Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skattelettelser er bedre end varmecheck

Har Pia Olsen Dyhr regnet på de administrative omkostninger, som udbetaling af varmechecken medfører for staten?, spørger Henriette Tarris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Til partilederdebatten på dette års Folkemøde gik debatten mellem de blå og røde partier endnu engang højt. Spørgsmålet om varmecheck til landets fattigste versus skattelettelser fik SFs Pia Olsen Dyhr til at tilføje, »jeg vil ikke kigge på ufinansierede skattelettelser til de rigeste i dette samfund!«

Endnu en gang slog det mig, hvordan idealpolitik og smisken for ens forventede vælgerskare kan overdøve alt logisk tænkning.

Skattelettelser til alle, inklusiv de fattigste i dette land, vil give folk flere penge mellem hænderne. De familier, som er hårdest ramt grundet de stigende energi- og fødevarepriser, vil måske endda opleve at få flere penge mellem hænderne, end varmechecken ville give dem.

Men, men, men hører jeg Pia Olsen Dyhr afbryde, vi har ikke råd til at give alle i dette land skattelettelser.

Til det har jeg kun at sige følgende. Har Pia Olsen Dyhr regnet på de administrative omkostninger, som udbetaling af varmechecken medfører for staten? Læg dertil varmecheckens beløb på 6.000 kroner gange mængden af borgere, den skal udbetales til, og vi kommer frem til et beløb med rigtig mange nuller bag. Hvor store skattelettelser, vil vi kunne få for det samme beløb?

Skattelettelser vil desuden medføre, at de, som grundet størrelsen på deres rådighedsbeløb, ikke er hårdt ramt af de stigende energi- og fødevarepriser, vil fortsætte med deres nuværende forbrug. Og med det forbrug kommer der penge i butikkerne, vi bibeholder arbejdspladser og får penge i statskassen.

Pia Olsen Dyhr afbryder – men de tunge skuldre skal bære mest. Til det er der blot at sige, de tunge skuldre vil altid bære mest, når skatten bliver udmålt som en procentsats af indkomsten.

Skattelettelserne er finansieret. De står mål med de gaver i form af engangsvederlag, som de røde partier ønsker at uddele i flæng. Samtidig kommer de både rig som fattig til gode, for ikke at nævne vores samfundsøkonomi. Det er logik, der gavner alle i dette land. Henriette Tarris, København

Bekymret for demokratiet

Tak til Halime Oguz for kommentaren i Berlinske 8. juni med hendes bekymringer om, at muslimske organisationer har sat islams ukrænkelighed over de fundamentale demokratiske rettigheder og derved indskrænket ytringsfrihed, værdier og friheder. Endog indpakket i falsk belæring om respekten for individet og religionsfrihed.

Udover at dele bekymringen med Halime Oguz om den fælles front fra ambassadørerne fra muslimske lande nærer jeg ligefrem en frygt for vores demokratiske overlevelse.

Statistikken viser, at omkring tre fjerdedele af muslimerne i Danmark går ind for sharia, hvorved mand og kvinde ikke er lige, og demokrati og fri tale ikke respekteres.

I Danmark er vi rundet af den kristne kultur, og man taler sammen, er uenige eller enige, men stadig med respekt for hinanden. I islam synes dialogen i stigende grad erstattet af trusler, hærværk, vold og det, der er værre.

Vend blikket mod muslimske lande og konstater, hvordan kristne i udstrakt grad bliver fordrevet eller slået ihjel. Det er tilsyneladende uden for de muslimske ambassadørers horisont, når de gør sig til talsmænd for 15. marts som en FN-markering for en årlig islamofobi-dag.

Fungerer islam godt i Europa demokratisk set? Nej ingen steder; ret blot blikket mod vort naboland Sverige.

Ulykkeligvis åbnede vore politikere døren til vort fædreland i 1983. Det har vi ikke nydt godt af, og alt for mange muslimer har med imamerne i spidsen misbrugt vor velfærd, dog uden at de kan eller vil deltage i danske love, regler og kultur.

Min alder gør, at jeg næppe oplever fædrelandets opløsning, men det ser slemt ud for vore børn og børnebørn. Inge E Suhr, Frederiksberg

Grønland må kigge indad

Sidste år blev der anmeldt 249 seksuelle overgreb mod børn under 15 år i Grønland. Det er mange i en befolkning mindre end Vejles. Der er otte gange så mange anmeldelser om seksuelle forbrydelser i Grønland sammenlignet med resten af Rigsfællesskabet. Ifølge Grønlands politimester skyldes det høje antal seksualforbrydelser og voldssager en udpræget dårlig omgang med alkohol.

I forbindelse med årets kriminalitetsstatistik sagde politimesteren: »Når vi ser på befolkningsundersøgelser, så er antallet af seksuelle overgreb, der bliver begået mod børn i Grønland, stadigvæk uhyggeligt højt.«

Grønlands initiativ er Danmark gået med til at foretage en officiel, historisk udredning af forholdet mellem de to lande. Herunder en udredning af den inhumane spiralkampagne, der for nylig så dagens lys. Selvfølgelig er alt ikke foregået, som det burde i den 300 år lange historie mellem Danmark og Grønland. På afstand er historien fuld af fejl og mangler.

Med tanke på de mange sociale problemer er det på tide, at grønlænderne begynder at kigge indad i stedet for at hænge sig i den dansk/grønlandske fortid. Omsorgssvigtede børn i dagens Grønland har brug for tryghed og omsorg, ikke mere historieskrivning. Mike Stoltenborg Sørensen, København