Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sig nej til Trump, USAs krige er militære og politiske fiaskoer

Danmark bør sige nej til at deltage i en flådemission, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM

Den nuværende amerikanske præsident har skrottet atomaftalen med Iran. En aftale som et samlet EU støtter, og den forhenværende amerikanske regering bidrog til at skabe. Samtidig har Trump strammet sanktionerne mod Iran. Det har samlet set optrappet konflikten mellem Iran og amerikanerne, da iranerne er så presset, at de reagerer med at forstyrre olietransporten i Hormuzstrædet.

Nu ønsker den britiske og amerikanske regering, at Danmark støtter en militær intervention i Hormuzstrædet, og den danske regering har erklæret, at den modsat bl.a. den franske og tyske regering ser positivt på muligheden for at deltage. Interventionen kaldes i neutrale termer for en flådemission, men at placere militært isenkram i dette område kan meget vel resultere i voldelige sammenstød og ultimativt i krig. En krig, Trump i øvrigt tidligere har truet iranerne med.

Europæiske lande og ikke mindst Danmark er taget som gidsler i denne konflikt. Både fordi det forstyrrer vores interesser i form af handel med Iran, og fordi vi står i en situation, hvor vi skal vælge mellem på den ene side vores mangeårige allierede USA og på den anden side en fornuftig afspændings- og nedrustningspolitik. Et svært valg da vi er afhængige af et godt forhold til USA af økonomiske og forsvarspolitiske årsager. Men alligevel synes valget klart.

Vi har tidligere støttet amerikansk ledede og igangsatte krige i Irak og Afghanistan, og lektien er meget tydelig: De har været militære og politiske (demokratiske) fiaskoer, haft enorme menneskelige omkostninger i de berørte lande og blandt vores egne soldater, været enormt dyre og endelige skabt grobund for øget terrorisme inklusiv IS. Det er ikke den vej, vi skal gå ned ad igen.

Tværtimod må et samlet EU vise den amerikanske præsident, at EU og Danmark fortsat arbejder for nedrustning og frihandel og ikke for mere kold eller varm krig. Vi må lade diplomatiet og ikke våbnene tale og derfor genskabe atomaftalen og sammen med andre EU-lande sige nej til at deltage i interventionen i Hormuzstrædet. Bjørn Nygaard, Værløse

Ideologerne vandt - samfundet tabte

Matematikkundskaber i folkeskolen og gymnasier er til debat. Henning Fonsmark udgav i 1996 bogen: »Kampen mod kundskaber«, med tråde tilbage til 1930erne. Nu ved vi, hvem der vandt, og hvem der tabte den kamp: Ideologerne (ingen nævnt, ingen glemt) vandt, eleverne og samfundet tabte. Leif Rasmussen, Odense

Befolkningsfremskrivning

Debatten om indvandringen i Danmark er ofte meget polariseret. En del af årsagen til de divergerende holdninger til fx om flygtninge i job skal have permanent opholdstilladelse er efter min mening et uafklaret spørgsmål, som, hvis det besvares, vil kunne reducere en stor del af uenigheden på området: Hvor mange muslimer vil der være i det danske samfund om to og tre generationer – og ikke bare i 2060, som er tidshorisonten på prognoserne. Danmarks Statistik opgør ikke tal for religiøse tilhørsforhold, men hvis man ønsker at have en vurdering af islams indflydelse i Danmark om 75 og 100 år, må man nødvendigvis have en idé om antallet af muslimer til den tid.

Det er selvsagt forbundet med usikkerhed at give et troværdigt bud med en så lang tidshorisont. Ikke desto mindre er det nødvendigt for at kunne kvalificere debatten, at vi har et billede af Danmark - også på lang sigt. Det skylder vi vores børnebørn og deres børn.

Derfor må gode forskerkræfter prøve efter bedste evne at forudse befolkningsudviklingen, og skulle det fx vise sig, at også på lang sigt vil den muslimske andel af befolkningen stadig kun udgøre et relativt lille mindretal, vil megen nervøsitet for Danmarks fremtid kunne reduceres og frygt for »befolkningsudskiftning« fordufte. Debatten kan dermed blive mere nuanceret. Omvendt: Hvis prognoser antyder, at den etnisk danske befolkning er i risiko for at komme i mindretal på et tidspunkt længere ude i fremtiden, er det nu, der skal handles.

Derfor: Danmarks Statistik og andre fx fra universitetsmiljøerne må overkomme berøringsangsten vedr. religiøst tilhørsforhold og prøve at skue langt ud i fremtiden og give et bud på befolkningssammensætningen om fx 100 år – og antallet af muslimer. Hvis ikke disse prognoser kommer af »sig selv«, må ansvarlige politikere pålægge Danmarks Statistik og andre eksperter at komme med dem. Det er en nødvendig viden for både borgere og politikere, og i virkeligheden er det uansvarligt at føre nogen form for indvandringspolitik, hvis der ikke foreligger statistikker om den muslimske andel af befolkningen også om mange år. Henrik Elmelund, Odense SV