Borgerforslag om indsatsen i Afghanistan

DIIS fik, af et næsten enigt folketing, til opgave at udfærdige en historisk redegørelse om den danske indsats i Afghanistan.

Redegørelsen er for længst færdig, men enkelte tidligere og nuværende politikere mangler at give deres citat-godkendelse.

Tidligere statsministre svarer ikke på henvendelser eller kan ikke finde tid, men da de alligevel aldrig skal genvælges, har de kun bekræftet deres egen ligegyldighed.

En nuværende udenrigsminister har »kalenderproblemer«, og her kender skamløsheden åbenbart ingen grænser.

Et borgerforslag forsøger nu, at få Folketinget til at tage stilling til sagen, og på nuværende tidspunkt har forslaget samlet næsten 39.000 underskrifter!

Siden Anden Verdenskrig har der været udsendt cirka 60.000 danske soldater på missioner i udlandet. Mon ikke dette store antal med familier samt alle dem, der har aftjent deres værnepligt skulle kunne samles om at få indhentet de få manglende underskrifter? Det er ganske nemt: Gå ind på Borgerforslag.dk og følg anvisningen.

Keld Monrad Hansen, udsendt som del af DANCON1/UNFICYP 1964

Nyt navn til DSB

Sidste sommer var der indsat busser på mange S-togstrækninger – dette blev forlænget med flere måneder længere end planlagt.

Denne sommer ser mønstret ud til at gentage sig for togdriften mellem landsdelene.

Jeg er fra en årgang, der kan huske de røde DSB busser, så ligger der mon en skjult strategi hos ledelsen af DSB bag indsættelsen af busser, med henblik på, at DSB fremover skal stå for Danmarks Største Busselskab?

Thomas Bo Christensen, Allerød

De står tidligt op om morgenen, mens du holder ferie

Det er dejligt at sove længe, når det er sommerferie. Men for tusindvis af danskere, så ringer vækkeuret stadig.  De skal i arbejdstøjet, så alle andre kan holde ferie, spise is og drikke kølige drinks.

Knap 260.000 lønmodtagerjob i Danmark er direkte eller indirekte knyttet til turisme- og oplevelseserhvervet, som har højsæson lige nu. Det er flere end medicinalindustrien, landbruget og it-branchen tilsammen, viser en opgørelse fra Dansk Erhverv.

Til sammenligning er 286.000 lønmodtagerjobs afhængige af detailhandlen i Danmark, men overlappet til turisme er stort. For turister handler også ind hos den lokale købmand, shopper i gågaden og køber morgenbrød hos bageren.

Faktisk går en tredjedel af turisternes forbrug i Danmark til detailhandel. Især ved kysterne og i landdistrikterne gør turisternes forbrug en stor forskel for de lokale butikker. Uden gæster fra for eksempel Tyskland, Sverige, Holland og Norge, ville der i nogle dele af landet slet ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at drive dagligvarebutik med tab af arbejdspladser og lokale samlingssteder til følge.

Langt de fleste danskere mener, at turismen har en positiv påvirkning på den lokale økonomi, handelslivet og udvalg af spisesteder. Og det er én af mange grunde til, hvorfor flertallet af danskerne bakker op om turismen i Danmark, viser målinger fra den nationale turismeorganisation VisitDenmark.

Særligt borgere i turismeprægede områder har stærk opbakning til turismen. Det skyldes blandt andet, at man selv arbejder med turisme eller kender nogen, hvis arbejde er afhængig af turisme.

Selvom der er rekordmange ansatte i turismen, kunne der sagtens være flere. På kanten af sommerferien i år mangler hver fjerde virksomhed indenfor overnatning og restauration arbejdskraft. Det er et stort problem.

Det er blandt andet derfor, at mange danskere på deres ferie i Danmark også vil møde medarbejdere i et supermarked, på en café eller i en tøjbutik, der ikke kan tale dansk. De medarbejdere er helt nødvendige for at få hjulene til at dreje rundt.

Bedre og nemmere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er et stort og vigtigt ønske for mange virksomheder. Regeringens ambition om at øge arbejdsudbuddet med 35.000 frem mod 2035 lander derfor på et tørt sted.

Vi håber derfor, at du – mens du sover ekstra længe i din ferie – vil sende en venlig tanker til alle dem, der gør en ekstra indsats for, at alle får en god ferie i Danmark.

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd og Kirstine Tolstrup Nielsen, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Undskyld er et tomt ord

Berlingske har i øjeblikket, qua forskellige personers input, fokus på ordet undskyld og ordets betydning. Det bliver lidt sat overfor ordet tilgivelse! Sidstnævnte varsler noget mere betydningsfuldt, mens undskyld er et tomt ord. Det kræver noget at tilgive, ligesom det ikke er »gratis« at blive tilgivet. Det går begge veje, og fordrer en samtale samt refleksion.

Man kunne måske også bare anerkende med egne ord, at have gjort/sagt noget sårende.

Der findes også det noget gammeldags udtryk »om forladelse«, som kunne erstatte undskyld.

Irene Bjerrehuus, København

Journalistsprog

På forsiden af Berlingske 21. juli kunne man læse at »Burkaforbud har hovedsaglig ført til, at mænd er blevet sigtet«. Hvorfor ikke skrive det, man mener og på dansk: »Burkaforbud har ført til, at hovedsageligt mænd er blevet sigtet«.

Kurt Ambo Nielsen, Holte

Tidens tand

For en menneskealder siden anskaffede jeg mig en fødselsdagsbog.

Mange er blevet slettet, og få nye er kommet til.

Konsekvensen af at blive gammel er, at mine søskende og deres ægtefæller har sagt denne verden farvel.

Man håber at blive gammel – men frygter alderdommen – siger en kendt formulering.

Sammenhold af klassekammerater har været enestående, men nu er vi kun få tilbage.

Ejner Madsen, Taastrup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk