Sandheden om »lærerkonflikten«

Vrede skolelærere i Aarhus i demonstration i 2013 Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

Jeg blev oprørt, da jeg læste lederen i Berlingske 29/9 om »lærerkonflikten« – eller som det rettelig burde hedde: Overgrebet på lærerne.Det er måske rigtigt, som lederen hævder, at lærerne tabte, fordi de ikke så skriften på væggen, men jeg tror ikke, at man fik andre tilbud end det, der efterfølgende blev gennemført ved lov, og hvorfor skulle KL overhovedet tilbyde lærerne noget, når man havde indgået en »aftale« med finansministeren om, at regeringen ville klare sagen for KL.

Det hævdes desuden, at Lærerforeningen før 2013 havde tiltaget sig alt for stor magt over folkeskolen, og det opgør, man tog, var på tide. Tilsvarende ønsker er der sikkert mange arbejdsgivere, der har, men selv DA og DI anerkender, at udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet skal aftales, og aftalepartneren er ikke finansministeren.

Jeg har i 32 år været ansat i Lærerforeningen og de sidste 17 år (til 2002) har jeg haft et betydeligt ansvar for forhandlingerne om lærernes løn og arbejdstid. Hvad lærerne har opnået, har vi aftalt med KL, og vi har ikke fået noget forærende. Vi har ved alle overenskomstforhandlinger opnået resultater, som både vi og KL var tilfredse med. Somme tider lidt gladere end andre.

Det er bemærkelsesværdigt, at kravet var, at lærerne skulle have samme vilkår som andre lønmodtagere, men det blev aldrig tilbudt lærerne. Tilbuddet var ringere arbejdsvilkår end andres. Var jeg lærer i folkeskolen i dag, ville min arbejdsglæde afspejle den behandling, jeg havde været udsat for. Vi må håbe, at Gud mildner luften for de klippede får.