Sagen om EUs tvungne tidsregistrering er et symptom på et generelt problem
Det nye EU-direktiv, der tvinger danskerne til at registrere deres arbejdstid, viser, hvorfor vi har brug for at genoplive EUs nærhedsprincip.

Det nye EU-direktiv, der tvinger danskerne til at registrere deres arbejdstid, viser, hvorfor vi har brug for at genoplive EUs nærhedsprincip.

Hvis du i fremtiden bruger to minutter på at læse en mail fra arbejdet, mens du har fri, skal du registrere det for at overholde loven.
Det skyldes EUs seneste skud på stammen af socialaktivistisk symbolpolitik, der for et par dage siden blev implementeret i dansk lov. Loven træder i kraft 1. juli 2024.
Det digitale stempelur ville måske give mening, hvis vi alle var fabriksarbejdere i en industriproduktion, hvor man stemplede ind og ud på arbejdspladsen.
Men i en digital tidsalder, hvor det for mange medarbejdere er helt almindeligt at hive sin arbejdsmobil eller computer frem i fritiden, giver det ikke meget mening.
Foruden at medføre en masse bureaukratisk bøvl for danskerne ser den tvungne tidsregistrering også ud til at blive en dyr fornøjelse for danskerne.
Alene indkøbet af it-systemer til tidsregistreringen forventes nemlig ifølge Erhvervsstyrelsen at koste erhvervslivet 500-600 millioner kroner, mens stempeluret også vil medføre tabt arbejdsfortjeneste på mellem 900 millioner og 2,4 milliarder kroner om året, afhængigt af hvor lang tid medarbejderne skal bruge på det.
Sagen er et symptom på et generelt problem: Nemlig at EU alt for ofte laver skøre love, som der aldrig ville være opbakning til, hvis medlemslandenes suverænitet blev respekteret.
Det må efterhånden stå klart for enhver, at EUs nærhedsprincip – der netop blev sat i verden for at forhindre, at unionen kunne tromle hen over det enkelte medlemslands eget demokrati – i praksis er lagt i graven.
Det er et problem, som over tid vil få langt større konsekvenser, end at vi skal leve under formynderisk lovgivning.
For hvis vi vænner os til, at EU forsømmer sine kerneopgaver for i stedet at gennemføre virkelighedsfjern symbolpolitik, vil det uvægerligt få danskernes tillid til unionen til at dale.
EU kan nemlig kun fungere, hvis vi har en tro på, at vi ved at samarbejde med andre lande kan opnå noget, der ville være umuligt, hvis hvert land stod alene.
Derfor har vi ikke råd til, at EU underminerer nærhedsprincippet for at spytte socialaktivistiske direktiver ud, som danskerne ikke selv går ind for. For uden tillid til unionen kommer vi aldrig til at løse de mange vigtige udfordringer, som Europa står over for.
Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance