Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kommenterede her i avisen 30. april debatten om inddragelse af opholdstilladelser til syriske flygtninge fra Damaskus-området med midlertidig beskyttelsesstatus.

Støjberg forsøger at gøre sagen til et spørgsmål om moral og taknemmelighed. Men det er en helt misforstået tilgang til den situation, som de syriske flygtninge står i. Det handler ikke om moral, taknemmelighed eller respekt, men om konkret beskyttelse af meget sårbare og udsatte mennesker.

I DRC Dansk Flygtningehjælp deler vi hverken Støjbergs eller de danske myndigheders vurdering af, at der er sikkert nok i Damaskus og omegn til, at flygtninge kan sendes tilbage. Tværtimod. Til gengæld er vi helt enige med utallige eksperter samt ikke mindst FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der stadig i sine seneste retningslinjer advarer mod at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien.

Beskyttelse er i udgangspunktet midlertidig, men i dette tilfælde handler det ikke om midlertidighed, men om at barren er sat for lavt for, hvornår beskyttelse ikke længere vurderes nødvendig. De danske myndigheder tager ikke tilstrækkeligt højde for den vilkårlige risiko for tortur og grove overgreb samt de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Syrien. Danmark er også det eneste land, vi kender til i Europa, der systematisk vurderer, at Damaskus er sikkert nok til, at man kan sende syriske flygtninge tilbage dertil. Udover tre sager i Ungarn har vi ikke hørt om andre EU-lande, der har inddraget opholdstilladelser fra syriske flygtninge. Det bekræfter billedet af, at Danmark står meget alene med sine vurderinger af menneskers sikkerhed, når det handler om flygtninge og tilbagevenden til Syrien.

Det er derudover også spild af liv at inddrage opholdstilladelser. Både fordi det ikke er muligt at sende flygtninge tilbage til Syrien med tvang, da Danmark ikke ønsker at samarbejde med de syriske myndigheder, men også fordi mange syriske flygtninge – med rette, hvis man læser de utallige rapporter, der dokumenterer overgreb på civilbefolkningen – frygter for deres liv og sikkerhed. De er derfor pressede til at vælge en tilværelse uden udsigt til varige løsninger på et udrejsecenter, hvor de hverken har mulighed for at gå i skole eller arbejde og dermed bidrage til det danske samfund.

Det er ikke respektløst, at de vælger udsigtsløshed frem for faren forbundet med at vende tilbage til Syrien. Det er derimod meningsløst, at Danmark ikke længere vil yde beskyttelse til mennesker, der fortsat har behov for det.

Charlotte Slente, Generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp