 og Norge 43 procent negative mod 20 procent positive.

I samtlige lande med undtagelse af Danmark og Norge var der flere med negativ end positiv holdning til de respektive regeringers indvandringspolitik. Særlig interessant er Tyskland. Her var 58 procent imod regeringens indvandringspolitik, og kun 20 procent for. 

Måske ville resultatet i søndagens tyske delstatsvalg have set anderledes ud, hvis Angela Merkel havde haft en anden udlændingepolitik i 2015 og senere.

Frede Vestergaard, Albertslund