Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal vi nu have statsstøttet kønsdiskrimination?

Inge Lehmann talentprogrammet, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) netop har lanceret, burde ikke favorisere kvindelige ansøgere, men finde de bedste forskertalenter uanset køn, hudfarve, tro, seksuel observans etc., skriver Tom Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Forskerdiskrimination

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), har netop lanceret Inge Lehmann talentprogrammet som med 20 mio. kroner skal få flere kvinder ind i forskning - et program, hvor der helt åbent gives grønt lys til kønsdiskrimination, noget der ellers er ulovligt på arbejdsmarkedet og i jobannoncer.

Der bruges vendingen »kvindelige ansøgere kan prioriteres over mandlige i tilfælde med lige kvalifikationer«, som åbner en ladeport for fortolkning af en situation som i virkelighedens verden vel yderst sjældent er aktuel, og giver carte blanche til kønsdiskrimination i ansættelsesudvalgene.

Programmets skævvridning bliver endnu tydeligere, når man ser på optaget af kandidater på de videregående uddannelser, hvor ca. To tredjedele er kvinder, som må forventes at kandidere til de fremtidige forskerstillinger i konkurrence med den resterende tredjedel mænd.

Ministeriets faktaside mangler helt at belyse kønsfordelingen af ansøgerne til forskerstillingerne. En kønsfordeling, som må forventes at afspejle sig i forskernes kønsfordeling, og gøre det reelt umuligt at sige noget om, hvorvidt der er et problem.

Dette program viser med al ønskelig tydelighed, at et ønske om lighed i resultatet er diskriminerende i sin kerne, og udemokratisk i et samfund, hvor udgangspunktet er lige muligheder for alle og frihed til at vælge som man ønsker.

Programmet burde i stedet være tro mod sin mission, og finde de bedste forskertalenter uanset køn, hudfarve, tro, seksuel observans etc.

Tom Jensen, Ballerup

Tyske reaktioner på DSB-beslutning

DSBs beslutning om at stoppe togoverførslen over Østersøen for at køre tog til Hamborg via Fyn har så vidt jeg erfarer givet anledning til voldsomme reaktioner fra nordtyske politikere i delstaten Slesvig-Holsten.

Eneste vinder i det spørgsmål er tilsyneladende, at fynboer nu får en direkte forbindelse til det nordtyske indkøbsmekka i Hamborg.

DSBs hidtidige trafik mellem København og Hamborg via Fugleflugtslinjen var i virkeligheden baseret på en koncession, som daterer sig helt tilbage til Christian VIIIs bane mellem Kiel og Altona. En rettighed, som blev bevaret selv efter 1864 og generhvervet efter 1920.

Det danske IC3 tog har været et populært indslag på ruten, da det har fungeret som tysk regionaltog med betjening af bl.a. Fehmarn og Lübeck. Rutens omlægning vil gøre ondt på handelslivet i Lübeck.

Tilsyneladende vil den nye linjeføring via Padborg også indebære, at toget kører gennem Slesvig-Holsten uden stop mellem grænsen og Hamborg. Derfor skarpe kommentarer fra tyske politikere.

Det forekommer mig, at det er en beslutning, der skal gentænkes.

Jørn Henrik Jørgensen, Frederiksberg

Adfærdsændringer

Klimarådets bedste råd er (17. december) adfærdsændringer. Det har vi som bekendt haft stor »succes« med gennem de sidste årtier, hvor overvægt, alkohol, tobak og narkotika er støt voksende problemer trods alle ekspertråd. Det er måske samme årsag til, at Danmark fik så ringe tilslutning på klimatopmødet. Vi ved, at der skal adfærdsændringer til. Tak for rådet.

Hans Kloster, Frederiksberg

Studerende og boligmarkedet

Den nye finanslov fjerner fordelene ved forældrekøb, hvilket sikrer os alle sammen et billigere boligmarked. Det efterlader dog også endnu flere studerende på et boligmarked, hvor der fortsat er dyrt at være på SU.

Kollegieboligerne bliver nemlig ikke billigere. Tværtimod er det dyrt at skabe den attraktive boform, da der ikke er nogen økonomisk hjælp at hente. Når du bor i en lejlighed med eget køkken, kan du få boligstøtte. Det samme gælder, hvis I bor flere sammen i et kollektiv. På et kollegium, derimod, er der ingen hjælp at hente, medmindre bygherrerne spilder plads på eget køkken, der samtidig fordyrer de enkelte boliger.

I København er vi ved at opsætte en ambitiøs målsætning på 12.000 nye studieboliger de næste 12 år. Det vil skabe mere tag over hovedet til de studerende, men prisen på boligerne afhænger af initiativerne fra Christiansborg.

Den nye finanslov har dermed sat endnu flere studerende ude i kulden på et dyrt studieboligmarked.

Christopher Røhl Andersen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (R), og Andreas Lohmann, ordfører for uddannelse, Radikal Ungdom