Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sikandar Siddique: Grundloven skal sikre alles rettigheder – også naturens

For Frie Grønne er det helt oplagt, at grundloven svigter, når det kommer til at beskytte den planet, vi bor på og den natur, der holder os i live. Derfor bør en grundlovsrevision for os at se også tildele naturen juridiske rettigheder, mener Sikandar Siddique. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det er meget glædeligt, at Berlingske 14. oktober starter en debat om vores grundlov – og de mangler, den helt åbenlyst har. Det er der nemlig i den grad brug for. Ikke bare er det problematisk, som et stort antal juridiske eksperter fastslår her i avisen, at grundloven på en række afgørende områder halter bagud, når det kommer til at beskytte borgerne fra staten, og når det kommer til ligestilling og frihed fra diskrimination.

Men for Frie Grønne er det også helt oplagt, at grundloven svigter, når det kommer til at beskytte den planet, vi bor på, og den natur, der holder os i live. Derfor bør en grundlovsrevision for os at se også tildele naturen juridiske rettigheder. I Norge er der allerede bestemmelser i grundloven, der tager hensyn til miljøet, i Ecuador har man siden 2008 anerkendt naturens rettigheder i forfatningen, i Bolivia sidestiller man menneskets og naturens rettigheder, og i New Zealand har man givet økosystemer samme juridiske status som en person.

Hvor ville det være godt, hvis vi i Danmark fulgte trop – og samtidig fik en bred folkelig debat om, hvilken grundlov vi skal have.

Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne

Kønsdrift og jernbanedrift

»Næst Kønsdriften er Jærnbanedriften den stærkeste af alle menneskelige Drifter«, skal den farverige Venstre-folketingsmand J. K. Lauridsen («Je Kaa«) have udtalt i Folketinget i 1888.

Ak ja, og i dag debatteres kønsdriften endog mere end jernbanedriften på tinge. Sikke en udvikling!

Henrik Warburg, Vedbæk

De Radikales Kant'ske drama

De Radikale er ude i et sandt drama, mener nogle.

Vi hører en masse udsagn, som alle er forskellige, og som alle påstås at være sande.

Det er således en masse subjektive sandheder, som tilsammen ikke giver den objektive sandhed, som vi derfor aldrig kommer til at kende. Derfor er diskussionen frugtesløs og dermed overflødig – set fra et fornuftssynspunkt. Det eneste positive udkomme vil være, at de Radikale opløser sig selv og forsvinder som parti, men det er nok kun en ønskedrøm.

Måske kunne man anbefale de stridende parter at læse lidt om Kants »Das Ding an Sich und das Ding für Uns« og måske også se Kurosawas fantastiske film fra begyndelsen af 50erne »Rashomon – Dæmonernes port«.

Frank G. Sørensen, Faaborg

Arne narres af S

Arne er glad, nu kan han gå tidligere på pension. Eller kan han? Læs forliget og betingelserne for udbetaling. Magen til klumret administration ...

Det kan gå sådan, at kun få med dokumentation fra over 41 års arbejdsliv kan få pensionen. Ligesom det er gået med udbetaling af corona-støtte for mistet omsætning, som kun er blevet benyttet i meget begrænset omfang pga dokumentationskrav.

»Så er de penge sparet«. Regeringen soler sig i initiativet, mens virksomhederne »utilsigtet« lider økonomisk? Der kan også spares ved overgang fra efterløn og seniorpension til Arnes pension.

Bemærk, at Arnes pension er på linje med folkepension (ca 13.500 kr. med tillæg, der kan aftrappes), mens seniorpensionen er på godt 19.000 kr., begge dele brutto. Arne kan få max tre år, mens seniorpensionen har seks år. Er nedslidte Arne stadig glad, fordi han har fået en »ret«? Alene sagsbehandlingen kan tage et halvt år, så helt enkelt er det vel ikke?

