Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Slaveriet på Jomfruøerne og forholdene i dansk landbrug

Slaveriet var helt i stil med, hvordan samtidens landbrug arbejdede i Danmark, hvilket ikke ændrer på, at der var tale om forfærdelige forhold, skriver Christian Kjellerup Hansen. Illustration: William Clark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gad BRITISH LIBRARY / SCIENCE PH

Slaveriet på Jomfruøerne

1700-tallets sejlads med sorte afrikanere til Jomfruøerne udførtes for at få arbejdskraft til den intensiverede sukkerrørsdyrkning. Slaveriet var helt i stil med, hvordan landbruget arbejdede i Danmark.

De hjemlige landarbejdere måtte dyrke herremandens jord med hoveriarbejde, og blev ved forseelser straffet af ridefogden med både pisk og den berygtede træhest. At flytte til et andet sted var ikke muligt, før man afskaffede stavnsbåndet i 1788.

Det betød dog ikke at landarbejderen nu blev økonomisk fri, mange af dem var stadig afhængige af herremændene. Stavnsbåndets afskaffelse fik også nogle plantageejere i Vestindien til at forstå og foretage en vis forbedring af slavernes forhold.

En generation senere – i 1848 – ophævedes slaveriet, som jo også havde været et stavnsbånd. Sukkerproduktionen var også på tilbagegang efter Napoleons fastlandsspærring i begyndelsen af 1800-tallet. Det bevirkede overgangen til dyrkningen af sukkerroen, som blev stærkt fremmet på Lolland. Her havde man heller ikke tilstrækkelig arbejdskraft, så man indførte billig arbejdskraft i form af polske landarbejdere.

Forholdene for håndens arbejdere blev først langsomt forbedret fra slutningen af 1800-tallet og frem til vor tid. Betragter man derfor med dagens øjne de forfærdelige forhold for landarbejdere, må man snarere mene, at slaveriet på sukkerplantagerne var et rig-fattig problem end et sort-hvid problem. Det gør dog ikke forholdene bedre.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Må man være uenig med Eva Selsing?

Eva Selsings problem er, at man skal mene det samme som hende for at være et rigtigt og ordentligt menneske.

Uenighed gør stærk, sagde min far ofte. Eva Selsing er pludselig blevet en tro tilhænger af regeringspartiet, fordi de er gået over til at føre den »rigtige« udlændingepolitik. Hun har slet ikke gennemskuet, at det udelukkende er blevet gjort for at hive stemmer hjem til partiet. Giver udsagnet »han mener det forkerte« overhovedet nogen mening i vores demokrati?

Jeg er personligt ikke enig med Jakob Ellemann om udlændingepolitikken, men jeg respekterer hans holdninger og hans ret til at give udtryk for dem.

Desuden er jeg lidt træt af Eva Selsings meget nedladende tilgang til mennesker med andre holdninger end hendes egne. Hvorfor ikke kalde manden ved sit rigtige navn frem for Ellemann junior? Det samme skete med vores integrationsminister M. Tesfaye, så man ikke kunne se, at han har et godt dansk fornavn.

Det er ikke en ægte »filosof« værdigt. For at blive værdig til at kalde sig selv for filosof, er det ikke nok at have en grad i filosofi, man skal også have tanker om livet og døden og samfundets indretning, som hæver sig lidt over fruens nedladenhed over for andre mennesker.

Mogens Pedersen, København

Styr på hvidvask

Det er godt, at DSB har styr på tingene. 13. juli kontaktede jeg DSB telefonisk for at få overført 64 kr. fra mit rejsekort, som jeg nu ikke bruger mere, til mit nye pensionistrejsekort. Efter at den venlige DSB-medarbejder havde tjekket mine diverse kort-numre og bekræftet rigtigheden af såvel numre som navn, meddelte hun, at hun ville sende diverse papirer, jeg skulle udfylde, og når DSB havde modtaget papirerne korrekt udfyldt fra mig, ville jeg kunne få mine 64 kr. udbetalt. Da jeg svarede, at det var ikke nødvendigt, det var helt fint, hvis DSB blot overførte 64 kr. til mit nye pensionistrejsekort, fik jeg at vide, at den overførsel ikke kunne finde sted i henhold til loven om hvidvask.

Ja, grundighed er en god ting, blot lidt ærgerligt, at loven om hvidvask blev vedtaget ti år for sent. Men nu ved vi da, at loven virker i småtingsafdelingen, og så kan vi blot håbe, at den måske også virker der, hvor det virkelig betyder noget.

Ole Schmidt, Espergærde

Bed Uffe Ellemann-Jensen om at holde sin mund

Så længe Uffe Ellemann skal kæfte op i tide og især utide i medierne, har Jakob Ellemann ikke en chance for at slå igennem. Det er så tydeligt, at han nok ikke tør mene noget andet end farmand, hvad angår f.eks. EU, udlændinge og afstandtagen fra Inger Støjberg. Hende og DF har Uffe Ellemann aldrig kunnet døje, hvilket Jakob Ellemanns tilnærmelser til de Radikale er et resultat af – og hvilket til sidst vil udradere Venstre.

Evig og altid bringer medierne Uffe Ellemanns udgydelser til torvs til stor skade for sønnen, som kommer til at fremstå som en vægelsindet leder.

Venstre ligger, som det har redt, man kunne have valgt Inger Støjberg som leder.

Else Johannessen, Kgs. Lyngby