Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skulle tysk være en unødvendig kompetence? Quatsch!

»Vi ser med stor spænding frem til regeringens kommende sprogstrategi samt opdatering af Danmarks Tysklandsstrategi, som forhåbentlig leverer den nødvendige økonomiske støtte,« skriver Lise Bentsen og Tine Lund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Til spørgsmålet om, hvorvidt man i Danmark kan vente med sprogstart, til man møder gymnasieskolen, er svaret »Quatsch!« Det er i stedet vejen frem, at vi kommer endnu tidligere fra start. Dette vil selvfølgelig kræve nogle midler, som vi håber, at politikerne, der snart skal forhandle om dette, er villige til at prioritere.

De seneste dages debat om, hvorvidt tysk er en unødvendig kompetence eller ej, har rejst nogle vigtige grundlæggende spørgsmål om sprogfagenes fremtidige rolle. Dette hilser vi i Tysklærerforeningerne for Gymnasiet og HF og Tysklærerforeningen i Grundskolen velkommen, idet vi ser det som en mulighed for at sætte fokus på vigtigheden af sproglige kompetencer og interkulturel forståelse.

I Aftenshowet 24. marts pointerede Lykke Friis velargumenterende, at tyskfaget selvfølgelig ikke skal sløjfes fra skoleskemaet, men tværtimod opprioriteres. Tyskland er fortsat en af Danmarks vigtigste handelspartnere, største eksportmarked og har en enorm betydning for det danske turisterhverv. Vi har brug for at uddanne endnu flere, der kan tale tysk og forstå tysk kultur.

De økonomiske overvejelser vejer ofte tungt i argumenterne for tyskfagets fortsatte berettigelse i uddannelsessystemet. Og med rette. Men lige så vigtigt er det naturligvis at huske på, at tysk og andet fremmedsprog også gør os rigere på andre mindre målbare parametre. Tysk er andet og mere end blot en sproglig kommunikativ »kompetence«. Vi skal hinsides kasserollebøjningen og valutakurser. Ved at kunne beherske flere sprog bliver vi kulturelt, sprogligt og menneskeligt rigere.

For nu at tage eksemplerne fra Aftenshowet, så kan tysk være en fordel for den unge arbejdssøgende sønderjyde, som da Christine Feldthaus skulle have sit første fritidsjob. Det kan også, som Rasmus Botoft fortæller, være givende at kunne tysk, da man kan tilbyde sig som skuespiller på den noget større tyske scene. Eller som Lykke Friis, der fik mere taletid hos Angela Merkel pga. sine fremragende tyskkundskaber. Eksempler som disse er legio i det danske samfund.

Skal vi også i fremtiden kunne byde ind med sådanne historier, er det nødvendigt med en samlet opprioritering af andet fremmedsprog, således at man starter med en tidlig sprogstart, som følges hele vejen op igennem uddannelsessystemet. I kommunen Tampere i Finland har man sprogstart allerede i børnehaven, og herhjemme har man i Sønderjylland gjort sig lignende positive erfaringer fra børnehaveklassen.

Vi ser med stor spænding frem til regeringens kommende sprogstrategi samt opdatering af Danmarks Tysklandsstrategi, som forhåbentlig leverer den nødvendige økonomiske støtte, som vi aktive og kommende tysklærere står klar til at omsætte i praksis.

Lise Bentsen, forperson for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, og Tine Lund, formand for Tysklærerforeningen for grundskolen