Aase Hellemann, Hellerup

15 sekunders berømmelse

Det var Andy Warhol som udtalte, at i fremtiden vil alle kunne ønske sig berømmelse i 15 minutter. I Danmark er det dog nok kun 15 sekunder, når vi ser på trængslen for at markere sig som offer for krænkelser i medieverdenen og nu også i et af mediernes yndlingspartier, de Radikale.

Der er så meget trængsel ved anklageskranken, at der vel højst bliver 15 sekunder til hver. Berlingske har lagt hårdt ud med hele fire tætskrevne sider om en person fra DR, som kaldes MAD. Det er lidt for kedeligt og uinteressant at læse, men ved at skimme kan man se en mængde navne og referencer, også helt ukendte for den undrende offentlighed.

Der er virkeligt røre i mediernes andedam, og med mindre der er tale om direkte ulovligheder, burde disse mediearbejdere koncentrere sig om at producere kvalitetsindhold. Det er en langt bedre måde at blive berømt på end at forsøge at ride med på bølgen af opmærksomhedssøgende, ukendte mediefolk og lykkeligt bortglemte politikere.

Hans Christensen, Dragør

Har rotter covid-19?

Onsdag har Berlingske en glimrende artikel om covid-19 og evt. smitte til kæledyr, husdyr og vilde dyr. Det kunne være ret væsentligt at vide, om man har undersøgt, hvor stor en bestandel af rotterne, der måtte have covid-19. Rotter færdes i kloakerne, hvor vi ved, at man kan måle coronavirus i spildevandet. Måske skal vi i endnu højere grad end sædvanligt forsøge at komme rotterne til livs. Der siges at være ekstra mange i år.

Suzanne Ekelund, Rødovre

Frie politiske medier er begavet demokrati

I modsætning til Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansens kommentar forleden, mener jeg ikke, at der er tale om et demokratisk problem, når offentlige institutioner, herunder medier, har identitetspolitiske agendaer.

Det er korrekt, at venstrefløjen, med dens rendyrkede identitetspolitiske platform, agerer frontløber i kampen mod sexisme, rascisme og generelt minoriteters rettigheder. At diverse dagblade giver spalteplads og forsider til dette ståsted, må stå dem frit for. Det er ikke at kapre debatten og demokratiet, når den ekstreme venstrefløj publiceres.

Det kan naturligvis fremstå som medløberi, når medier pludselig har udsagn taget ud af venstrefløjspartiernes dagsorden, men det hænger sammen med forskelle i fløjbaseret politisk kultur.

Borgerlige medier vil grundlæggende vedstå sig urokkelige synspunkter og fremføre disse uafhængig af, hvad morgendagen bringer. Til forskel kan venstrefløjen efterstræbe progressivitet og fornyelse.

Som S-medlem er jeg naturligvis tilhænger af en midtersøgende rationalisering, men at venstrefløjen præger den offentlige debat, skader ikke det åbne demokratis kvalitet og validitet.

Kristian Marstal, København

Foreningslivets overlevelse

Vi i Danmark bryster os af, at vi har et foreningsliv, som ligger i top. Til det må jeg sige, at samfundet gør, hvad det kan for at nedbryde dette.

Finansforbundet stiller så mange krav til bankerne, at vi i bestyrelserne snart har fået nok. Vi har lige fået ny kasserer (tidligere bogholder), som vi skal have godkendt, og her forlanger banken et utal af oplysninger, herunder fulde CPR-nr., billeder af bestyrelsen m.m. Jeg har netop afleveret 20 bilag i banken og så skal vi vente, til de får set på det. De siger to til fire uger, så forventer de at kunne svare.

Sidste år stillede vor kommune krav til vore revisorer, så vi næsten skulle have statsautoriserede revisorer. Efter nogen skriverier og møder blev det ændret tilbage. Tak til Holbæk Kommune.

Jeg har siddet som kasserer 21 år i en badmintonklub og nu som formand på sjette år i to foreninger. Det kan ikke være rigtigt, at man som ulønnet og frivillig skal udsættes for alt det fra statens side. De tager lysten fra alle os frivillige.

Ole Svensson, Lokal Historisk Forening for Butterup og Tuse sogne