Vurderingsstyrelsen styrer for vildt – på den dårlige måde.

De kan da ikke bede mennesker lege opkrævere og gøre det som ufrivillig selvtægt, fordi systemet ikke kan klare paragrafferne?

I så fald bør opkræverne lønnes, da det er statens opgave – og staten og regeringen benytter sig som bekendt af rådgivere og konsulenter i dyre domme.

Så Vurderingsstyrelsen burde kunne vurdere, at de må give de »udvalgte« en klækkelig hyre for jobbet – for eksempel det, de skal opkræve – og vurdere det som en slags dummebøde til sig selv – udgifter til dækning af ulejlighed og udgifter, de groft pålægger andre.

Bedst var det naturligvis, at styrelsen fik styr på sig selv og fjernede den uacceptable cirkusopkrævning, hvor de belaster andre mennesker/naboer med at opkræve statens indtægter af hinanden. Det er for ubehageligt.

Vurderingsustyrligheden har til én af dem, de har ramt, sagt, at det var uheldigt, at det blev hende. Skal held og uheld blandes ind i Vurderingsstyrelsens virke? Nej, vel.

Det er jo ikke gambling. Skal vi tage Vurderingsstyrelsen alvorligt, kræver det, at de tager deres medmennesker alvorligt. Herunder ejendomsbesiddere.

Det er i al fald ikke Vurderingsstyrelsens opgave at skabe uheldige situationer for mennesker i dette land.

Er vi enige?

Eva Nystad, Hørve

Opportunisme, når den er værst

I forbindelse med Danmarksdemokraternes store fremstød mod islam i Danmark, ja, sågar på verdensplan, ser det ud til, at opportunismen, i det der ligner Inger Støjbergs seneste forsøg på at fiske stemmer med bundtrawl, på et specifikt punkt er løbet fuldstændigt løbsk.

Inger Støjberg fører sig nemlig for tiden frem med visioner om en grønthøsterlovgivning, som med tilbagevirkende kraft skal ramme tusindvis af muslimske familier, hvor ægtemænd/børnefædre skal gå i fængsel og udvises bagefter, hvis hustruen ikke havde den formelle minimumsalder ved ægteskabets indgåelse. 

Dette skal kunne ske uagtet myndighedernes daværende godkendelse af det pågældende ægteskab. Gad vidst om dette så også skal gælde for etnisk danske familier med gamle kongebreve – der ønskes jo ingen forældelsesfrist, og der skal vel ikke være forskelsbehandling …

Det er svært at se som andet end slet skjult opportunisme i et noget krampagtigt forsøg på at spille helterollen som »barnebrudenes« store befrier.

Der er vist ikke tænkt ret meget – hvis da overhovedet noget – over de samfundsmæssige konsekvenser af de ødelagte familier – eller over hvad »barnebrudene« egentlig selv måtte mene om den påtvungne »befrielse« for deres ægtemænd, hvis denne retsstridige og uværdige idé virkelig skulle slå igennem i form af lovgivning.

Det er vist heller ikke overvejet ret nøje, hvordan de amputerede familier skal kunne leve videre, når indtægterne reduceres eller forsvinder. Og hvor vil Inger Støjberg forresten placere alle de fængselsdømte ægtemænd henne?

Der er kun én ting at sige til dette skoleeksempel på rendyrket opportunisme og appel til laveste fællesnævner: Tænk dig lidt bedre om denne gang, Inger Støjberg, og pas på, når du overvældes af trang til heltedåd – og stemmefiskeri.

Mikael Ibsen, Kgs. Lyngby

Lavere aktieskat gavner kun den rigeste én procent

Liberal Alliance mener, at den høje danske aktieskat på 42 procent kvæler virkelysten og driver virksomheder ud af landet. For det første er aktieskatten inddelt i to satser: Aktieindkomst op til en årlig grænse på 61.000 kroner beskattes med 27 procent. Alt, der ligger over de 61.000 kroner, beskattes med 42 procent. 

For det andet er der intet, der tyder på, at den danske aktieskat – eller skattemodel generelt – påvirker virkelysten eller skræmmer virksomheder væk. Danmark har en sund og stærk økonomi. Selv under den tidligere regering, der var ræverød og indførte flere skatter og afgifter, oplevede vi stadig økonomisk vækst. 

Beregninger viser desuden, at en lempelse af aktieskatten primært vil gavne den rigeste én procent af danskerne. Er det ikke på tide, at LA stopper med at sprede løgne om, at det danske skattesystem skader virksomheder og investorer? Tallene viser klart, at det ikke er tilfældet. 

LA har kun én dagsorden, og det er at gøre de rigeste endnu rigere. Det lyder bare bedre, når de forsøger at fremstille deres ulighedsskabende politik som gavnlig for den lille hårdtarbejdende selvstændige, selvom det er lodret løgn.

Jonas Schmidt, Brobyværk