Dyr parkering i København

En kommunal spareøvelse kan betyde prisstigninger på helt op til 15 procent i parkeringsprisen for bilister og erhvervsdrivende, der skal parkere i København.

I første halvår af 2023 nedlægger Københavns Kommune cirka halvdelen af byens parkeringsautomater. I stedet opfordres bilisterne til at benytte en parkeringsapp til at betale for deres parkering.

Kommunen henviser på sin hjemmeside til seks forskellige parkeringsfirmaer. En gennemgang af de seks firmaers løsninger, som Håndværkerforeningen har fortaget, viser dog, at de har vidt forskellig prisstruktur. Undersøgelsen viser, at de dyreste løsninger lægger et gebyr på 15 procent oveni prisen for parkering. Men det forsømmer kommunen at oplyse om.

Det rammer i høj grad det lokale erhvervsliv – især de håndværkere, der bygger om, maler og vedligeholder københavnernes boliger. De har nemlig brug for deres bil, når de skal frem til kunderne og arbejde. For dem er bilen ikke kun et transportmiddel. Det er også lager, frokoststue og kontor i ét.

Det er fint, at parkeringsfirmaerne tager sig betalt for deres ydelser. Det kan der ikke være to meninger om. Men det er ikke rimeligt, at en kommunal spareøvelse skal betyde, at bilister og det lokale erhvervsliv kan opleve en stigning på 15 procent i udgiften til at parkere.

Det er allerede dyrt at parkere i København, men for den uheldige (uopmærksomme) bilist kan det fremover blive helt op til 15 procent dyrere. Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen København

Sød musik mellem far og datter

Den 14. april skriver Karsten Møller Hansen om fremmedheden mellem børn og forældre illustreret ved musik. Han spørger: »Hvad gør man, når den musik, man selv elsker, ikke siger ens barn noget, og den musik, ens barn hører, ikke siger en selv noget?«

Først tror man på, at det ikke behøver at være sådan fremover. Dernæst åbner man sindet og erkender, at den musik, man selv elsker, ikke objektivt er bedre end den musik, ens barn hører. Musik er nemlig ikke bare »bare« musik. Yndlingsmusik er oftest relateret til gode oplevelser. Karsten Møller Hansens yndlingsmusik er tilsyneladende ældre end hans datter og hører derfor en for datteren ukendt fortid (fars ungdom) til.

Det er fint, at Karsten Møller Hansen gerne vil fortælle datteren om denne, men det kommer altså ikke til at opfylde hans udtrykte ønske om at se verden med hendes øjne. Det kræver, at de får nogle gode fælles musikoplevelser. Og ikke fredagshygge med 30 år gamle hits fra The Cure (igen fars verden). Nye ligeværdige musikoplevelser.

Som svar på spørgsmålet vil jeg foreslå, at far og datter ser YouTube eller går til koncert sammen med musik, som ingen af dem kender på forhånd. Det har virket for mig, så jeg nu ud over min ungdomsmusik også har yndlingsmusik, jeg opdagede som voksen sammen med min søn. Klaus B. Møller, Vanløse

Overvågning

B.T. afslørede i sidste uge, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) gentagne gange har overtrådt parkeringsreglerne ved aflevering af sit barn i en daginstitution i København. Som Berlingske skriver i sin leder 17. april, ønsker justitsministeren hverken at beklage eller forklare sin lovovertrædelse. I stedet klynker han om, at han gerne vil have mulighed for, at kunne være sammen med sine børn i det travle liv en – må vi forstå – folketingspolitiker og minister har.

Enten har Socialdemokratiet ændret politik, eller også har justitsministeren glemt, at hans forgænger på posten, Nick Hækkerup, tidligere har argumenteret for, at overvågning er godt, for det øger trygheden. Peter Hummelgaard burde således bifalde B.T.s overvågning af hans gerninger, da det jo øger trygheden for ham selv og alle andre. Med hensyn til justitsministerens argumenter om det travle liv, bør han mindes om, at det er et liv, som han selv har valgt at stillet op til. Konsekvenserne af dette valg må han være voksen nok til at leve med. I modsat fald bør han finde sig en anden metier. Thomas Bo Christensen, Allerød

Den fejlbarlige minister

Må man være et almindeligt og fejlbarligt menneske, når man er minister?

Jeg havde aldrig troet, at jeg en dag skulle kaste mig ud i at forsvare Hummelgaard, landets socialdemokratiske justitsminister, men nu kommer det altså. Vi er bare så jantelovsagtige i Danmark, og de ministre skal ikke tro, at de er noget, så ned med nakken på dem, så snart chancen er der.

Kan vi ikke bruge krudtet på noget mere substantielt i stedet for hele tiden at prøve på at ydmyge og forfølge de mennesker, som trods alt har påtaget sig det utaknemmelige arbejde at lede landet?

Mette Østergaard forsvarer B.T.s overvågning i Berlingskes leder 18. april, men problemet ligger ikke hos justitsministeren, som Østergaard hævder. Det ligger hos Københavns Kommune, som ihærdigt nedlægger den ene parkeringsplads efter den anden i sin blodtørstige krig mod byens bilister. Anna Dawids, København K

Arrogance på højt niveau

Atter må vi opleve Peter Hummelgaards arrogante attitude, når han bliver konfronteret med en for en minister meget upassende opførsel. Justitsministeren parkerer ulovligt – op til flere gange. Han »vidste« måske ikke, at det var en ulovlig parkering, som han foretog?

Vi husker også med al tydelighed både Peter Hummelgaard og Ane Halsboe-Jørgensens opførsel i Operaen under coronatiden, hvor de fjernede afspærringer ved stolesæder, så de kunne sidde sammen med deres respektive ægtefæller under forestillingen og tilmed afviste hændelsen med stor arrogance og dårlige forklaringer, da der blev reageret på deres meget upassende opførsel. Dårlig opdragelse, må man sige. Anna-Marie Hansen, Skodsborg

Støjdæmpende asfalt, tak

12 borgmestre vil sænke fartgrænserne på motorvejene omkring København. Man vil sænke hastigheden til 80 km/t. Men de mest støjende køretøjer er lastbilerne, og de kører jo i forvejen 80, så den støjkilde er uforandret. Var det ikke mere relevant at fokusere på støjdæmpende asfalt og beholde fartgrænserne? Så får man også dæmpet støjen fra lastbilerne, og så undgår man den konsekvens, at mange bilister tager den korte og direkte vej tværs gennem København, hvis det bliver det hurtigste. Claus Hancke, Virum

Afskaf tilbudsaviser

'Grøn' er nok et af de mest anvendte ord i mange år. Alle synes, at grønt er godt, selv foråret melder klart ind. De folkevalgte bladrer jævnligt i tilbudsaviser frisk fra postkassen. Undervejs til indkøb ligger de derhjemme på hylden, så man griber mobilen og bladrer. Flere har FSC-mærket for genbrug samt tekst med »så vidt muligt afleveres til genanvendelse«. Altid så småt, så det ikke bliver læst. Gør noget grønt for miljøet og afskaf alle disse kulørte tilbudsaviser, idet de fordyrer de reklamerede produkter. Brug den store kulørte udgiftsbesparelse på at sænke priserne i stedet. Det vil være grønt, sænke priser og formindske inflationen. Hvad venter vi på? Holger Overgaard Andersen, Vedbæk