Skamstøtten tilbage

Lad skamstøtte flytte tilbage til Gråbrødretorv, hvor den er relevant og indgåri historiefortællingen, og så kunne man samtidig flytte den store klodsede vandbrønd, der aldrig har passet til det fine lille torv.

I sin leder af 06.01 argumenterer Berlingske mod »hvidvaskning« af historien, at man skal lade sig styre af den nuværende politiske korrekthed. Man skal ikke ændre bestemte ord, som »negerkonge« i Astrid Lindgrens bøger, tekster på kunstværker eller flytter statuer osv. Kort sagt, man skal undgå historieforfalskning og stå ved, på godt og ondt, at sådan så verden nu ud engang, også selv om man ikke har samme holdning i dag. Et synspunkt jeg til fulde deler. Lederen nævner så eksempler fra Sverige, Holland, Sydafrika, men... vi har også et lille regnskab at gøre op med i Danmark. På Gråbrødretorv blev der i 1663 rejst en såkaldt »skamstøtte« for at håne og nedgøre landsforræderen Corfitz Ulfeldt. Den bar teksten »Corfitz WF forræderen – Ævig Spott, Skam og Skiendsel«. Evigheden varede dog ikke længere end til 1841, hvor man åbenbart mente, at nu måtte nok være nok, hvorefter man fjernede den. Den står nu og »skammer« sig i Nationalmuseets gård helt uden samhørighed med sin historie og derfor uinteressant og tilmed uopdaget. Må jeg derfor appellere til, at den bliver flyttet tilbage til Gråbrødretorv, hvor den er relevant og indgår i historiefortællingen, og så kunne man samtidig flytte den store klodsede vandbrønd, der aldrig har passet til det fine lille torv. Tænk på alle de spørgsmål, børn og såmænd også voksne ville kunne stille, når de passerede sådan en skamstøtte. Forklaringen kunne de så passende hente på deres iPhone og historien ville pludselig blive levendegjort og relevant. Hvad kan vandbrønden fortælle?