Hvordan kan en sygdom være samfundskritisk? Kritiserer sygdommen samfundet på samme måde som forfattere, intellektuelle og aktivister, som udtrykker deres samfundskritik på skrift eller i handlinger? Næppe.
Vi forstår selvfølgelig, at »kritisk« har forskellige betydninger, nemlig »jeg er kritisk over for dine holdninger og handlinger« og så den mere sundhedsfaglige, at »du har kræft, det er en sygdom, som er kritisk for dig (leder til en krise)«. Endelig er der også den version, som beskriver, at en funktion er afgørende væsentlig for en organisme eller et samfund, for eksempel Sundhedsstyrelsen: »Hele sundhedsvæsenet er defineret som kritisk funktion i hele landet og skal derfor holde åbent.« Det er mindst tre forskellige betydninger af ordet »kritisk«.
Teknokraterne, som udformede den nye epidemilov, fik imidlertid lyst til at lovfæste en ugennemtænkt variant. »Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.« Det er begrebsforvirring og vildledende, for man mener vel næppe, at sygdommen kritiserer samfundet, eller at sygdommen er en kritisk faktor, nødvendig for at opretholde samfundet.
Udlandet har også opfattet forvirringen, for eksempel New York Times, som sætter betegnelsen i citationstegn, formentlig fordi den er umiddelbart uforståelig, også i engelsk oversættelse. »Denmark says Covid is no longer a ‘socially critical disease.’«
Måske burde vi hellere kategorisere sådanne farlige sygdomme netop som en trussel mod samfundet eller meget risikable eller særligt farlige, uden at de af den grund bliver samfundskritiske.
Hans Christensen, Dragør
