Gør mere for vores børn

Lige nu er der stor opmærksomhed på det lave fødselstal. Skal det op, er reformer inden for tilbud til børnefamilier bydende nødvendige.

For vi kommer ikke udenom, at det i dag er helt nødvendigt, at både mor og far er på arbejdsmarkedet. Hvis de så også skal have flere børn, skal professionaliseringen, anseelsen, herunder lønnen, betalingsvilligheden og volumen af offentlige og private pasningstilbud på mors og fars arbejdsdage gevaldigt op.

Folketinget, med den propfulde kalender, kommer ikke udenom at lægge en landsigtet strategi. Fra KL hører vi igen og igen, at der i 2030 vil mangle cirka 4.000 professionelle til at løse disse helt nødvendige samfundsopgaver – private eller offentlige.

Så for Folketinget er det bare om at komme i gang nu. Det er bestemt ikke for tidligt. Og det er faktisk også en fordel for børnene at komme ud blandt andre på hverdage, for børn lærer først og fremmest af børn. Det er fint med kolossale skatteindtægter i statskassen fra landets helt store multinationale selskaber, men når alt kommer til alt, er vores børn reelt landets eneste ressource for nationens fremtid.

Thomas von Jessen, byrådspolitiker i Fredensborg (K)

Sport på tv

Det kommer sikkert som en stor overraskelse for nogle, men vi er faktisk en del, der ikke interesserer os for sport; jeg er en af dem. Jeg har derfor så godt som ikke set tv i meget lang tid, da det er mig så inderligt ligegyldigt, om de cykler eller løber eller leger med en bold.

Jeg holder to aviser og føler mig nogenlunde velorienteret. Jeg vil dog alligevel gerne se levende billeder i tv-aviserne. Det har jeg snart opgivet. Der indledes med de »vigtigste« nyheder, der garanteret indeholder sport, hvorefter man siger, man går over til nyhederne. Hvis man er meget heldig, kommer der nu nyheder. Heldet er snart forbi, for midt i tv-aviserne kommer der: sport.

Var det dog ikke muligt af hensyn til denne ikkesportsfikserede minoritet at lægge al sporten sidst i udsendelsen? Blot en ydmyg forespørgsel.

Karen Stjernholm, Rudkøbing

Tag de migranter, der kan og vil integreres

Politikere og medier omtaler ofte de store problemer med indvandringen, den mislykkede integration, faren for svenske tilstande og risikoen for, at Danmark bliver et multikulturelt samfund.

Effektive politiske løsninger på disse problemer synes imidlertid ikke på vej, selvom Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek 30. juni i Jyllands-Posten oplyste, at man godt ved fra hvilke lande, migranter ikke kan/vil integreres!

De manglende løsninger kan så skyldes politisk ulyst, frygt for udskamning, berøringsangst m.m., men Danmark er desværre ved at blive et multikulturelt samfund på grund af de mange uønskede ændringer i samfundet, som udlændingeloven af 1983 og den efterfølgende masseindvandring medfører.

Danmark har i over 40 år trods mange advarsler modtaget mange flere migranter, end vi kan integrere. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør ifølge Danmarks Statistik i dag over 550.000 eller cirka ni procent af befolkningen – i 1980 kun én procent!

Vor succes som nation og grundlaget for vor velfærd er jo netop baseret på vor kristne opdragelse, vort homogene og veluddannede samfund med høj beskæftigelse, sammenhængskraft, en effektiv ordensmagt, lav kriminalitet, sikre grænser og gensidig tillid. Forhold og kvaliteter, som vi i årevis – ved for stor indvandring af personer, der ikke kan/vil integreres, dårlig politisk ledelse, misforstået tolerance, politisk korrekthed og forældede konventioner – desværre har solgt ud af, så Danmark nu gennemgår en ganske uønsket og utryg forandring.

I Folketinget er der også en bred opfattelse af en ganske mislykket indvandringspolitik og dens negative konsekvenser. Samtidig ved vi nu – som anført – hvilke migranter, der erfaringsmæssigt kan og vil integreres.

Så lad os da selv bestemme, hvem der kan bo i Danmark, og stoppe med at deponere magten over dansk udlændingepolitik hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dommere uden demokratisk mandat.

Vi er ikke mange danskere i verden og bør derfor gøre en særlig indsats for at bevare vor kultur, kristendom og velfærdssamfund – ved fremover kun at lukke de befolkningsgrupper ind, der kan og vil integreres.

Jørgen Jelstrup, Odense