Hvert år samles danskerne omkring en lang række begivenheder – julen, fodboldlandsholdet, men især også når årsopgørelsen offentliggøres – og i år var ingen undtagelse.
Flere millioner danskere sad i kø for at se, om de fik et skattesmæk, eller om de var så »heldige« at få deres egne penge retur. Men vores skattesystem er en overgroet jungle, som ingen mennesker kan finde hoved eller hale i, hvilket er problematisk for både borgere og virksomheder.
Hvert år udgiver The Tax Foundation en rapport over 38 udviklede landes skattesystemer. Her ligger Danmark på en 28.-plads, hvilket er væsentligt dårligere end vores nordiske naboer, Sverige og Norge, som henholdsvis ligger på en 12. og 19.-plads.
Vi er sågar værre end Grækenland – Europas økonomiske cirkusklovn.
Dette skyldes, at vi har tæppebombet skattesystemet med fradrag. Du kan få beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, boligfradrag, og jeg kunne blive ved. Dette gør det fuldstændig umuligt for et normalt menneske at gennemskue, hvor mange penge de egentligt får, samt hvor meget skat de reelt skylder.
AM-bidraget gør det også møjsommeligt at udregne sin marginalskat. For de otte procent, som AM-bidraget udgør, kan du ikke bare lægge oven i din øvrige indkomstskat.
Intet menneske, som ikke arbejder hos et af de allerstørste revisionsfirmaer, har en jordisk chance for at udregne sin sidst tjente krone.
Vi bliver nødt til at få ryddet ud i skattejunglen. Vi skal have fjernet alle fradrag for at gøre systemet så gennemskueligt som muligt, så du ikke behøver en lang videregående økonomisk uddannelse for at kunne navigere i det.
Vi skal have fjernet AM-bidraget, så enhver kan udregne sin egen skat. Virksomhederne vil dermed også slippe for at skulle betale milliarder i administrative medarbejdere, der skal kæmpe sig ud til lyset på den anden side af skattejunglen.
Dette vil også give en bedre konkurrenceevne til nye eller små virksomheder, som nu kan spare penge på de Djøf’ere, der før skulle fægte mod de kludrede skatteregler.
Dette vil skabe et system, der er til for borgeren og ikke bare et bureaukratisk monstrum. Derfor bliver vi nødt til at fjerne alle fradrag og AM-bidraget, så alle mennesker igen kan finde rundt i systemet.
Dette vil føre Danmark i en bedre retning, hvor vi igen får et skattesystem, der er til for borgerne og ikke for systemets egen skyld.
Lars Jørgensen, suppleant til Forretningsudvalget for Liberal Alliances Ungdom
Misforstået professorkritik
I sit indlæg 4. april misforstår Jacques Hartmann grundlaget for mit forslag om, at Danmark kan frigøre sig fra de aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som domstolen i Strasbourg har udviklet ved at udtræde af EMRK og straks genindtræde med forbehold på de særlige områder, der måtte kollidere med dansk ret.
Mit forslag bygger på EMRKs artikel nummer 57, som giver medlemsstaterne hjemmel til at tage forbehold »med hensyn til enhver særskilt bestemmelse i konventionen« i det omfang »en lov, som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen.«
Den artikel kender Hartmann tilsyneladende ikke. Men på grund af den er de uskrevne folkeretlige principper, han henviser til, ude af billedet.
Mange medlemsstater har da også taget den slags forbehold. Da Danmark ratificerede den 7. tillægsprotokol til EMRK, tog vi for eksempel forbehold for dens forbud mod appelbegrænsninger.
Havde vi kendt domstolens senere praksis herom, ville Danmark givetvis have taget et forbehold for udvisning af strafdømte udlændinge, da vi ratificerede EMRK. I det hele taget er det tvivlsomt, om vi ville have tiltrådt EMRK med denne viden. Ratifikationen fandt sted få måneder før vi fik ændringen af Grundloven i 1953. Også dengang var der generel modstand mod suverænitetsafgivelse.
Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., dr.h.c. (mult.)
Lars Aagaard er syndebuk for den grønne omstillings fiasko
Vore mange »grønne« politikere har vældig travlt med at kritisere Lars Aagaard (M) for i Folketinget at fortie problemer med grønne projekter.
Uden et ord om, at årsagen til problemerne og forsinkelserne er, at politikernes ambitiøse, totale grønne omstilling med vindmølleparker, solfangere, energiøer, brintrør og PTX er en total økonomisk fiasko, luftkasteller. Og det meget dyrere, end politikere tror, og koster danskerne store milliardudgifter ud af vinduet.
Det er ikke Aagards informationssvigt, men de bagvedliggende problemer med »grøn omstilling«, der er det virkelige problem, som politikerne ikke vil tale om.
Peter Schoubye, Hørsholm
Fitnesstræning under den økonomiske diskussion
Hvor er det beroligende at se og høre en mand, som for eksempel professor Jesper Rangvid, kort, klart og med tydelig tale og hænderne i ro, give os sit syn på den turbulente økonomiske situation.
Dette står i modsætning til de diskussionsdeltagere, der enten mangler ord eller er så stressede, at de må afvikle deres fitnesstime samtidig med tv-diskussionen. De fægter med armene og stritter med fingrene, så man er nervøs for, at sidemanden får en finger i øjet, eller at vandglasset foran væltes.
Andre taler med store opspilede øjne, så man forledes til at tro, at det drejer sig om en røverhistorie. I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at koncentrere sig om alvorlige emner!
Måske fotografen kunne begrænse tv-billedet af de stressede til et brystbillede? Det ville hjælpe på seernes koncentration.
Elisabeth Christensen, Holte
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
