Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal vi skifte håndtrykket ud med en krammer ved statsborgerceremonien?

I dag er det dansk skik at give hinanden en autoriseret krammer, ikke håndtryk. Skal det ikke afspejles i statsborgerskabsceremonien - så længe vi altså overhovedet må røre hinanden? spørger Søren Frisch Kiær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Håndtryk ved statsborgerceremoni

Er det ikke en forældet dansk skik at give hinanden håndtryk? Det var snarere en dansk skik dengang vi over 50 år var mindreårige.

I dag er det dansk skik at give hinanden en autoriseret krammer.

Derfor foreslår jeg, at det allerede nu lovfæstes, at borgmesteren og de nye danske borgere skal give hinanden en krammer.

Desuden indføres i lovteksten, at den bør underkastes et »service-tjek« hver femte år med henblik på opdatering i forbindelse med ændrede danske skikke.

Det kunne jo f.eks. tænkes, at den nuværende krænkelsesbølge vil medføre, at ægte dansk skik i fremtiden er, at man slet ikke berører hinanden.

Søren Frisch Kiær, Frederiksberg

Hvor længe skal vi trækkes med Sundhedsplatformen?

I al den tid, Sundhedsplatformen har – undskyld mig – hærget det sjællandske sundhedsvæsen, er der løbende kommet stærkt kritiske kommentarer fra personalet. I en brugertilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstaden sidste efterår, mente omkring to tredjedele af de adspurgte læger, at Sundhedsplatformen ikke understøtter deres arbejde.

Rigsrevisionen har udtalt, at man ikke kunne forstå, at professionelle kunne lave noget så amatøragtigt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har besøgt fire forskellige intensiv-afdelinger. Alle steder konkluderer de, at Sundhedsplatformen godt kan virke patientsikkert – under forudsætning af, at man løbende har rigtig meget undervisning og oplæring, og at man skal have rigtig meget tid til den enkelte patient for at kunne tilfredsstille Sundhedsplatformen. Efter at have været i brug mellem to og fire år.

Nu senest har Overlægerådet for Region Sjælland udtalt, at Sundhedsplatformen skal afvikles, da den er patientfarlig. Formanden har ikke oplevet noget værre i sine 28 år som læge.

Hvor længe vil/skal danske skatteydere poste penge ind i et udsultet sygehusvæsen – for at holde Sundhedsplatformen kørende, og ikke for at forbedre hverken kvaliteten eller mængden af den udførte behandling?

Flemming Rasmussen, psykolog, ansat i Psykiatrien i Region Sjælland

Skatteydere vs skattefar

Under overskriften »Borgere har stort set ingen chance for at vinde over skattefar« skriver tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, en kronik i Berlingske 9. september.

Det er uhyre vanskeligt for en dansk skatteyder at vinde en sag over skattemyndighederne. Det er kun i ca. ti pct. af sagerne, at den private part vinder over det offentlige i Danmark. I Sverige deltager skattesagkyndige meddommere i retssager om skat, og her er medholdsprocenten 25 pct. I Norge er medholdsprocenten omkring 40.

Det er en kendt sag, at danske skattefolk og juridiske dommere ikke er så gode til at regne, men de er gode til at regne den ud. Så skal tilliden til skattevæsenet genskabes, er det vigtigt, at myndighederne optræder retfærdigt og neutralt, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Frederik Iuel-Brockdorff, Kgs. Lyngby

Ea og kontanthjælpsloftet

Hvis Ea Green Larsen som omtalt i Berlingske har været på kontanthjælp i 20 år, siden hun var 18, har hun altså været forsørget af det offentlige længe inden hun fik børn, idet jeg gætter på, at hendes to børn er mindreårige.

Det er selvfølgelig enhver kvindes ret at bestemme om, og hvornår hun vil sætte børn i verden. Men det er ikke nødvendigvis en ret at sætte børn i verden på det offentliges regning, hvad man jo indirekte gør, hvis man, som Ea, får børn mens man er på langvarig kontanthjælp uden udsigt til at kunne forsørge sig selv og sine børn ved at arbejde.

Når Ea har valgt, som hun har – få børn på kontanthjælp – så er det hende, og ikke samfundet der har valgt, hvilken levestandard hun kan tilbyde sine børn. Det skulle hun måske tænke på, når hun siger, at hun føler sig fattig.

Det er forståeligt, at hun glæder sig til at få 1.600 kr. skattefri mere om måneden, hvem ville ikke det. Det bliver spændende, om hun med et beløb på 18.500 kr. efter skat så ikke længere føler sig fattig.

Benny Resen, Helsinge