Jeg er sædvanligvis glad for at læse kommentarer af André Rogaczewski. Essensen af lørdagens kommentar er jeg da også enig i. Når jeg alligevel er lidt skuffet over kommentaren, er det pga. udtrykket »en stigende ældrebyrde«. Dette er dybt diskriminerende og demonstrerer, at ældre er den mest diskriminerede minoritetsgruppe i landet.
Andelen af befolkningen +67 år, der modtager hjemmehjælp, er 11,6 procent. Dvs. at mere end 88 procent af de +67 årige IKKE modtager hjemmehjælp.
Der er ingen præcis opgørelse over, hvor mange ældre der modtager kommunal sygepleje, og et notat fra Dansk Sygeplejeråd er meget upræcist. For eksempel angives, at 43 procent af +80 årige har både kontakt til hospitaler, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen, mens det kun gælder fem procent af hele befolkningen. Tal som disse kan ikke bruges til noget, da de ikke angiver den reelle belastning af sundhedsvæsnet.
Jeg var sidste år i berøring med det kommunale sundhedsvæsen, idet min terminalt syge mand modtog kommunal sundheds- og sygepleje. Cirka halvdelen af dem, der kom i vort hjem, var søde, professionelle og respektfulde. Resten gav indtryk af at ville overtage styringen af vort hjem og vores hverdag, ikke kun tage vare på min syge mand.
Vi blev af nogle hånet, fordi vi ikke ville udlevere en nøgle, så de selv kunne lukke sig ind når som helst. Min mand havde problemer med sin tarmfunktion. De foreslog at komme tre gange om ugen og snakke med ham om det. Et sådant møde tog cirka 20 minutter, hvor vedkommende var til stede i vort hjem. Derudover skulle der jo køres frem og tilbage.
Vi sagde, at ét fremmøde om ugen måtte være nok. Så kunne de ringe de andre to gange. Telefonopringningerne tog cirka fem minutter, altså sparede de en masse tid, der kunne bruges på andre mere trængende. Igen blev vi hånet. »Ja, vi har snakket på vores teammøde om, at I ikke bryder jer om, at vi kommer.« Jeg har eksempler nok til at fylde flere sider i avisen.
Så ja, André Rogaczewski, vi kan og skal komme langt med de digitale løsninger. Selvfølgelig uden at glemme de personlige møder, når de er gavnlige. Kunne du måske udvikle et lille program, der gør det umuligt at bruge ordet »ældrebyrde«? Vi er mange, der vil være dybt taknemmelige for det.
Suzanne Ekelund, Rødovre
Hvem er mest værd: Rødhætte eller ulven?
SF har svaret. Med sit forslag om en strafferamme på op til fem års fængsel for ulvedrab skabes der mulighed for at idømme samme straf som for manddrab, hvor minimumsstraffen er fem år.
Preben Mullit, Vedbæk
Psykologhjælp
Folketingets formand, Søren Gade, vil søsætte en redningsaktion i form af psykologhjælp til de medlemmer af Folketinget, som ikke bliver genvalgt.
Undskyld mig, men jeg troede, at vi havde passeret 1. april. Man må spørge sig selv, om Søren Gade er faret vild. Psykologhjælp fordi man ikke bliver genvalgt til Folketinget, det er nok den tyndeste indikation til dato for at skulle modtage psykologhjælp.
Irene Bjerrehuus, København
Skal vindermentalitet på skoleskemaet?
I skolen lærer vi, at dansk, matematik og engelsk er afgørende for vores fremtid. Og ja, selvfølgelig er det vigtige fag. Men hvad med virkelyst, viljestyrke og selvtillid til at gå efter sine drømme?
I Danmark er vi alt for dårlige til at hylde dem, der kan og vil. Janteloven fortæller os, at vi skal lade være med at tro, vi er noget. Og vores samfundsmodel gør en dyd ud af at brandbeskatte dem, der qua hårdt arbejde har opnået succes.
Signalet er klart: Hvorfor tror du, at du er bedre end os andre? Hvorfor er det ikke godt nok for dig at være offentligt ansat som os andre? Tilbage i rækken med dig!
Det paradoksale er, at ønsket om social lighed har skabt en folkelig søvngængermentalitet, som først og fremmest straffer social opstigen. De allerstærkeste skal nok komme ud af spændetrøjen, men hvorfor skal alle andre sove med deres drømme i stedet for at jagte dem?
Hvad med om vi begyndte at hylde dem, der tager en chance. Hvad enten det er at invitere den søde pige fra parallelklassen ud, åbne egen forretning eller begynde i fitness vel vidende, at de aldrig har været i nærheden af en håndvægt før.
Tænk over det: Alt, du har opnået, som virkelig betyder noget for dig, har det ikke krævet mod og hårdt arbejde?
Kunne det ikke være forfriskende, hvis vi indgyder tro på egne evner i vores børn?
Vi er ikke lige. Og vi bliver aldrig lige. Vi har forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Men hvad er lighed også værd, hvis vi alle er lige dårlige? Hvorfor tilstræbe en uopnåelig lighed, som kun alligevel fører misundelse og mismod med sig?
Succes er sjældent et spørgsmål om at være den klogeste i lokalet, det er et spørgsmål om, hvem der tør gå efter drømmen, rejse sig efter nederlag og blive ved.
Hvad siger du? Skal vindermentalitet på skoleskemaet?
Jesper Svarer, cand.scient.pol., Founder, Grade A Copenhagen
Bagatelgrænse
Det økologiske areal falder for tredje år i træk, og miljøministeren lover store forbedringer, så det økologiske areal fordobles. EU vil forhøje støtten med 200 kroner pr. hektar svarende til to procent for høsten i en kornmark. Der er åbenbart ingen bagatelgrænse for politiske tiltag, der reelt virker som præstens trosbekendelser.
Forbrugernes tillid til de danske økologiske varer er for ringe til at opretholde den økologiske produktion, og der er ingen udsigt til reelle forbedringer.
Hans Kloster, Frederiksberg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
