Bølgerne er gået højt, siden det kom frem, hvordan folketingsmedlem fra Alternativet Signe Wenneberg på det groveste har udskammet et ægtepar fra Klampenborg, fordi de tillod sig at nedrive det nedslidte hus, der stod på deres grund, og i stedet opføre et nyt hus.

Mest markante udsagn i sagen er kommet fra BTs politiske kommentator Joachim B. Olsen, der om Signe Wenneberg har udtalt: »Hun er et hæsligt menneske.«

Senest har Martin Ågerup kommenteret sagen i Berlingske 17. november. Martin Ågerup er begejstret over den civilcourage, parret fra Klampenborg viste, da de tog til genmæle i medierne og dermed fik sat en stopper for Signe Wenneberg.

Martin Ågerup hylder borgere, der med deres civilcourage formår at stå op imod urimeligheder: »Vi har brug for flere af den slags,« hedder det. Han drager en parallel til borgere, der helt urimeligt er blevet trippelbeskattet af deres indkomst.

Det kan selvfølgelig være udmærket med den civilcourage, som Martin Ågerup lovpriser; men spørgsmålet er, om den altid rækker.

På Islands Brygge i København ligger der en slagterforretning, der ejes af et ungt par. De har i årevis været udsat for udskamning, trusler og hærværk mod deres butik. Handlinger, der tilsyneladende orkestreres af aggressive dyrevelfærdsaktivister og veganeraktivister.

Selvom slagterparret gennem årene har indgivet i alt 15 politianmeldelser, er der ikke rejst sigtelse mod nogen endnu.

Vicepolitiinspektør Simon Hansen har udtalt, at han forstår slagterparrets frustration, og at man tager sagerne meget alvorligt; men at politiets mangel på brugbare spor gør det vanskeligt at gå videre med sagerne. 

Folk opfordres til at indgive anmeldelse, hvis de ved noget, så vil sagerne blive undersøgt nærmere, hedder det fra ordensmagten. Med andre ord: En sludder for en sladder.

Slagterparret fra Islands Brygge er uforstående over, at der tilsyneladende ikke er foretaget en mere intensiv politimæssig efterforskning af sagerne. De mener, at videooptagelser og dna-spor på brosten, der er kastet gennem forretningens ruder, må kunne danne grundlag for en reel bevisførelse, men som sagt har det ikke ført til sigtelser.

Nok så meget civilcourage hjælper ikke meget, hvis ordensmagten ikke følger trop.

Lasse Micheelsen, Korsør

Hvem skal holde fløjten i den offentlige debat?

Forestil dig, at du skriver et opslag om en lokalpolitiker, som du mener har løjet, og at opslaget bliver delt et par tusinde gange. Ugen efter ligger der et påbud i din indbakke fra en statslig ombudsmand, som har vurderet, at du ikke har levet op til »god offentliggørelsesskik«. 

Ingen dommer har set på sagen. Det lyder måske overdrevet, men det er faktisk det, regeringen er på vej med.

Kulturminister Zenia Stampe vil oprette en medieombudsmand, der skal holde øje med influencere, bloggere og andre »alternative medieaktører« med mindst 15.000 følgere. 

Ordningen kan også ramme mindre profiler, hvis et opslag har bredt sig og er alvorligt nok, og den, der ikke retter sig efter et påbud, kan få bøder og i gentagelsestilfælde op til fire måneders fængsel. Loven skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027, altså om halvanden måned.

Men hvad betyder god offentliggørelsesskik så? Det står ikke klart i loven, og det er netop problemet. Tænketanken Justitia kalder normen for åben, og ifølge Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, kan loven i princippet ramme enhver over 15 år. Altså også en helt almindelig gymnasieelev med en Facebook-profil. 

Når ingen ved præcis, hvor grænsen går, er der jo de færreste, der tør gå tæt på den. Så er det vores egen frygt, der lukker munden på folk, længe før nogen overhovedet er blevet straffet.

Jeg vil mene, at vi allerede har regler for det her. Ærekrænkelser og ulovlige ytringer hører under straffeloven, hvor en uafhængig dommer skal tage stilling til netop din sag. Hvorfor skal vi så have en ny myndighed, der både skriver reglerne, tager sagerne op og træffer afgørelsen?

Bag aftalen fra december 2025 står Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Enhedslisten. Liberal Alliance er heldigvis ikke med. At Venstre har sat sit navn på en ordning, hvor staten skal vurdere borgernes opslag, burde dog få enhver borgerlig vælger til at løfte et øjenbryn.

For mig er det ret enkelt. Staten skal hverken støtte eller stille særlige krav til medier, heller ikke når mediet er en 19-årig med en TikTok-konto. Så når lovforslaget lander i Folketinget, er der kun ét spørgsmål tilbage. Hvem vil politikerne egentlig give fløjten?

Andreas Aksel Jensen, ideologi- og demokratiordfører i Liberal Alliances Ungdom samt lokalformand i LAU Næstved

Mening

For en løsgænger i Folketinget at være får Jacob Harris meget opmærksomhed. Det tidligere medlem af Borgernes Parti - som blev ekskluderet kort efter valget - har ramt en nerve i diskussionen om Danmark, Rusland og Ukraine. Selv siger han, at han går fredens ærinde, når han taler med Ruslands ambassadør og går i russiske medier med påstande om, at NATO går efter krig med Rusland - og at Danmark er på vej mod diktatur. Næsten alle andre - i hvert fald i Folketinget og i de etablerede medier - mener, at han er ude på et overdrev og optræder som Putins lakaj. Gæst: Jacob Harris, løsgænger i Folketinget Vært: Jacob Rosenkrands

Udrejsecenter

Jeg fik den strøtanke, at man kunne oprette et nyt udrejsecenter et godt sted i Grønland.

