Pernille Vermund var befriende frisk i valgkampen, men det er blevet skingert nu. Det lader til at hun har glemt, hvad politik går ud på.
Mette Frederiksen burde ikke kunne blive statsminister igen. Men vælgerne har givet hende mandaterne. Så det bliver hun. Det kan Jakob Ellemann-Jensen hverken gøre fra eller til. Men han og Venstre kan maksimalt udnytte, at Mette Frederiksen blev presset op mod væggen af risikoen for en rigsretssag. Hun kæmper for sit eftermæle nu, og det er en ganske effektiv løftestang for at få noget ny politik på bordet.
Venstre er nu »en borgerlig stemme, der arbejder«, hvor De Konservative tabte alt på gulvet. Og når det kommer til løftebrud, så vil jeg mene, at Enhedslisten har et større horn i siden på Mette Frederiksen, end Pernille Vermund bør have på Venstre. Hun er trods alt ikke medlem af partiet og har endnu ikke ageret støtteparti for en Venstre-regering.
Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde
Råderum
Kongelig undersøger Mette Frederiksen udtaler på Facebook, at »Råderummet til nye prioriteter er forbavsende begrænset«, og det kommer ikke som nogen overraskelse. Som statsminister var hun ansvarlig for en uovervejet beslutning om at nedlægge landets minkerhverv, og dermed betale 19 milliarder kroner i kompensation til minkavlerne, hvis livsgrundlag hun har fjernet. Dertil kommer yderligere en omkostning på 3,7 milliarder kroner til nedrivning af de tidligere minkfarme.
Derfor er det heller ikke overraskende, at der mangler penge til psykiatri, nedbringelse af ventelister samt de unge uden uddannelse og arbejde.
Gitte Ellis, Birkerød
Lad Churchill genopstå
For de, der besidder blot et minimum af kendskab til Ruslands historie i almindelighed og landets form for krigsførelse i særdeleshed, burde baggrunden for Ukraines afvisning af mulige fredsforhandler fremstå tindrende klar.
For ukrainerne er (døds)kampen langt at foretrække frem for at blive underlagt et brutalt russisk overherredømme. Et altovervejende flertal af Vestens demokratiske befolkninger, uvidende og naive politikere undtaget, kan indse nødvendigheden af, at Rusland påføres et forsmædeligt nederlag med eller uden Putin ved magten.
Tankegangen og styreformen, der herskede i Sovjettiden, blev ikke udryddet i slutningen af det forrige århundrede, som mange håbefulde sjæle havde troet. Dette uhyrlige væsen må og skal nedkæmpes med alle midler uanset omkostningerne. Frihed kan ikke prissættes.
Torben Riis, Aarhus
Enestående mulighed for konkurrencefordel
Arbejder du i en mindre business-to-business virksomhed, er mit gæt, at du ikke er klar over, at din virksomheds data på bæredygtighed om få år bliver lige så vigtige som jeres finansielle tal.
Som rådgiver i strategisk bæredygtighed møder jeg ofte virksomhedsejere, som slet ikke er klar over, at ovenstående er deres nye situation. Og det gælder både for de store virksomheder, og deres mindre leverandører. Det betyder grundlæggende to ting: At de enten har rigtig travlt, eller at de fra start opgiver at blive first movers i deres branche.
Jeg undrer mig over, at vi slet ikke taler om, hvilken historisk mulighed de mindre danske B2B-leverandører til større virksomheder står overfor.
Med de kommende direktiver kender vi EU-lovgivningen i ret detaljeret grad og dermed også hvilke parametre, de store virksomheder snart kommer til at rapportere på i deres bæredygtighedsrapporter.
For de danske B2B-leverandører er det da ren luksus allerede nu at vide, præcis hvad man skal levere på om få år. Hvis de griber den mulighed, og allerede nu sætter sig ind i lovkravene, kan de relativt billigt og risikofrit blive firstmovere, når 49.000 af de største virksomheder i Europa skal rette ind efter den nye lovgivning.
De største virksomheder kommer med 100 procent garanti til at efterspørge, at deres leverandører kan levere de rigtige ESG-data (Environmental Social Governance) i høj kvalitet. Og senere at de viser et godt impact-niveau, så de selv fremstår konkurrencedygtige.
Og de virksomheder, som ikke kan vise disse data, kommer ganske enkelt til at blive hægtet af.
SMVerne bør se dette som en unik mulighed for at opnå kæmpemæssig konkurrencefordel ved at komme på forkant med lovgivningen allerede nu. Endda stort set risikofrit.
De kommende EU-bæredygtighedsdirektiver får en afgørende betydning for tusindvis af europæiske virksomheder – store som små. Det gælder både EU-taksonomien, Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet, og ikke mindst Corporate Sustainability Reporting-direktivet, som alle træder i kraft fra i år og formodentligt frem til 2026. Dertil kommer en indfasningsperiode op til tre år.
Dennis Thaagaard, CEO og Founder, Sustainor ApS
