Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sammenspist og problematisk svingdørspraksis mellem FinansDanmark og Finanstilsynet

»2015 fik  Finanstilsynet ny direktør. Det blev Jesper Berg, der kom fra en stilling som bankdirektør i Nykredit. Jesper Berg afløste Ulrik Nødgaard i rollen som direktør for Finanstilsynet. Ulrik Nødgaard skulle være direktør i Finansrådet, der i dag hedder FinansDanmark,« skriver Lars H. Nielsen. Her taler Jesper Berg til årsmøde i Lokale Pengeinstitutter i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Sammenspist svingdørspraksis

Der er en sammenspist og problematisk svingdørspraksis mellem bankernes organisation FinansDanmark og Finanstilsynet.

Berlingske skriver 13/11: »Vagthund advarer: 'Bankerne bliver langsomt kvalt'«. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, »vurderer at udsigterne er alvorlige«.

Det er en tendentiøs vurdering som er udtryk for finanselitens sammenspiste fælles forståelse.

1. oktober 2015 fik  Finanstilsynet ny direktør. Det blev Jesper Berg, der kom fra en stilling som bankdirektør i Nykredit. Jesper Berg afløste Ulrik Nødgaard i rollen som direktør for Finanstilsynet. Ulrik Nødgaard skulle være direktør i Finansrådet, der i dag hedder FinansDanmark.

Helt uforståeligt, at daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) gik med til den sammenspiste og uetiske svingdørspolitik.

Jesper Berg har en tårnflot karriere i bl.a. Nationalbanken og ECB. Men pengeverdenens jakkesæt er hinandens bedste venner.

Bankernes indtjening falder. Hvorfor ikke bare reducere den danske finanssektor med 33 pct.? Sektoren leverer ikke samfundsnytte for lønkronerne betalt af gebyrer, kursskæring og bidragssatser. Skær ind til benet og lav nogle simple produkter i stedet for de hyperkomplekse finansielle instrumenter, som finanssektoren har hærget Danmark med i et årti. Slet de finansielle masseødelsesvåben og back to basic.

Lars H. Nielsen, Stifter af netværket SFs lægmandsøkonomer

Supermarkedernes ansættelsespolitik

Jeg er en 35-årig mand som er født med et mindre handicap - jeg har fire fingre på hver hånd og mangler også nogle tæer. Jeg blev udlært hos Coop i 2009 og tog en videregående uddannelse, der sluttede i 2016. Trods 798 samtaler på ti år har jeg intet job fået. Nu har jeg læst Berlingskes artikel om Coop, som byder velkommen til de ufaglærte akademikere.

Hvorfor byder de ikke velkommen til de faglærte, som de selv har uddannet, i stedet? Det er som om at hvis man er faglært, vil de ikke røre os med en ildtang pga. den højere løn, men er man lidt billigere som ufaglært, eller kan komme i praktik eller løntilskud, så er man hjertelig velkommen.

Jeg har desværre levet med disse forhold længe og det ærgrer mig, at butikkerne slækker på servicen og fagligheden ved primært at have unge og ufaglærte.

Mads Mortensen, Roskilde

IS-krigere på is

Hvad skal vi dog stille op med de stærkt uønskede »hjem«vendte eller »hjem«sendte terrorister og medløbere i Syrien?

Et forslag: lav en aftale med den grønlandske regering om at bosætte dem i grønlandske bygder og bosteder.

Her er de under social kontrol, de finder næppe nye proselytter - og de kan ikke flygte.

Måske kunne staten endog overtale Ahmed Akkari til at påtage sig en stilling som statens tilsynsførende.

Herbert Nielsen, Marstal

Ændret TV-signal skader miljøet

I de kommende måneder tegner det til, at affaldspladsernes containere beregnet til elektronikaffald hurtigt bliver fyldt. Årsagen er, at politikerne i deres visdom har besluttet, at alle TV-antennesignaler i Danmark pr. 31. marts skal omlægges til DVB-T2 for at tilgodese mere mobiltelefoni.

Har du en TV-modtager anskaffet før 2012 og modtager signalet via luftantenne, er det slut med at kunne se DRs kanaler og de kanaler, Boxer udbyder, med mindre man investerer i et nyt stykke elektronik, som skal kobles til fjernsynet. En udgift, der kan løbe op i ca. 1.000 kr.

Fagfolk vurderer, at ca. 300.000 bliver ramt, og mon ikke en stor del vælger at besøge TV-forhandleren og investere i et nyt TV, inden turen går til affaldspladsen med en ellers velfungerende fladskærm?

Det forekommer barokt, at politikere, der gør sig store anstrengelser for at fremstå som grønne og miljøbevidste, ved deres beslutning fremmer miljøforurening og ressourcespild.  Og samtidig påfører mange – især ældre borgere – en ekstra udgift og besvær og usikkerhed i forbindelse med anskaffelse af ny skærm eller installation af en ekstra boks.

Erik Hansen, Hvidovre