Danmark er et land med stærke værdier, en velfærdsmodel vi alle bidrager til – og nyder godt af. Men hvis den skal bestå, kræver det, at vi prioriterer vores egne borgere før vi henter arbejdskraft udefra.
I dag bliver der brugt over 30 milliarder kroner årligt på ikke-vestlige indvandrere – penge, der dækker alt fra overførselsindkomster til integrationsydelser og offentlige serviceudgifter. Samtidig mangler vi arbejdskraft, og derfor taler regeringen – særligt Moderaterne med Lars Løkke I spidsen – om at hente flere udlændinge hertil. Det virker paradoksalt.
Hvorfor kigger vi ikke først på den arbejdskraft, vi allerede har?
I Danmark har vi tusindvis af seniorer, fleksjobbere og borgere med nedsat arbejdsevne, som gerne vil yde – måske ikke 37 timer om ugen, men 8, 12 eller 20 timer. Det er stadig værdifuldt. De har erfaring, vilje og tilknytning til landet. Desværre bliver de ofte overset i beskæftigelsespolitikken.
Vi har også unge på kanten af arbejdsmarkedet, som med den rette indsats kunne komme i gang. Men vi vælger i stedet at hente folk udefra ofte uden sprogkundskaber, uden forståelse for vores normer og ofte med familiemedlemmer, som har en helt anden kulturel holdning. De bliver en del af vores velfærdssystem uden at bidrage nævneværdigt.
Det handler ikke om at pege fingre. Det handler om at prioritere rigtigt. Danmark har et ansvar over for sine egne borgere – både dem i arbejde og dem, der gerne vil i arbejde.
Vi sætter danskerne først. Det er ikke kun rimeligt – det er sund fornuft.
Gert Løfgren, medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse
Studentereksamen
For mange år siden fik vi på kontoret en ny medarbejder. Hun fortalte gerne, at hun var student og tilføjede ofte, at det var fra før alle blev det!
Når nu så mange studenter holder mere end ét sabbatår, kunne det måske tænkes, at langt færre skulle vælge at gå i gymnasiet, når de alligevel ikke vil bruge den eksamen til noget. Man har nok en fornemmelse af, hvad man vil lave fremover, så man kunne vælge en anden vej.
Kirsten Helligsøe, Søborg
Brug EU-formandskabet på deregulering
Nu hvor Danmark har fået EU-formandskabet, står vi med en gylden mulighed for at gøre en reel forskel for både Danmark og Europa. Vi skal bruge den mulighed til at rydde op i de bunker af regler, der hæmmer innovation, vækst og konkurrenceevne i EU.
Som man kan udlede af Draghi-rapporten, er der noget om det gamle udtryk »USA innoverer, Kina kopierer, og Europa regulerer«
Og sandheden er, at vi ikke kan leve af regulering. Tværtimod. EU har over de sidste 15 år forsøgt at regulere sig til vækst, men resultatet er et markant tab af konkurrenceevne. BNP pr. indbygger i EU er nu kun halvt så højt som i USA. Vores europæiske virksomheder sakker bagud, og alt for mange gode ideer dør i papirmøller og tunge godkendelsesprocesser.
Hvis ikke vi giver vores virksomheder færre krav og mindre bureaukrati, kan vi ikke forvente, at de kan konkurrere med virksomheder i USA, Kina og resten af verden. I stedet for at bruge kræfter på at skabe nye ideer, grønne løsninger og vækst, bliver virksomhederne tvunget til at bruge tid og penge på at opfylde detaljerede regler og udfylde papirer til EU-systemet.
Det er især på det digitale og teknologiske område, at EU halter efter. Hvor amerikanske startups kan vokse hurtigt, skal europæiske virksomheder navigere i et virvar af forskellige nationale regler, GDPR-tolkninger og fragmenteret lovgivning. Det betyder, at ideer, der kunne være blevet til europæiske teknologi eventyr i stedet flytter til USA.
Vi har nu chancen for at sætte en retning, hvor Europa igen kan blive et sted, hvor man tør drømme stort, bygge virksomheder op og skabe arbejdspladser. For i sidste ende er det ikke mængden af regler, der afgør, om vi lykkes med den grønne omstilling og vækst, men evnen til at skabe nye løsninger, tiltrække investeringer og konkurrere på kvalitet og innovation.
Danmark skal bruge EU-formandskabet til at være den stemme, der kæmper for færre regler, simplere processer og et EU, der ikke står i vejen for fremtiden, men baner vejen for den.
Erik Danskov Frederiksen arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører i Venstres Ungdom
Mænd og mode
Vi gamle har meget glæde af tv, og i dag har vi mange kanaler at vælge imellem.
Det er mig en gåde, at flere og flere mænd bruger halskæder, øreclips m. v.
I gamle dage var tatoveringer forbeholdt sømænd. Uforståelig mode.
Ejner Madsen, Taastrup
Udenlandsk arbejdskraft
Der mangler arbejdskraft i Danmark, og man har derfor besluttet at give flere udlændinge tilladelse til at indrejse og arbejde her.
For at forhindre en yderligere tilstrømning af (muslimske) folk fra mellemøstlige og nordafrikanske lande har man udarbejdet en liste over 16 lande, hvorfra man finder arbejdsindvandring acceptabel.
Blandt disse lande er Malaysia, et strengt muslimsk land med en kultur, som ligger milevidt fra den danske. Hvad tænker man dog på, når man laver sådan en liste?
Samtidig har vi her i Danmark ca. 45.000 unge i alderen 18-24 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Vi har tusindvis, der er på kontanthjælp, hvilket indikerer, at de kun har arbejdsløshed som problem. Ligesom vi har virkelig mange, der er fejlplaceret på førtidspension.
Man regner med, at det nye tiltag vil give omkring 550 nye medarbejdere til det danske arbejdsmarked. Mon ikke der blandt de mange tusinde arbejdsløse, der allerede befinder sig i Danmark, skulle kunne opdrives et passende antal, som kunne uddannes/opgraderes, så vi kan undgå at gentage fortidens fejl med import af arbejdskraft fra fremmede kulturer?
Helle Marckmann, Dragør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