Find et godt sted på den store ø, så isoleret, at flugt ikke er mulig, og så flyv forsyninger ind ved behov.

Så er vi inden for landets grænser og kan, mod behørigt honorar, modtage klienter fra andre lande. Og overholde alle konventioner.

Det vil heller ikke genere vores landsmænd.

Hans Bjerg-Pedersen, Skodsborg

Forstemmende

Det er forstemmende, at Signe Wenneberg kan føre en offentlig hetz mod en navngiven, eller i hvert fald let genkendelig, familie. Dette er ikke en folkevalgt politiker værdigt. Det giver mistillid til folkestyret og kan kun give næring til begrebet »politikerlede«. 

Hun burde frasige sig mandatet og søge beskæftigelse som »influencer«.

Hans Knudsen, København

Flere veje til succes i uddannelse og job

»Jeg skal prøve at være landmand og salgsassistent,« fortalte min søn mig, da jeg besøgte ham på Vestsjællands Idrætsefterskole, hvor han går i 10. klasse.

Eleverne har snart brobygningsforløb, hvor de får mulighed for at mærke fagene og hverdagen på selvvalgte gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, forud for at de inden længe skal vælge deres ungdomsuddannelse. 

Jeg er vild med det! Og faktisk også lidt stolt af min søns nysgerrighed.

Jeg oplever, at gymnasiet for alt for mange unge og forældre er det eneste mulige valg.

Hjemme hos os har der altid været talt om bredden af muligheder for at tage en relevant og meningsfuld ungdomsuddannelse og de videre mulige job. Skolen og vejledningen har i samarbejde med virksomheder og organisationer talt de forskellige uddannelses- og jobveje frem i undervisningen og på uddannelsesaftener. Eleverne har også været inviteret ud på forskellige uddannelser. Tak for det.

Det er bare, som om det almene gymnasium (stx) altid på en eller anden måde har fået liiidt mere opmærksomhed og er blevet det naturlige førstevalg blandt mange unge – og meget hurtigt. 

Helt klart af flere grunde. Men en af de væsentligste er, at valget ofte er truffet, uden at de unge i deres skolegang har fået tilstrækkeligt kendskab til alternativer, herunder eksempelvis erhvervsuddannelserne, og hvad de kan føre til af forskellige jobfunktioner i virksomheder.

Samtalen mellem forældrene og den unge om de forskellige uddannelser og job med fokus på elevens drømme og forudsætninger har heller ikke fået helt tid og plads nok. Sorry.

Ikke alle lykkes godt på et gymnasium, og nogle falder fra – nogle overgår endda herefter til en erhvervsuddannelse.

Det er synd, hvis en anden uddannelse end gymnasievejen havde givet dem bedre betingelser for en god start, trivsel og succes på uddannelsesvejen og i arbejdslivet.

Samtidig kommer vi ikke uden om en ret væsentlig pointe, som står og blinker og vil gøre det et godt stykke tid fremover, nemlig at virksomhederne og vores samfund har hårdt brug for flere faglærte.

Det er derfor stærkt, når unge viser åbenhed og interesse for andre uddannelsesveje, end de oprindeligt havde forestillet sig for at blive klogere på, hvad de kan tilbyde og føre til af karrierer.

Min søn ved selvfølgelig endnu ikke med sikkerhed, om han skal være landmand eller arbejde med handel og økonomi – eller noget helt tredje.

Men hvor er jeg glad for, at han prøver at finde ud af det og opbygger et oplyst fundament for at træffe det rette valg.

For sin egen skyld og forhåbentlig til glæde for samfundet på længere sigt.

Tina Høeg, forælder til en ung, der snart skal vælge ungdomsuddannelse

Sæt alt på syg

En ny amerikansk lov, som giver læger kompensation for at rapportere og behandle vaccineskader, møder stor modstand. Det er svært at forstå. At tro, at Big Pharma ønsker dig rask, svarer til at tro, at kasinoet ønsker, at du vinder.

Hans Peder From, Roskilde

Hæv spærregrænsen

Så er tiden vist kommet til, at folketingspolitikerne med regeringen og Mette Frederiksen i spidsen bliver enige om at sætte spærregrænsen op til fem procent. 

Den sidste tid har med den ene surrealistiske oplevelse efter den anden bevist, at der trænger til at blive ryddet op. 

Hvad vi har oplevet med de to løsgængere Hansen og Harris, er helt uden for demokratiets skive, med en adfærd baseret på absolut ingen indsigt. Det ligger lysår fra, hvad der stilles af basale krav til folketingspolitikere! 

Men for de to Facebookekvilibrister er det tilsyneladende nok bare at slynge ud, hvad de synes om det ene og det andet, og på en fuldstændig blank baggrund – den ros skal de have. 

Man efterspørger som samfundsborger kvaliteter som redelighed, ansvarlighed, evnen til et minimum af fordybelse og professionel evne til at holde tæt med fortrolige oplysninger. .

Kriterier, der skal være på plads, så riget kan blive regeret på bedste demokratiske vis, hvorved blandt andet også landsskadelig virksomhed undgås. 

Kort fortalt kan det kun gå for langsomt på Christiansborg med at få vedtaget en ny lov på området.

Peter Brenøe Lange, Birkerød

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »God Bless America« med Birgitte Borup:

God bless America

I 12 år boede Mette Lisby i USA. Her boede hun op og ned ad Hollywood-stjerner i Los Angeles. USA er på mange måder mulighedernes land, mener hun. Men landet har ændret sig, og det samme har Hollywood. Gæst: Mette Lisby, forfatter og komiker Vært: Birgitte Borup